Ægtefællebidrag/hustrubidrag. Bidragsberettigedes erhvervsevne. Bidragssager generelt. Ændring med tilbagevirkende kraft. Lang sagsbehandlingstid.
Statutory Text (3 Articles)
Ægtefællebidrag/hustrubidrag. Bidragsberettigedes erhvervsevne. Bidragssager generelt. Ændring med tilbagevirkende kraft. Lang sagsbehandlingstid.
Statsamtet nedsatte ned 15. august 1989 et hustrubidrag til 2.000 kr. med virkning fra den 17. august 1989 og indtil videre.
Manden klagede og ansøgte om, at bidraget skulle bortfalde eller nedsættes yderligere, idet han bl.a. henviste til, at hustruen ikke udnyttede sin erhvervsevne.
Det fremgik af sagen, at hustruen var 43 år, at hun havde deltidsarbejde som kontorassistent, at hun havde søgt, men ikke fået, fuldtidsarbejde dette sted, og at hun ikke havde søgt fuldtidsstillinger andre steder.
Det fremgik endvidere af sagen, at hustruens månedlige bruttoløn androg ca. 7.400 kr., at det var hendes opfattelse, at hun ville være i stand til at påtage sig et fuldtidsjob, og at hun flere gange anmodede om udsættelse af fristen for at svare på, i hvilket omfang hun havde søgt yderligere arbejde.
Civilretsdirekoratet lod hustrubidraget bortfalde med virkning fra den 17. maj 1990 og indtil videre, idet man henviste til, at hun med fuldtidsarbejde ville kunne opnå en lønindtægt af en sådan størrelse, at hun ville være i stand til at forsørge sig selv.
Man henviste endvidere til, at Civilretsdirektoratet kunne have truffet afgørelse i sagen inden den 17. maj 1990, såfremt hustruen ikke gentagne gange havde anmodet om udsættelse med svarfristen.
Ingen
Civilretsdirektoratet ændrede en af statsamtet truffet afgørelse, således at hustrubidraget bortfaldt med tilbagevirkende kraft, da hustruen, der arbejdede på deltid, ikke udnyttede sin erhvervsevne. Man fandt endvidere, at hustruen gentagne gange havde forhalet sagens behandling, hvorfor man valgte bortfaldstidspunktet som den dag, hvor der kunne have været truffet afgørelse i sagen.