Legislator Case Law & Legislation
W19900906725 DK

Ankestyrelsens principafgørelse D-11-90 om beregning - skattefri ydelser

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1990 9067 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse D-11-90 om beregning - skattefri ydelser

KEN#LOKDOK23 1990 9067 Historic

Resume

Beregning af dagpenge til hjemsendt civil værnepligtig skal ske på grundlag af skattepligtig indkomst, uden at skattefri ydelser medtages.

KEN#LOKDOK23 1990 9067 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

14-06-2009

Love

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 2 og § 9

Sagsfremstilling

Kommunen traf afgørelse om, at dagpenge i forbindelse med sygdom fra den 14. juni 1990 skulle beregnes på grundlag af løn som civil værnepligtig, kr. 34.271,20 årligt, samt skatteværdien af fri kost oglogi kr. 20.400,- ialt kr. 55.271,20 årligt svarende til kr. 1.063, ugentlig.

Hjemsendelsespenge indgår ikke i beregningsgrundlaget, da disse er skattefri.

Det fremgår iøvrigt, at også værdien af kost og logi er skattefri.

Lønmodtageren har anført, at han på grund af skaden har ændret forskudsregistrering således, at dagpengene efter skattetræk er lavere end lønnen som civil værnepligtig.

Afgørelse

Dagpengeudvalget har på sit møde den 24. august 1990 truffet den afgørelse, at dagpenge i forbindelse med lønmodtagerens sygefravær fra den 14. juni 1990 skulle have været beregnet på grundlag af lønnen som civil værnepligtig, kr. 34.271,20 årligt, jf. dagpengelovens § 9.

Skattefri ydelser som hjemsendelsespenge og værdi af fri kost og logi indgår således ikke i beregningsgrundlaget.

Udvalget har ved afgørelsen lagt vægt på, at kun lønindtægter, som kan henregnes til enten A-indkomst eller B-indkomst, og dermed i en eller anden form er skattepligtige, kan medregnes i indkomstgrundlaget for dagpengeberegningen, jf. dagpengelovens § 2, og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 153 af 5. marts 1990 § 1.

Værdien af kost og logi til civile værnepligtige er ifølge ligningsvejledningens regler skattefri.

Det bemærkes, at kommunen ikke kan kræve tilbagebetaling fra lønmodtageren af for meget udbetalte dagpenge, da disse ikke med urette er modtaget mod bedre vidende, jf. dagpengelovens § 37, stk. 2.

Dagpengeudvalget tiltræder således efter omstændighederne kommunens afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →