Legislator Case Law & Legislation
W19900906825 DK

Ankestyrelsens principafgørelse D-12-90 om beregning - omregningsfaktor

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1990 9068 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse D-12-90 om beregning - omregningsfaktor

KEN#LOKDOK23 1990 9068 Historic

Resume

Ved beregning af dagpenge til en timelønnet underviser på AMU-center skal den af Finansministeriet for specialarbejderskoler fastsatte omregningsfaktor på 1,25 anvendes, uanset at den pågældende er uddannet folkeskolelærer, og omregningsfaktoren for undervisning i folkeskoler er fastsat til 1,442.

KEN#LOKDOK23 1990 9068 Historic

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato

14-06-2009

Love

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 9, stk. 1 og § 18

Sagsfremstilling

Kommunen traf afgørelse om, at dagpenge i forbindelse med lønmodtagerens barselorlov fra den 9. april 1990 skulle beregnes med 32 3/4 time ugentlig med det maksimale dagpengebeløb pr. time på 63,92 kr. = 2.093 kr.

Det fremgår af sagen, at lønmodtageren, som er uddannet folkeskolelærer, den 2. oktober 1989 fik ansættelse som timelønnet underviser ved et AMU-center.

Hun underviste 25 timer ugentlig som faglærer, og herudover deltog hun i lærermøde 1 1/2 time pr. uge.

I Finansministeriets cirkulære af 1. april 1989 om vederlæggelse m.v. af timelønnet undervisning er der fastsat en omregningsfaktor på 1,25.

Lønmodtageren finder det urimeligt, at der ikke kan udbetales hende barseldagpenge med det maksimale beløb på 2.397 kr. ugentlig, når hendes bruttoløn udgør 3.744 kr. pr. uge.

Hun finder det også urimeligt, at en omregningsfaktor på 1,25 pr. undervisningstime skal benyttes, når hun - hvis hun fx havde undervist som lærer i folkeskolen - ville have fået beregnet de 25 undervisningstimer til fuld tid.

Afgørelse

Dagpengeudvalget har på mødet den 2. november l990 truffet den afgørelse, at barseldagpengene må beregnes efter den i Finansministeriets nævnte cirkulære af 1. april 1989 fastsatte omregningsfaktor på 1,25 for de læste 25 timer ugentlig, da dagpenge ved graviditet og barsel beregnes på grundlag af lønmodtagerens timeindtægt og pr. time ikke kan overstige det til enhver tid gældende maksimale beløb, jf. dagpengelovens § 18, jf. § 9, stk. 1, og 2.

Ved fastlæggelse af timetallet er der ikke grundlag for at anvende en anden omregningsfaktor, end den, der fastsætter beskæftigelsens varighed i timer i det aktuelle ansættelsesforhold.

Dagpengeudvalget tiltræder således kommunens afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →