Ankestyrelsens principafgørelse O-41-90 om kontanthjælp - tildeling - opgivelse af arbejde i hjemland - familiesammenføring - social begivenhed

Ankestyrelsens principafgørelse O-41-90 om kontanthjælp - tildeling - opgivelse af arbejde i hjemland - familiesammenføring - social begivenhed

Resume

Ankestyrelsen har behandlet yderligere 2 sager om tildeling af kontanthjælp til familier i tilfælde, hvor ægtefællen var tilrejst fra udlandet.

(* 1) Ankestyrelsen tog udgangspunkt i, at bistandsloven gælder ens for alle, der opholder sig her i landet, jf. bistandslovens § 1.

Der kan således ikke stilles andre eller større krav end ved familiesammenføring inden for landets grænser.

Der blev endvidere taget udgangspunkt i, at der - som forudsætning for at der kan ydes kontanthjælp efter bistandslovens § 37 - skal være sket en »social begivenhed«, dvs. sket ændringer, som bevirker, at ansøgeren er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold.

Ankestyrelsen fandt, at hverken familiesammenføring eller indgåelse af ægteskab i sig selv var en social begivenhed, der udløste kontanthjælp.

Ankestyrelsen fandt derimod, at den tilrejsende ægtefælles opgivelse af arbejdet i hjemlandet, nødvendiggjort af flytningen til ægtefællen i Danmark, var en ændring i den tilrejsende ægtefælles forhold, som måtte anses for en social begivenhed i bistandslovens forstand.

Forudsat at bistandslovens øvrige betingelser for at modtage økonomisk hjælp var opfyldt, var den tilrejsende ægtefælle berettiget til hjælp i henhold til bistandslovens § 37 fra ansøgningstidspunktet.

-

Kassation

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 37

Sagsfremstilling

J.nr. 11332-90 M, der var jordansk statsborger, blev i juni 1989 gift i Jordan med K.

K var ligeledes jordansk statsborger, men født og opvokset i Danmark, hvor hun indtil 3. januar 1990 havde boet hos sine forældre.

K, der var 17 år, afsluttede folkeskolens 10. klasse sommeren 1989.

Hun havde siden august 1989 været under uddannelse til frisør.

M var udlært som skrædder i Jordan.

Han havde arbejdet i samme virksomhed i 5 år indtil udgangen af november 1989, hvor han opgav arbejdet i forbindelse med afrejse til Danmark.

Fra ankomsten til Danmark den 3. december 1989 og indtil 3. januar 1990 boede M hos svigerforældrene.

Fra 3. januar 1990 boede parret gratis hos en bekendt, indtil de fandt en lille 2-værelses lejlighed, som de kunne leje fra 1. februar 1990 - 31. juli 1990.

Socialforvaltningen gav afslag på kontanthjælp med den begrundelse, at familiesammenføring og indgåelse af ægteskab ikke kunne betragtes som en social begivenhed.

M henviste til, at han havde opholds- og arbejdstilladelse, og at han havde været tilmeldt Arbejdsformidlingen siden 4. januar 1990.

Han var tillige tilmeldt et danskkursus.

Parret var helt uden indtægter, idet K ikke var berettiget til SU.

Afgørelse

M opfyldte betingelserne i bistandslovens § 37 for at få kontanthjælp.

Ankestyrelsen tog ved afgørelsen udgangspunkt i bistandslovens § 1, hvorefter det offentlige er forpligtet til at yde bistand til enhver, der opholder sig her i landet, og som af hensyn til sine egne eller sin families forhold har brug for hjælp.

Endvidere blev der taget udgangspunkt i, at der - som forudsætning for at der kan ydes kontanthjælp efter bistandslovens § 37 - skal være sket en »social begivenhed«, dvs. sket ændringer, som bevirker, at ansøgeren er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold.

Ankestyrelsen var enig med socialforvaltningen i, at indgåelse af ægteskab og familiesammenføring ikke i sig selv kunne betragtes som en social begivenhed, der kunne begrunde kontanthjælp.

Ankestyrelsen fandt derimod, at M's opgivelse af arbejdet i hjemlandet, nødvendiggjort af flytningen til hustruen i Danmark, var en ændring i M's forhold, som måtte anses for en social begivenhed.

Ankestyrelsen fandt således, at der med M's arbejdsopgivelse i forbindelse med flytningen til Danmark var indtruffet en sådan ændring i M's forhold, at der for hans vedkommende var tale om en social begivenhed i bistandslovens forstand.

Forudsat at bistandslovens øvrige betingelser for at modtage økonomisk hjælp var opfyldt, hvilket efter de foreliggende oplysninger synes at være tilfældet, fandt Ankestyrelsen M berettiget til hjælp til underhold og bolig fra tidspunktet for M's ansøgning herom.

Ankestyrelsen ændrede således socialforvaltningens afgørelse.