Klage over dyrlæges efterleven af fagetiske regler.

Klage over dyrlæges efterleven af fagetiske regler.

I skrivelse af 5. november 1989 med bilag har De klaget over den måde De og Deres kat »Missen« blev behandlet på i forbindelse med »Missens« aflivning hos Helsinge Dyrlæger i juni 1989. De finder endvidere de gældende bestemmelser utilstrækkelige, såfremt de alene regulerer dyrlægernes faglige optræden.

Landbrugsministeriet har i denne anledning påny forelagt sagen for Veterinærdirektoratet og dyrlæge Birthe Valling Bakkegaard, Helsinge Dyrlæger.

Det fremgår af dyrlæge Bakkegaards redegørelse, at Deres kat den 19. juni 1989 blev indlagt hos Helsinge Dyrlæger til undersøgelse og medicinsk behandling og at De telefonisk blev grundigt underrettet om diagnosen og prognosen den 20. juni på baggrund af undersøgelsesresultaterne. Da Missens tilstand den 21. ikke var forbedret, blev De telefonisk orienteret og tilrådet eutanasi, idet dyrlægen på baggrund af Missens tilstand ikke fandt det tilrådeligt at forsøge nyretransplantation eller hjemtransportt. Det oplyses, at De samme dag påklinikken fik en grundig gennemgang og forklaring af Missens situation, og at De for at skåne Missen for yderligere lidelser indviligede i eutanasi. Det understreges, af dyrlæge Bakkegaard, at Missen under indlæggelsen var placeret i et stort sygebur og alene blev bragt op til konsultationsrummet i en transportkasse. Efter Deres afsked med Missen blev eutanasi udført stille og uden smerte via dropslangen, mens De var til stede. Det er dyrlægens opfattelse, at der i denne sag som i det betydelige antal tilsvarende sager med eutanasi er handlet fagligt korrekt, og at dyrlægerne har udvist stor psykologisk forståelse.

Veterinærdirektoratet har meddelt, at man efter en fornyet gennemgang af sagens akter ikke finder anledning til at ændre på den veterinærfaglige bedømmelse, som er udtrykt i skrivelsen af 31. oktober 1989 til Dem.

Veterinærdirektoratet anfører endvidere, at efterleven af fagetiske regler, psykologisk sans for dyrs følelser og menneskers sorg og høflig, korrekt optræden naturligvis forventes at indgå i dyrlægernes forhold til klienterne, men at disse forhold følger uskrevne love. Dette er baggrunden for, at Veterinærdirektoratet må konstatere, at der ikke er overtrådt gældende bestemmelser og ikke kan foretages yderligere i sagen.

Landbrugsministeriet skal anføre følgende

Ifølge § 7 i bekendtgørelse nr. 312 af 25. juni 1980 af lov om veterinærvæsenet samt under udøvelse af dyrlægegerning er en autoriseret dyrlæge under udøvelsen af sin gerning forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed. Denne bestemmelse og dyreværnslovens regler har til hovedformål at sikre, at dyrene får en forsvarlig behandling og at de ikke udsættes for unødig lidelse. Dyrlægers evne til at udvise psykologisk forståelse overfor dyrenes ejere vil vanskeligt kunne underkastes lovmæssig regulering på en hensigtsmæssig måde, og en vurdering heraf må overlades til klienterne i forbindelse med disses frie valg af dyrlæge.

Landbrugsministeriet må ligesom Veterinærdirektoratet lægge ovennævnte regler til grund ved vurderingen af Deres klage. Landbrugsministeriet finder det ikke godtgjort, at der fra dyrlægens side foreligger en overtrædelse af disse regler, og man finder derfor anledning til at foretage sige yderligere i sagen overfor dyrlæge Birthe Valling Bakkegaard.

P. M. V.

E. B.

Lovbekendtgørelse nr. 312 af 25/06/1980 af lov nr. 58 af 04/03/1964 om veterinærvæsen og udøvelsen af dyrlægegerning er ophævet og afløst af lovbekendtgørelse nr. 492 af 28/06/1990.

Opretholdelse af Veterinærdirektoratets afgørelse i en klage over en dyrlæges optræden ved aflivning af katten »Misser«. Henset til at dyrlægers optræden i relation til efterleven af fagetiske regler, psykologisk sans for dyrs følelser og menneskers sorg og høflig korrekt optræden forventes at indgå i disse forhold til klienterne, men at sådanne forhold følger uskrevne love, hvorefter ministeriet ikke fandt anledning til at foretage sig yderligere.