Bevarelse af dansk indfødsret efter det fyldte 22. år

Bevarelse af dansk indfødsret efter det fyldte 22. år

Indenrigsministeriet har med konsulatets skrivelse af 8. marts 1990, j.nr. V., modtaget en ansøgning fra Andreas Otto Boysen om tilladelse til at bevare dansk indfødsret.

Det fremgår af sagen, at ansøgeren er født den 29. januar 1968 i Forbundsrepublikken Tyskland som søn af dansk far og tysk mor.

Det er oplyst, at ansøgeren ikke behersker det danske sprog, og at han aldrig har været i Danmark.

I denne anledning meddeler ministeriet, at da ansøgeren ikke inden det 22. år har haft bopæl i Danmark og ej heller opholdt sig her i landet under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark har han i henhold til § 8, i lov om dansk indfødsret, jf. bekendtgørelse nr. 155 af 6. april 1978, mistet sin ved fødslen erhvervede danske indfødsret, da han fyldte 22 år.

Ministeriet finder ikke, at ansøgeren har bevaret en sådan tilknytning af reel karakter til Danmark, at der er tilstrækkeligt grundlag for at indstille den pågældende til bevarelse af indfødsretten ved kongelig resolution.

Det tilføjes, at ansøgeren vil kunne ansøge om at generhverve indfødsretten ved naturalisation efter ca. 1 års ophold her.

Ministeriet forudsætter harved, at den pågældende til den tid opfylder de almindelige krav, der stilles til ansøgere, om at de bl.a. kan tale og forstå dansk.

Konsulatet bedes oplyse ansøgeren om ovenstående og samtidig tilbagelevere vedlagte bilag, der fulgte med ansøgningen.

Ingen

Det fastslåes, at danskfødt ansøger, født i Forbundsrepublikken Tyskland som søn af dansk far og tysk mor, har mistet den ved fødslen erhvervede danske indfødsret, da han fyldte 22 år, grundet manglende beherskelse af det danske sprog, og da han aldrig har været i Danmark. Der fandtes ikke grundlag for at indstille den pågældende til bevarelse af indsfødsretten ved kongelig resolution.