Legislator Case Law & Legislation
W19901105425 DK

Børnebidrag. Opfyldelse af forsørgelsespligten. Afholdelse af udgifter vedrørende barnet.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 11054 Valid

Børnebidrag. Opfyldelse af forsørgelsespligten. Afholdelse af udgifter vedrørende barnet.

Statsamtet afslog faderens ansøgning om bortfald af børnebidrag til 2 børn. Faderen klagede og ansøgte om, at børnebidragene bortfaldt, idet han henviste til, at der var fælles forældremyndighed, at børnene skiftevis boede en uge hos ham og en uge hos moderen, at han via ejerforeningen afholdt udgifter til børnenes svømning, til skoleaktiviteter og mere hobby-betonede interesser, og at hans udgifter til tøj og lignende ikke var mindre end moderens.

Under sagens behandling oplyste han, at børnene var udmeldt af fritidsklubben, og at deres håndbold- og fodboldaktiviteter var sat i bero.

Det var endvidere oplyst, at børnene var tilmeldt folkeregistret på moderens bopæl.

Moderen anførte, at hun afholdt alle udgifter til børnenes tøj, kontingent og fritidsklubben, fritidshjemspladser og ferie.

Civilretsdirektoratet fandt på baggrund heraf, at moderen havde haft den overvejende del af forsørgelsen, hvorfor man ikke fandt grundlag for at lade bidraget bortfalde.

Endelig adm. afgørelse 1990 11054 Valid

Civilretsdirektoratet stadfæstede en af statsamtet truffet afgørelse, hvor statsamtet havde afslået at lade børnebidrag til to børn bortfalde.

Børnene boede en uge skiftevis hos faderen og moderen og var tilmeldt folkeregistret på moderens bopæl. Moderen afholdt den overvejende del af udgifterne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →