Legislator Case Law & Legislation
W19901121125 DK

Fondsloven, Lovens anvendelsesområde, Vedtægtsændring, Permutation uden for fondsloven.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 11211 Valid

Fondsloven, Lovens anvendelsesområde, Vedtægtsændring, Permutation uden for fondsloven.

Fondsregistret (Civilretsdirektoratet) tilskrev Udenrigsministeriet således

Vedrørende: Fondene for x-samarbejde.

Efter ansøgning meddelte Fondsregistret ved skrivelse af 17. oktober 1990, at man kunne godkende visse nærmere beskrevne ændringer af de nævnte fondes vedtægter.

I en telefaxskrivelse af 23. oktober 1990 har Ministeren for nordisk samarbejde rejst spørgsmål, om den kompetence til at fastsætte de nærmere regler om bestyrelse, virksomhed og tilsyn for førstnævnte fond, som tillægges Statsministeren (nu Ministeren for nordisk samarbejde) ved § 2 i lov om anvendelse af overskuddet i visse krigsforsikringsforbund, lov nr. 180 af 5. juni 1959, gør bestyrelsens og eventuelt Fondsregistrets medvirken overflødig.

Efter en fornyet gennemgang af sagen, herunder forarbejderne til den nævnte lov, særligt Folketingets forhandlinger ved fremsættelsen af det senere vedtagne lovforslag, jf. nærmere Folketingstidende 1958-59 sp. 1074 og 1075, næstsidste afsnit, skal Fondsregistret udtale følgende

De ovennævnte fonde er oprettet ved lov, hvorfor fondslovens § 32 - som anført i skrivelse herfra af 17. oktober 1990 - ikke finder anvendelse, jf. nærmere fondslovens § 1, stk. 2, nr. 1.

Det forhold at en fond - helt eller delvis - undtages fra fondslovens anvendelsesområde, rejser spørgsmål om regelsættet for disse fonde blandt andet med hensyn til kompetencen til at gennemføre ændringer i fondenes regelgrundlag (vedtægt eller fundats).

I de almindelige bemærkninger til fondsloven peges på, at generelle fondsretlige grundsætninger også finder anvendelse på fonde, som ikke er omfattet af fondsloven, og selv i tilfælde, hvor der i fondens vedtægter er hjemmel til, at bestyrelsen kan foretage vedtægtsændringer, er det fast antaget gennem lang administrativ praksis, at vedtægtsændringer ikke vil kunne ske uden Justitsministeriets (nu Fondsregistrets) godkendelse - i hvert fald, hvis det drejer sig om formåls- og lignende mere betydelige ændringer, jf. nærmere side 15, sidste afsnit, i bemærkninger til fondsloven (Lovforslag L 133 af 15. marts 1984) og side 71f i betænkning nr. 970 om fonde.

Det er imidlertid på det nu foreliggende grundlag Fondsregistrets opfattelse, at den nævnte retsgrundsætning om nødvendigheden af en forvaltningsakt som grundlag for væsentlige vedtægtsændringer uden for fondslovens område er fraveget ved § 2 i Lov nr. 180 af 15. juni 1959, der skaber hjemmel for Statsministeren, nu Ministeren for nordisk samarbejde, til - også uden Fondsregistrets godkendelse - at fastsætte og ændre de nærmere regler om bestyrelse og virksomhed samt om tilsynet med de fonde, som nævnes i bestemmelsen.

Endelig adm. afgørelse 1990 11211 Valid

Fondsregistret besluttede, at en fond stiftet ved lov var undtaget fra fondsloven, hvorfor dennes § 32 om godkendelse af vedtægtsændringer ikke fandt anvendelse. Den almindelige retsgrundsætning om nødvendigheden af en forvaltningsakt som grundlag for væsentlige vedtægtsændringer, ansås endvidere i denne sag for fraveget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →