Tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning - fritidshus - helårshus

Tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning - fritidshus - helårshus

Kommunen har i skrivelser af 30. juni og 25. juli 1988 påklaget Eneristyrelsens afgørelsen af 25. maj 1988 vedrørende fritagelse for tilslutningspligt til Ærøskøbing Fjernvarme A.m.b.a. for ejendommen matr. nr. 185 a, Ærøskøbing Bygrunde, beliggende Søndergade 21, Ærøskøbing.

Kommunen anfører som begrundelse for klagen, at den pågældende ejendom, ifølge kommunens vurdering er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen. Kommunen oplyser endvidere, at ca. 65 ejendomme inden for Ærøskøbing Fjernvarmes forsyningsområde anvendes til ferie- og fritidsboliger. Disse ejendomme er tidligere helårsejendomme, som har fået ændret status. Da der i alt er ca. 450 ejendomme tilsluttet fjernvarmen, vil det få væsentlige konsekvenser, såfremt fritagelse for tilslutningspligten imødekommes.

Under henvisning til sagens principielle karakter anmoder kommunen endvidere om, at klagen får opsættende virkning, samt at kommunalbestyrelsen får lejlighed til at redegøre for sine synspunkter ved et møde med ministerien, inden sagens endelige afgørelse.

Endvidere har Knud Bjørn i skrivelse af 14. juli 1988 til Energiministeren fremsendt sine kommentarer til sagen. Han anfører til støtte for fritagelse for tilslutning bl.a. at ejendommen blev købt i 1981 med status som fritidshus, og at den siden da udelukkende har været anvendt som sådant. Ejendommen blev opført i forrige århundrede, isoleret i gulv, ydervægge og loft samt forsynet med enkeltglas i alle døre og vinduer. Bebygget areal er ca. 32 m2 i 2 planer, hertil kælder og tagetage. Der er toilet med bad, men ikke egentlige køkkenfaciliteter.

Om sagsforløbet kan anføres følgende

I forbindelse med behandlingen af Ærø Andels Energi's ansøgning om godkendelse af projekt for kombineret vedvarende energianlæg til kollektiv forsyning af Ærøskøbing By traf kommunalbestyrelsen beslutning om, at ejendomme, der allerede var tilsluttet Ærøskøbing Fjernvarme, fortsat skulle være tilsluttet.

Knud Bjørn, ejer af ejendommen matr.nr. 185 a, Ærøskøbing Bygrunde, beliggende Søndergade 21, Ærøskøbing, søgte i skrivelse af 9. april 1987 om fritagelse for tilslutningspligt til Ærøskøbing Fjernvarme. Som begrundelse for ansøgningen anførte Knud Bjørn, at ejendommen anvendtes som fritidshus, at årsforbruget kun er ca. 40 m3 fjernvarmevand, at han ønskede at etablere elvarme, samt at han agtede at erhverve andele i et vindmølleanlæg. Ærøskøbing Kommune meddelte i skrivelse af 26. maj 1987, at man ikke kunne imødekomme ansøgnigen, idet man fandt det væsentligt, at så mange ejendomme som muligt tilslutttedes Ærøskøbing Fjernvarme.

I skrivelse af 4. juni 1987 påklagede Knud Bjørn afgørelsen til Energistyrelsen, som i skrivelse af 15. maj 1988 omgjorde kommunens afgørelse, idet Ærøskøbing Kommune efter styrelsens opfattelse ikke har haft den fornødne hjemmel til at pålægge pågældende ejendom fortsat tilslutningspligt til fjernvarmenettet, da ejendomme, der ikke er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen, herunder sommerhuse, ifølge tilslutningsbekendtgørelsen, § 11, nr. 5, ikke kan kræves tilslutttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Fortsat tilslutningspligt for ejendomme, der allerede forsynes fra et kollektivt anlæg, kan ifølge tilslutningscirkulæret kun pålægges, hvis ejendommen opfylder betingelserne for at kunne kræves tilsluttet, og således ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i § 11.

Ærøskøbing Kommune påklagede herefter ved skrivelse af 30. juni 1988 Energistyrelsens afgørelse. Energistyrelsen meddelte i skrivelse af 6. juli 1988 kommunen, »at i overensstemmelse med Energistyrelsens administrative praksis - og med almindelige forvaltningsretlige forudsætninger i øvrigt - antages det, at en myndighed, hvis afgørelse er ændret af ankeinstansen, ikke kan påklage ankeinstansens afgørelsen. Efter Energistyrelsens opfattelse har Ærøskøbing Kommune, således ingen klageret i foreliggende sag. Energistyrelsen tilføjer, at spørgsmålet kan forelægges Enerigministeriet, hvis kommunen ønsker dette«.

I skrivelse af 25. juli 1988 forelagde Ærøskøbing Kommune herefter sagen for Energiministeriet.

Energiministeriet har herefter telefonisk d. 1. november 1988 anmodet Ærøskøbing Kommune om besvarelse af en række spørgsmål til belysning af udtrykket »beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen«, jfr. tilslutningsbekendtgørelsen § 11, pkt. 1.

Ærøskøbing Kommune har herefter i skrivelse af 24. januar 1989 oplyst over for Energiministeriet, at der inden for Ærøskøbing Fjernvarmes forsyningsområde er ca. 450 ejendomme tilsluttet fjernvarmen, heraf ca. 73 ferie- og fritidsboliger. Ferie- og fritidsboligernes standard, set i relation til den øvrige boligmasse, må anses for at være af en rimelig standard. Set i sammenligning med landets øvrige byer af samme størrelse og udstrækning, må standarden af Ærøskøbing by's ejendomme, anses for gennemsnitligt at være af en ringere bygningsmæssig standard. Kommunalbestyrelsens tilladelse til, at de pågældende huse anvendes til ferie- og fritidshus, beror i langt de fleste tilfælde på ejendommens ringe størrelse og indretning. Set i relation til lovområder generelt, stilles de pågældende huse sammenlignet med andre helårsejendomme hverken ringere eller bedre. Endelig anfører kommunen, at de pågældende ejendomme i Ærøskøbing by formentlig for langt størstedelens vedkommende ikke havde opnået tilladelse til anvendelse som ferie- og fritidsbolig, såfremt der var sket en befolkningstilgang eller såfremt befolkningsgrundlaget havde været status quo.

Enerigministeriet har endvidere været i kontakt med Byggestyrelsen, som har oplyst, at de pågældende huse stadigvæk er at betragte som helårshuse, og at en begrundelse for kommunens tilladelse til anvendelse som fritidsbolig kan være, at der ikke i kommunen er behov for anvisning af bolig til boligsøgende (helårsbenyttelse). Pågældende huse kan således frit anvendes til helårsbenyttelse uden tilladelse hertil fra kommunen, idet de oprindelig og stadigvæk har status som helårshuse. Der kan dog ikke ifølge bygningsreglementerne fra 1982 og 1985 stilles krav om opfyldelse af isoleringsstandard ved eksisterende helårshuse, kun såfremt et hus har sommerhusstatus og senere ønskes anvendt som helårshus, kan der kræves opfyldelse af pågældende isoleringskrav.

Enerigministeriet skal efter en gennemgang af sagen og på baggrund af de indhentede oplysninger lægge til grund, at de sammenbyggede enfamilieshuse, beliggende i Ærøskøbing by, er at betragte som helårshuse. Disse har således fra start af været beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen. Da der ikke ifølge bygningsreglementerne kan stilles krav om en vis isoleringssstandard ved eksisterende helårshuse, kan det således ikke lægges til grund at denne eventuelt ligger under, hvad man i dag kræver ved nybyggeri eller ved overgang til helårsbenyttelse.

Det må endvidere lægges til grund, at det i sagen omhandlede hus er forsynet med et vandbærende anlæg og kan bebos hele året.

På den ovennævnte baggrund finder Energiministeriet derfor, at det i sagen omhandlede hus må betragtes som en bygning, der er beregnet til at være konsstant opvarmet i fyringssæsonen, hvorfor Energiministeriet herved skal stadfæste den af Ærøskøbing Kommune trufne afgørelse.

P.M.V.

E.B.

Susanne Bastiansen

Ingen

Kommunen anfører som part i sagen, at den tidligere helårsejendom, der har fået ændret status til fritidshuse, er beregnet til a være konstsant opvarmet i fyringssæsonen og dermed ikke omfattet af undtagelsen fra tilslutingspligt i Energiministeriets bekendtgørelse nr. 98 af 19. marts 1982 § 11, stk. 1, nr. 5.

Heroverfor har lodsejeren anført, at det pågældende hus er erhvervet som fritidshus og udelukkende har været anvendt som sådan. Energiministeriet finder, at da det pågældende hus frit kan anvendes til helårsbenyttelse, idet det stadig er at betragte som et helårshus, må det anses for en bygning, der er beregnet til at være konstant opvarmet i fyringssæsonen, hvorfor det ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i bekendtgørelsens § 11, stk.

1, nr. 5.