Legislator Case Law & Legislation
W19900971325 DK

Ankestyrelsens principafgørelse U-9-90 om anerkendelse - erhvervssygdom - Cancerregistret - kræft (myelomatose) - ioniserende stråling - arbejdsskade

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1990 9713 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse U-9-90 om anerkendelse - erhvervssygdom - Cancerregistret - kræft (myelomatose) - ioniserende stråling - arbejdsskade

KEN#LOKDOK23 1990 9713 Historic

Resume

Myelomatose hos en sygeplejerske, der i ca. 10 år havde været udsat for beskedne doser ioniserende stråling, kunne ikke anerkendes som arbejdsskade, da det måtte anses for overvejende sandsynligt, at lidelsen skyldtes andre forhold end de erhvervsmæssige.

Afgørelsen var baseret på en udtalelse fra Cancerregistret, hvorefter der på basis af eksponeringens størrelse og eksisterende undersøgelser var meget lille sandsynlighed for en sammenhæng mellem kræftsygdommen og den erhvervsmæssige eksponering for ioniserende stråling.

KEN#LOKDOK23 1990 9713 Historic

Love

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 390 af 20. maj 1992 - § 10

Sagsfremstilling

K, født i 1924, var i årene 1969-1986 på en radiumstation.

I perioden 1972-1984 arbejdede hun som natsygeplejerske.

Det indgik i arbejdet at fjerne radiumholdigt materiale hos patienter med visse gynækologiske kræftsygdomme.

Ifølge persondosimetri-opgørelser havde K akkumuleret stråledoser, der svarede til henholdsvis 10% og 20% af den af IRCP (International Commission on Radiological Protection) og Sundhedsstyrelsen fastsatte tilladte dosis for personale erhvervsmæssigt beskæftiget med ioniserende stråling.

Der var ingen oplysninger om andre mulige udsættelser eller om eventuel familiær forekomst af sygdommen.

I 1986 fik K stillet diagnosen kræft (myelomatose), og i 1988 afgik hun ved døden som følge heraf.

Arbejdsskadestyrelsen afviste at anerkende lidelsen som erhvervssygdom.

Der henvistes til, at der ikke var lægelige holdepunkter for, at dødsårsagen kunne henføres til K's tidligere arbejde som sygeplejerske.

Afgørelsen blev indanket af K's fagforening på vegne af ægtefællen, som gjorde gældende, at det måtte antages, at selv meget små strålingsdoser ville kunne føre til en kræftsygdom.

Ankestyrelsen indhentede en udtalelse fra Cancerregistret, som i sin udtalelse af 5. april 1990 konkluderede, at der på basis af eksponeringens størrelse og eksisterende undersøgelser var meget lille sandsynlighed for en sammenhæng mellem K's kræftsygdom og den erhvervsmæssige eksponering for ioniserende stråling.

Lovgrundlag: Arbejdsskadeforsikringslovens § 10.

Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 60 af 20. januar 1989 om fortegnelse over erhvervssygdomme i medfør af lovgivning om arbejdsskadeforsikring, § 2, gruppe E, punkt 1.

Afgørelse

På baggrund af Cancerregistrets udtalelse anså Ankestyrelsen det for overvejende sandsynligt, at K's kræftlidelse skyldtes andre forhold end de erhvervsmæssige.

Lidelsen kunne derfor ikke anerkendes som arbejdsskade.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →