Legislator Case Law & Legislation
W19900923025 DK

Ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten ved arbejde i udlandet

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 9230 Valid

Ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten ved arbejde i udlandet

Valgretsnævnet har modtaget Deres ansøgning af 2. august 1990 om optagelse på folketingsvalglisten i henhold til § 2, stk. 2, i folketingsvalgloven.

Folketingsvalglovens § 2, stk. 2, lyder således

»Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet og ægtefæller, der samlever med disse personer, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget

1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening.

2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem.

3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation.

4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.

5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.

6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5.«

På det foreliggende grundlag finder nævnet, at De ikke omfattes af en af de persongrupper, der opregnet i nr. 1-6. Deres ansøgning kan derfor ikke imødekommes.

Såfremt De mener, at yderligere oplysninger kan medføre, at De kan anses for omfattet af nr. 1-6, kan De indsende disse oplysninger. Nævnet vil da på ny behandle Deres ansøgning.

Denne afgørelse er truffet med hjemmel i § 16, stk. 2, jf. § 2, stk. 2, i folketingsvalgloven (lov nr. 271 af 13. maj 1987). Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. samme lovs § 17, stk. 4.

På nævnets vegne

Ole Nicolaisen

formand

Endelig adm. afgørelse 1990 9230 Valid

Ansøger havde taget ophold i udlandet for at arbejde med henblik på senere uddannelse. Valgretsnævnet fandt at ansøger ikke var omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 4.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →