Hvorvidt et kommunalbestyrelsesmedlem, der har vedtaget en bøde for overtrædelse af straffeloven, er valgbar.
Statutory Text (3 Articles)
Hvorvidt et kommunalbestyrelsesmedlem, der har vedtaget en bøde for overtrædelse af straffeloven, er valgbar.
(Fra Valgbarhedsnævnet (j.nr. 438/1990) til en kommunalbestyrelsen)
I skrivelse af 23. maj 1990 har kommunalbestyrelsen i henhold til den kommunale valglovs § 101, stk. 4, indberettet, at kommunalbestyrelsesmedlem N.N. har vedtaget et af politimesteren i X Kommune meddelt bødeforelæg på 250 kr. for overtrædelse af straffelovens § 287, jf. § 276.
Det fremgår af sagen, at den pågældende den 27. januar 1990 kl. ca. 14.05 i supermarkedet Y, hvor pågældende indfandt sig som kunde, stjal en flaske parfume til en samlet værdi af 160 kr.
I den anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling - uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd - ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.
Den pågældende må derfor anses for valgbar.
Ingen
Et kommunalbestyrelsesmedlem vedtog en bøde på 250 kr. for overtrædelse af straffeloven (§ 287, jf. § 276) ved at have stjålet en flaske parfume til en værdi af 160 kr. fra et supermarked.
Valgbarhedsnævnet fandt, at den pågældende var valgbar.