Legislator Case Law & Legislation
W19900907625 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-15-90 om kontanthjælp - tilbagebetaling - ferie - uforsvarlig økonomi - raskmelding - frasigelse af sygedagpenge

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1990 9076 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-15-90 om kontanthjælp - tilbagebetaling - ferie - uforsvarlig økonomi - raskmelding - frasigelse af sygedagpenge

KEN#LOKDOK23 1990 9076 Historic

Resume

Opgivelse af sygedagpenge på grund af raskmelding på egen hånd i forbindelse med ferieophold i udlandet kunne ikke anses for uforsvarlig økonomi.

Den kontanthjælp, der blev ydet efter ferieopholdet, kunne derfor ikke kræves tilbagebetalt .

KEN#LOKDOK23 1990 9076 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 26, stk. 1, nr. 1

Sagsfremstilling

M modtog sygedagpenge på grund af en arbejdsskade.

M raskmeldte sig den 3. juni 1988 i forbindelse med, at han og den øvrige familie skulle på et ferieophold i udlandet i perioden 3. juni - 27. august 1988.

Efter hjemkomsten fra udlandet tilmeldte M sig arbejdsformidlingen den 29. august 1988.

Hustruen modtog påny arbejdsløshedsdagpenge.

M søgte den 14. september 1988 socialforvaltningen om kontanthjælp.

M ville først være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, når han havde haft mindst 3 måneders beskæftigelse.

Socialforvaltningen meddelte afslag på ansøgningen med den begrundelse, at M selv havde frasagt sig indtægten ved at raskmelde sig og tage på ferie.

Amtsankenævnet pålagde det sociale udvalg at yde ansøgeren og familien økonomisk hjælp i henhold til bistandslovens § 37, jf. § 40.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at M efter at begge ægtefæller havde tilmeldt sig arbejdsformidlingen den 29. august 1988 som arbejdssøgende, opfyldte betingelserne i henhold til bistandslovens bestemmelser for at modtage økonomisk hjælp, da der forelå et indtægtstab på grund af svigtende arbejdsmuligheder.

Nævnet fandt samtidig, at hjælpen burde ydes med tilbagebetalingspligt i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.

Sagen blev anket af M med henblik på ophævelse af tilbagebetalingspligten.

M fandt ikke, at der forelå uforsvarlig økonomi, ubegrundet opgivelse af arbejde eller nægtelse af at påtage sig anvist arbejde.

Da opregningen i bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, var udtømmende, fandt M ikke, at hjælpen kunne gøres tilbagebetalingspligtig.

M henviste endvidere til, at han flere gange havde forhørt sig på sygesikringskontoret, om der kunne skaffes ham et arbejde, som han kunne klare med sit handicap.

Ankestyrelsen antog sagen til principiel behandling til afklaring af, om en raskmelding på egen hånd og dermed frasigelse af forsørgelsesgrundlaget i form af sygedagpenge kan anses for omfattet af bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.

Afgørelse

Den til M ydede hjælp skulle ikke ydes med tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.

Ankestyrelsen lagde til grund, at fastsættelsen af tilbagebetalingspligten skyldtes M's opgivelse af sygedagpenge ved raskmeldingen den 3. juni 1988.

Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at der hverken fra kommunen eller amtsankenævnet var anført helbredsmæssige begrundelser for, at raskmeldingen ikke var korrekt og dermed afsluttede M's berettigelse til sygedagpenge efter sygedagpengeloven.

M's sygedagpengeophør var således ikke udtryk for uforsvarlig økonomi.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →