Bevarelse af dansk indfødsret efter det fyldte 22. år

Bevarelse af dansk indfødsret efter det fyldte 22. år

Indenrigsministeriet har med ambassadens skrivelse af 27. oktober 1989, j.nr. 16.Dan.3., modtaget en ansøgning om tilladelse til at bevare dansk indfødsret fra Michel Biasca.

Det fremgår af sagen, at ansøgeren er født den 26. november 1967 i Schweiz som søn af dansk mor og schweizisk far.

Det er oplyst, at ansøgeren har et ringe kendskab til det danske sprog.

I denne anledning meddeler ministeriet, at da ansøgeren ikke inden det 22. år har haft bopæl i Danmark og ikke kan føre en samtale på dansk, har han i henhold til § 8, i lov om dansk indfødsret, jf. bekendtgørelse nr. 155 af 6. april 1978, mistet sin danske indfødsret, da han fyldte 22 år.

Ministeriet finder ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at indstille til bevarelse af indfødsretten ved kongelig resolution.

Det tilføjes, at ansøgeren vil kunne søge om at generhverve indfødsretten ved naturalisation efter ca. 1 års ophold her.

Ministeriet forudsætter herved, at han til den tid opfylder de almindelige krav, der stilles til ansøgere, om at de bl.a. kan tale og forstå dansk.

Det bemærkes endelig, at det vil være en betingelse for generhvervelse af dansk indfødsret, at ansøgeren søger sig løst fra sin schweiziske statsborgerret.

Ambassaden bedes oplyse ansøgeren om ovenstående og samtidig tilbagelevere vedlagte bilag, der fulgte med ansøgningen.

Ingen

21-årig ansøger født i Schweiz af dansk mor og schweizisk far søger bevarelse af dansk indfødsret. Ansøgeren er i 1981 naturaliseret dansk. Det konkluderes, at ansøgeren ved det fyldte 22 år har mistet den danske indfødsret, da han ikke kan føre en samtale på dansk, og at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at indstille til bevarelse af indfødsretten ved kongelig resolution.