Tvist om mangler ved et klinkegulv. (*1)

Tvist om mangler ved et klinkegulv. (*1)

KENDELSE

i

Voldgiftssag nr. C 2214

K A/S

mod

1. Murermester A

og

2. A/S B, Rådgivende Ingeniørfirma

I anledning af en tvist om mangler ved et klinkegulv projekteret af indklagede, A/S B, Rådgivende Ingeniørfirma, og udført af indklagede, murermester A, for klageren, K A/S, har denne ved klageskrift af 1. oktober 1987 indbragt sagen for en i medfør af »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret bestående af direktør, civilingeniør Leif Egeskjold, direktør, civilingeniør Per Dibbern Johansen og landsdommer Vagn Rasmussen, sidstnævnte som rettens formand.

Ved sagens indbringelse for voldgiftsretten var tillige C ApS indklaget, idet dette selskab som hovedentreprenør indgik en entreprisekontrakt dateret 4. og 5. april 1984 med indklagede A om hans udførelse af murerentreprisen. C's rettigheder i henhold til denne kontrakt var transporteret til klageren, der samtidig overfor A indestod som selvskyldnerkautionist. Klageren har den 23. august 1989 hævet sagen overfor C ApS.

Indklagede A har ikke givet møde under den mundtlige forhandling, ligesom han ikke har ytret sig under skriftvekslingen. I forbindelse med indkaldelse til en mundtlig forhandling den 26. marts 1990, der blev aflyst, har advokat D, x-by, meddelt, at A ikke ville give møde, og at han er insolvent. Efter indkaldelse til fornyet mundtlig forhandling meddelte advokat D i skrivelse af 23. april 1990 påny, at A ikke ville give møde. Endvidere gjordes det gældende, at A ikke var part i sagen, idet murerfirmaet blev drevet i A's hustrus navn under firmanavnet y v/E, hvilket samtlige implicerede parter var bekendt med. Det oplystes endvidere, at E var afgået ved døden den 1. september 1988, og at A ikke vedgik arv og gæld.

Da den foran nævnte entreprisekontrakt er indgået med »C ApS« og »murermester A« som parter, ligesom kontrakten er underskrevet af A, anses A med rette at være indklaget i sagen. Da han er udeblevet trods lovlig forkyndt tilsigelse, fremmes sagen for hans vedkommende i medfør af reglernes § 24.

Klageren har nedlagt følgende endelige påstand

De indklagede kendes pligtige in solidum, subsidiært alternativt, til klageren at betale kr. 531.192,50. Af beløbet påstås kr. 173.855,00 forrentet med procesrente fra 1. oktober 1987, medens kr. 357.337,50 påstås forrentet med nævnte rente fra datoen for afgivelse af replik, den 3. marts 1989.

Subsidiært påstås betaling af et af voldgiftsretten fastsat mindre beløb end påstået.

Indklagede A/S B har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

I december 1983 blev der med henvisning til ABR mellem klageren og indklagede B indgået en aftale om teknisk rådgivning og bistand vedrørende opførelsen af en konvolutfabrik. Der henvises i aftalen til nogle nærmere angivne tegninger samt en beskrivelse af omfanget dateret 14. december 1983 med kalkulationer. Det fremgår af aftalen, at B er totalrådgiver, samt at rådgivelsens ydelse består i totalrådgivning og budgetstyring. Der henvises til et til aftalen vedhæftet bilag af 20. december 1983 og med hensyn til økonomisk ramme til et opdateret budget af 14. december 1983 på 20.431.721 kr. Om rådgiverens ansvar hedder det

»Budgetansvar i henhold til opdateret budget af den 14.12.1983, d.v.s. .. beløbet ..... må ikke overskrides.«

Under særlige bestemmelser er bl.a. anført: ».....

Rådgiveren bærer ansvaret for, at den med entreprenørerne indgåede og af rådgiveren formulerede aftale sikrer bygherren lovlig og funktionsdygtig ydelse .....«

I bilaget af 20. december 1983 hedder det bl.a.

»1. Rådgiverens ydelser

B ApS skal præcisere, at følgende ydelser er indeholdt i det aftalte honorar

a) Detailprojektering af det vedtagne projekt. .....

d) Byggeledelse omfattende afholdelse af ugentlige byggemøder under udførelsesfasen, daglige tilsyn på byggepladsen samt .....

2. Rådgiverens beføjelser

B ApS skal præcisere, at følgende beføjelser til rådgiveren er nødvendige for en gennemførelse af projektet inden for den afsatte budgetramme: .....

c) B ApS forbeholder sig uindskrænket ret til at indgå håndværkeraftaler inden for den aftalte budgetramme.

3. Budgetgaranti

a) B ApS skal her præcisere, at budgetgarantien alene vedrører den samlede budgetsum, og at der kan forekomme afvigelser inden for de enkelte delbeløb.

b) Aftalegrundlaget for byggearbejdernes omfang og pris, herunder rådgiverhonorar fremgår af bilag 2 omfattende Opdateret budget af 14. december 1983, vedlagt specificerede kalkulationsark. Bygherreønsker udover dette omfang aftales særskilt og budgettet reguleres i henhold til dette.

c) Budgetgarantien omfatter alene byggeomkostninger. Andre til byggeriets gennemførelse knyttede omkostninger, såsom byggelånsrenter, stempelgebyr, advokatsalær, indløsning af ibrugtagningstilladelse m.m. er ikke indbefattet i denne aftale.«

I den til aftalen vedhæftede beskrivelse er gulvklinkerne ikke omtalt.

Ifølge den foran nævnte aftale med indklagede A vedrørende murerarbejdet var entreprisesummen 773.000 kr. excl. moms. I aftalen henvises bl.a. til AB 72, »Fællesbetingelser dateret 19. december 1983« og »Beskrivelse af murerarbejde m.v. dateret 23. december 1983«. I entreprisekontrakten hedder det endvidere

»Entreprisen skal udføres og afleveres i første klasses håndværksmæssig kvalitet.

Entreprisen omfatter alle materialer og ydelser, som fremgår af tegninger, mængdefortegnelse eller tilbud samt alle sådanne ydelser, der - selv om det ikke udtrykkeligt er nævnt - må anses for et naturligt led i entreprisen, for at bygningen kan afleveres færdig i kontraktsmæssig stand klar til indflytning«.

Udbudsmaterialet overfor indklagede A omfattede fællesbetingelser, beskrivelser af 23.12.1983, kalkulationsskemaer og tegning nr. 005M senest revideret den 14.3.1984.

I fællesbetingelserne hedder det bl.a.: »Entreprenøren har pligt til med rimeligt varsel at anmode ingeniørfirmaet om nødvendige detailtegninger, som der måtte være behov for«.

I beskrivelsen af 23. december 1983 fremgår under afsnittet »Betongulvets vacuumbehandling« bl.a. følgende

»Langs alle ydervægge ilægges en isolation/dilationsfuge af 22 mm mineraluld, dette gøres også rundt om søjlerne. Fugen forsegles med elastisk bitumenfuge.«

Under afsnittet »murerarbejde« hedder det bl.a.

»I alle hjørner, og ved overgang mellem flise og klinke og lignende, samt ved rørgennemføringer, fuges til sidst med siliconefuge af fugeentreprenør«.

Dette afsnit er underskrevet af indklagede A.

I kalkulationsark underskrevet af indklagede A er der specifikation vedrørende klinker i »Produktionslokale« og i »Kontor/Folkerum. Stue/1. sal«. Arbejdet er begge steder beskrevet således

»KLINKER, gulv, udlagt på afrettet underlag, fuget og afrenset, incl. sokkel som halv klinke på alle vægge .....«

Den 20. juni 1984 blev der foretaget afleveringsforretning vedrørende Murerentreprisen. Med hensyn til klinker blev der taget et forbehold vedrørende rum 02 Hall'en, idet klinkerne endnu var afdækket. Det blev dog anført, at inden afdækningen var der »ingenting at bemærke her«. Vedrørende rum 50, 51 og 53 anføres: »Der er et par enkelte klinkefuger, som ikke er fuget ordentligt, og som skal eftergås«. Vedrørende rum 47, 48 og 49 anføres: »Klinkegulvet skal også lige eftergås for eventuelt manglende fuge«. Ved årsgennemgangen i juli 1985 var intet anført om klinker.

Efter en fornyet gennemgang anmodede indklagede B ved skrivelse af 20. januar 1986 indklagede A om afhjælpning af nogle fejl og mangler, herunder »Rum 47-48-49: Klinker langs ydermyr (gavl) løse«, »Rum 55: Der er et stort felt med løse klinker indenfor døren« og »Rum 013 og 014: Løse fliser repareres og fuger eftergås i såvel fliser, klinker som mellem klinker og fliser«.

Efter påny at have foretaget gennemgang af byggeriet den 21. april 1986 anmodede B samme dag A om at foretage afhjælpning af bl.a. følgende fejl og mangler: »Rum 47-48-49: Alle løse klinker skal optages og omlægges .....«, »Rum 55: Der er et stort felt med løse klinker indenfor døren, disse skal omlægges« og »Rum 013 og 014: Løse klinker repareres og fuger eftergås i såvel fliser, klinker som mellem klinker og fliser«.

Ifølge et notat har A ved personligt møde hos B den 6. maj 1986 afvist at omlægge klinkerne i herre- og dameomklædningsrum, idet der ikke var noget i vejen ved 1 års gennemgangen. Ved skrivelse af 22. oktober 1986 til A varsledes der af advokat F på klagerens vegne voldgiftssag mod A.

Efter begæring af klageren blev der herefter den 15. januar 1987 foretaget syns- og skønsforretning overfor A. Som syns- og skønsmand var af Voldgiftsnævnet udpeget murermester, ingeniør Jørn Buch Andersen. B var repræsenteret som klagerens rådgiver. A var indkaldt, men gav ikke møde. Syns- og skønsmanden afgav erklæring den 11. maj 1987.

Efter det foretagne syn og skøn blev der af klageren foretaget afhjælpning for 162.855 kr. (excl. moms). Beløbet (incl. moms) - 192.683,10 kr. - blev ved skrivelse af 29. juni 1987 afkrævet indklagede A og indklagede B tillige med omkostningerne til syn og skøn og advokatomkostninger. Overfor A begrundedes afkrævningen med udførelsesfejl og overfor B med projektfejl og utiltrækkeligt tilsyn. Ved skrivelse af 23. juli 1987 afviste indklagede B kravet. Indklagede A reagerede ikke.

Der blev herefter indledt voldgiftssag mod begge de indklagede for udbedringsomkostningerne excl. moms, omkostningerne til syn og skøn 5.000 kr. samt advokatomkostninger 6.000 kr. eller ialt 173.855,00 kr.

I skrivelse af 20. november 1987 har indklagede B opgjort den samlede besparelse i forhold til budgetrammen 20.431.721 kr. excl. moms med fradrag af nogle ikke udførte værkførerburer til at udgøre 598.534 kr. excl. moms.

Det blev herefter foretaget yderligere syn og skøn ved samme skønsmand, der afgav erklæringer af 27. juni 1988 og 23. januar 1989. Ved disse syns- og skønserklæringer var indklagede B medindklaget som part.

Syns- og skønsmanden har afgivet forklaring i tilslutning til de afgivne syns- og skønserklæringer.

Syns- og skønserklæring af 11. maj 1987

»Spørgsmål 1

Hvilket materiale er klinkerne lagt i/påsat med?

Svar 1

Alle klinker er limet til gulvunderlaget. Fabrikat og type af lim kendes ikke.«

Skønsmanden har forklaret, at der i byggemødereferaterne ikke er omtalt noget om klinkerne. Der er intet beskrevet om lim, fabrikat og type.

Spørgsmål 2

Er der anvendt tilstrækkeligt bindingsmateriale til pålægning af klinkerne?

Svar 2

Der er ikke anvendt en tilstrækkelig stor tandspartel, hvilket bevirker et formindsket bindingsmateriale.'

Skønsmanden har forklaret, at dette medfører, at der ikke er tilstrækkelig vedhæftning, således at der ikke er noget til at holde fliserne fast ved spændinger.

»Spørgsmål 3

Er det forhold, at klinkerne har løsnet sig, en følge af mangler ved pålægningen. For eksempel som følge af forkert bindingsmateriale, for lidt bindingsmateriale, manglende fuger etc.

Svar 3

a) I mindre områder er der dårlig/ingen vedhæftning, eller der er brud i overfladen på grund af slamlag i overside af betonunderlag.

b) Manglende afrensning, fugning og støvsugning af underlag forinden lægning af gulvklinker.

c) Afhængig af limfabrikat eventuelt manglende primning eller vanding.

d) Forkert anvendt tandsparteltype og manglende komprimering af gulvfliserne.

e) For hurtig udtørring af limmaterialet forinden lægning af klinker.

f) Manglende dilatationsfuger i hall. Delvis manglende dilatationsfuger i omklædning/bad. Dilatationsfuger er ikke udført gennemgående i underliggende pudslag.«

Skønsmanden har forklaret, at svarene a-c vedrører rum 53 og omfatter ca. 1/4 af rummet. Med hensyn til det under punkt b nævnte er det uden betydning, om der var tilstrækkeligt bindemiddel. Svar d og e gælder generelt. Svaret om, at dilatationsfugerne »ikke er udført gennemgående i underliggende pudslag«, gælder både hallen i stueetagen og omklædning/bad på 1. sal. Der skulle have været dilatationsfuger ved vægge ned til råbetonen d.v.s. i pudslaget og i klinkebelægningen. Desuden skal der være tværgående dilatationsfuger, når et rum er over 25-30 (m2). I små rum er dilatationsfugerne langs væggene først og fremmest et tæthedsspørgsmål. Der fremgår intet herom i materialet, men mureren burde have drøftet spørgsmålet med den projekterende. Mureren burde vide, at der er et problem, men det kendes ikke altid af mindre firmaer. Kravet om dilatationsfuger er almindelig kendt hos de projekterende. Der er ingen instruktioner herom, men almen viden på projekteringstidspunktet. Det er et normalt skadesbillede, at fliser løsner, men skader opstår hurtigere ved dårlig limning.

»Spørgsmål 4

Det ønskes oplyst, om klinkerne også ville løsne sig fra underlaget, såfremt klinkerne var fæstnet med fliseklæber, og i øvrigt med en efter syns- og skønsmandens opfattelse korrekt udførelse af klinkegulve.

Spørgsmål 5

Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende, ønskes årsagen hertil oplyst.

Svar 4 og 5

Ved en korrekt udførelse af underlag og påklæbning af gulvklinker skønnes det, at med den udførte konstruktion er der risiko for, at klinker og eventuelt undergulv kan løsne sig.

Risikoen for eventuelle skader skønnes at være manglende og gennemgående dilatationsfuger.

Endvidere er der risiko med gulve udført på elementdæk, hvor gulvet er udført med binding direkte til elementdæk og ikke er udført med et glidelag.«

»Spørgsmål 6

Der ønskes en generel beskrivelse af de pågældende klinkegulve efter faglige kriterier, ligesom oplysning om årsagen til, at klinkerne har løsnet sig, ønskes oplyst.

Svar 6

Klinkegulv i hall er udført på støbt jernbetondæk.

Alle øvrige gulve er udført på elementdæk.

Når der ses bort fra de opståede fejl/mangler, er gulvene udført i en pæn håndværksmæssig kvalitet.

I projekt er der i forbindelse med klinkegulvene kun angivet udførelsesformen for

a) pudslag incl. armering

b) siliconefuge i hjørner og overgang mellem fliser og klinker

c) klinker pålægges i fliseklæb.

Materialebeskrivelse, materialesammensætning og blandinger m.v. er ikke angivet.

Detailløsninger af kritiske konstruktioner/udførelser er ikke beskrevet.

I de udleverede byggemødereferater er der ikke omtalt eller gjort indsigelser fra nogen af parterne om eventuelle aftaler/løsninger af anvendte materialer eller arbejdets udførelse.

Se endvidere svar 3.«

Skønsmanden har forklaret, at siliconefugen er et spørgsmål om vandtæthed.

Ad syns- og skønserklæring af 27. juni 1988.

»Tillægsspørgsmål 1

Skønsmanden bedes oplyse, om det udfærdigede gulvprojekt er projekteret korrekt bl.a. under hensyn til gulvets underlag og under hensyn til dilatationsmuligheder og under hensyn til de i 1983 gældende regler og retningslinier.

Svar 1

Gulvprojektet er udført beskedent, hvad angår tegninger og beskrivelse, men er i store træk projekteret efter gældende regler og retningslinier i 1983.

De nødvendige oplysninger er angivet ved udførelsesmåde af pudslaget på 1. sal, klæbning af gulvklinkerne samt angivet udførelse af dilatationsfuger.

Detailløsninger mellem gulv/væg og gulvopdeling i større rum burde have været nøjere projekteret eller beskrevet.

Udførelsesmetode i gulv i hall er ikke nærmere beskrevet, dog med undtagelse af dilatationsfugen.

Tillægsspørgsmål 2

Skønsmanden bedes oplyse, om beskrivelsen af gulvprojektet og udførelsesmåden foreligger i så fyldestgørende udstrækning, at det indeholder en - for en entreprise som den heromhandlede - tilstrækkelig vejledning for en entreprenør vedrørende udførelsen af denne og vedrørende anvendelsen af materialer.

Svar 2

Jvf. svar 1.

I beskrivelsen er der manglende angivelse af materialer såsom

a. Mørtelsammensætninger pudslagene.

b. Fliseklæb.

c. Dilatationsfuge.

Det skal dog bemærkes, at ovennævnte for det meste bør opklares af den udførende forinden afgivning af tilbud eller i forbindelse med opstart af arbejdet.

Tillægsspørgsmål 3

Skønsmanden bedes oplyse, om underentreprenøren, A, har udført entreprisen i strid med projekt og beskrivelse og i givet fald beskrive disse uoverensstemmelser.

Svar 3

Underentreprenør A har i store træk udført arbejdet efter projekt og beskrivelse dog med undtagelse af, at der ikke er udført dilatationsfuger i hall.

Tillægsspørgsmål 4

Skønsmanden bedes oplyse, om eventuelle mangler ved projekt og beskrivelse, jfv. spørgsmål 1 og 2, har været årsag eller medvirkende årsag til de af skønsmanden i skønserklæringen af 11.5.1987 påviste fejl ved gulvet.

Svar 4

De konstaterede mangler og skader skønnes udelukkende at være udførelsesfejl.

Bruddene sker hovedsageligt mellem klinkerne og det underliggende afretningslag. Forbindelsen her er ikke stærk nok til at kunne optage de faktiske forekommende påvirkninger.«

Skønsmanden har vedrørende svar 4 forklaret, at dilatationsfuger, der mangler i mindre rum, ikke altid har selvstændig betydning, men manglende dilatationsfuger må anses for en projektfejl.

Tillægsspørgsmål 5

Skønsmanden bedes oplyse, om de af skønsmanden påpegede fejl ved udførelsen af arbejdet burde have været opdaget under et sædvanligt dagligt tilsyn med en entreprise som den heromhandlede, jfv. bilag 1, pkt. 1 d) i sagens bilag A.

Svar 5

Ved et dagligt professionelt tilsyn hører det med, at der stikprøvevis foretages kontrolundersøgelser af arbejdet under udførelsen.

Ved et sådant tilsyn bør følgende have været bemærket

a. Slamlag i oversiden af betonunderlag.

b. Manglende samt fejludførte dilatationsfuger.'

Skønsmanden har forklaret, at slamlaget må have ligget i nogle dage og derfor burde have været set. Det burde også have været bemærket, at der blev brugt forkert tandspartel. Der lægges 15-17 (m2) pr. mand pr. dag, hvorfor arbejdet har været i gang i adskillige uger.

Syns- og skønserklæring af 23. januar 1989.

Forinden den supplerende skønsforretning var der på de fremlagte bilag 13-16 foretaget afmærkning af rum med løse klinker.

»Spørgsmål A

Skønsmanden bedes konstatere og beskrive tilstedeværelsen af de påberåbte mangler.

Svar A

Alle opmærkede løse fliser forefandtes som angivet i bilagene 13-16.

Herudover kunne der ved en nærmere stikprøvekontrol konstateres yderligere løse fliser i rum 51 (5 stk.).

Den udførte gummifuge langs ydervægge har ingen virkning som dilatation mellem gulvkonstruktion og væg, idet den er udført mellem gulvflade og vægfliser.

Alle steder, hvor der blev foretaget undersøgelser, var gulvkonstruktionen incl. flisen og fugen bindig til væggene.

Spørgsmål B

Skønsmanden bedes udtale sig om de(n) formodede årsag(er) til manglerne.

Ved besvarelsen af dette spørgsmål bedes skønsmanden angive, hvilke af årsager, der kan tilskrives entreprenøren, og hvilke årsager, der kan tilskrives den projekterende og tilsynsførende ingeniør.

Svar B

Årsagen til skaderne er de samme som tidligere angivet i svar 3 især pkt. d, e og f.

Ved prøveophugningen kunne der så godt som ingen vedhæftning konstateres på gulvfliserne. Alle tandspartelsporene fremstod næsten helt intakte på gulvoverfladen.

Det er ikke inden for skønsmandens kompetence at fordele ansvaret på såvel entreprenøren som den projekterende, men blot henvise til svar 6 i skønserklæringen af 11. maj 1987 og svarene 1-5 i skønserklæringen af 27. juni 1988.

Spørgsmål C

Skønsmanden bedes oplyse, om det er hans opfattelse, at samtlige ikke - tidligere omlagte gulve nu bør omlægges.

Svar C

Som tidligere angivet i svar 4-5, skønserklæring af 11. maj 1987, er det skønsmandens vurdering, at det valgte og udførte konstruktionsprincip er væsentligt mere risikobehæftet end f.eks. det princip, der bygger på indlæggelse af et glidelag og udførelse af dilatationsfuger.

Det er skønsmandens vurdering, at skadesbilledet vil fortsætte. En total omlægning på nuværende tidspunkt vil i længden være billigere end, at der foretages løbende reparationer, især når der skal tages hensyn til etablering af dilatationsfuger m.v.

Spørgsmål D

Skønsmanden bedes oplyse de anslåede udgifter forbundet hermed. Ved besvarelsen af dette spørgsmål bedes skønsmanden dels angive udgiften til afhjælpning af de nu konstaterede mangler, dels udgiften til de arbejder, der skal udføres, hvis det er skønsmandens opfattelse, at en mere omfattende mangelafhjælpning bør ske.

Svar D

Omkostningerne til udbedringen af de konstaterede løse fliser som angivet i bilagene 13-16 skønnes at andrage ca. kr. 60.000,-. Udbedringen omfatter kun udskiftning af løse fliser. Udbedringsmetoden har dog ikke den store værdi, såfremt der ikke foretages opskæringer i gulvkonstruktionen for udførelse af dilatation. Opskæringer og reparationer i de mindre toiletrum vil ikke kunne svare sig i forhold til en total omlægning.

Det er skønsmandens vurdering, at en total omlægning bør foretages.

Omkostningerne hertil skønnes at andrage

I små rum (wc-garderobe- funktionærbad m.v.) ca. kr. 1.500,- pr. (m2). I større rum (omklædning-bad/ toiletter m.v.) ca. kr. 1.350,- kr. (m2).

Priser er dagspris og excl. moms.

I priserne er medregnet projektering og tilsyn.«

Den oprindelige påstand er herefter i replik af 3. marts 1989 forhøjet med 357.337,50 kr. Forhøjelsen er foretaget på grundlag af syns- og skønsmandens vurdering og en af klageren foretaget arealopgørelse.

I SBI-anvisning 1964, 2. udgave 1981, hedder det bl.a.

»Hvor fugtpåvirkningerne er små og temperatursvingningerne moderate, lægges fliserne i mørtel direkte på betonen (fig. 15.04a). Det er den gængse fremgangsmåde i almindelige boligers entreer, toiletter og baderum. Er gulvet større, end det normalt forekommer i boliger, anbefales det ofte at dele fladen i felter adskilt af stødfuger med et eftergivende materiale, der hindrer overføring af kræfter fra felt til felt gennem fliselaget (fig. 15.04b). De er ikke egentlige dilatationsfuger, da de ikke går igennem det eller de øvrige lag, som hører til belægningen. Virkningen af sådanne bløde stødfuger er vanskelig at overse; dersom vedhængningen til underlaget er god og bevægelserne små, er de eftergivende fuger formentlig overflødige.

Ved kraftigere fugtpåvirkninger som i baderum og vaskerum, der er i stadig brug, bør der indføres et fugtisolerende lag - enkelt eller sammensat - under lægningsmørtlen (fig. 15.04c). Også ved denne gulvtype er en opdeling i felter adskilt ved bløde stødfuger formentlig overflødig.«

På en under den mundtlige forhandling fremlagt tegning nr. 906M »gulvbelægningsplan«, dateret således »tegnet ..... 01.12.83« og »Revideret ..... 22.06.84« er efter »klinker« anført »Lev. i henhold til bygherreønske, pålægges med fliseklæber i henhold til fabrikkens anvisninger, samt dilatationsfuge. Dilatationsfuge udføres med elastisk fuge, vist på denne plan i rum 47 og 53«.

Der er under den mundtlige forhandling derudover afgivet forklaring af direktør hos indklagede B, ingeniør G, der blandt andet har forklaret, at der ved projekteringen var et tidspres, da der skulle ske hurtig ud- og indflytning. Han havde forbindelse med advokat F. Under arbejdet foregik der fagtilsyn i det omfang, det var nødvendigt. Tilsynet »har ikke ligget på knæ sammen med mureren« og har ikke kontrolleret de enkelte faglige faser. Tilsynet har set efter, om resultatet var pænt. Tilsynet har også set efter, om der var fejet og rengjort på dækket inden pudslaget. Der har endvidere været drøftelser med murerentreprenøren på pladsen. Indklagede havde arbejdet med A i et par andre sager, men A har på denne sag formentlig haft et par mand, der ikke var gode nok. Selvom der ikke står noget i byggemødereferaterne, har der naturligvis været drøftelser på byggemøderne. Han har selv været på pladsen ca. 20 gange. Det daglige tilsyn blev foretaget af H, der var der næsten dagligt.

Med hensyn til dilatationsfugerne har vidnet forklaret, at han anser fugeproblematikken beskrevet i beskrivelsens afsnit om betongulvets vacuumbehandling (Bilag F, side 3) som en dilatationsfuge. Midterfuge er ikke gennemført. Vidnet mener ikke, det er nødvendigt med dilatationsfuge mellem pudslag og væg i mindre rum. Der er udført gummifuge.

Klageren har gjort gældende, at indklagede A er ansvarlig for manglerne ved det udførte arbejde på grund af udførelsesfejl, og at indklagede B er solidarisk ansvarlig med indklagede A på grund af projekteringsfejl og manglende tilsyn.

Klageren har nærmere anført, at der ved syns- og skønserklæringerne er påvist udførelsesfejl med hensyn til selve lægningen af klinkerne. Der skulle have været dilatationsfuger både mellem pudslag og væg og mellem klinker og væg, samt i større rum tværgående fuger. Der er intet beskrevet om dilatationsfuger mellem pudslag og væg, men der er tale om en almenviden for en seriøs håndværker, hvorfor A har et medansvar. Med hensyn til dilatationsfugerne mellem klinker og væg og de tværgående fuger bemærkes, at det er tvivlsomt, om A har fået tegning »906M«, der dog ikke angiver dilatationsfuger i hallen og langs væg. Også på dette punkt må indklagede A have et medansvar. Denne indklagede har således dels et selvstændigt, dels et medansvar og hæfter for hele beløbet.

Projektet må sammenfattende betegnes som et beskedent projekt uden tilstrækkelig vejledning. Dilatationsfugerne mellem pudslag og væg er ikke beskrevet uanset, at det var et kendt fænomen. Der er her tale om en projektfejl. Dilatationsfugerne langs klinker og vægge og de tværgående fuger har ikke været beskrevet i nødvendigt omfang. Der er tale om en væsentlig projektfejl. Endvidere burde der have været projekteret glidelag på elementdæk. Dette gælder også den manglende beskrivelse med hensyn til mørtelsammensætning, fliser, klinker m.v.

Det daglige tilsyn, indklagede B havde påtaget sig, har ikke fundet sted. Et tilstrækkeligt tilsyn ville have afdækket såvel manglerne ved lægningen, som de manglende dilatationsfuger. Det utilstrækkelige projekt burde have give anledning til et skærpet tilsyn.

Med hensyn til ansvarsfordelingen må det lægges til grund, at indklagede A har et selvstændigt ansvar for udførelsesfejl, og at indklagede B hæfter sammen med A på grund af utilstrækkelig beskrivelse og tegninger samt som følge af manglende tilsyn. Indklagede B har en selvstændig hæftelse for projekt- og tilsynsfejl. Ifølge ABR 75, pkt. 6.2.5. må voldgiftsretten fordele ansvaret for udførelsesfejlene pro rata. For tilsynsfejlene er B ifølge ABR 75, pkt. 6.2.6 kun subsidiært ansvarlig.

Der er intet nævnt om, at indklagede B indenfor budgetrammerne kan afholde udgifter til fejl og mangler. Bygherren har krav på kontraktsmæssig ydelse og skal ikke selv betale for fejl og mangler.

Der er reklameret rettidigt overfor indklagede B, idet der er rejst krav, så snart klageren efter den første syns- og skønserklæring, der var rettet mod indklagede A, blev klar over, at der kan være tale om projekt- og tilsynsfejl.

Indklagede B har bestridt, at der foreligger projekteringsfejl eller manglende tilsyn. På grund af budgetrammeaftalen kan der ikke pålægges den indklagede medansvar, da kravet kan holdes indenfor budgetrammen. Et eventuelt krav er i øvrigt bortfaldet på grund af manglende reklamation og passivitet.

Indklagede har nærmere anført, at selv med de opgjorte omkostninger er disse stadig mindre end de aftalte budgetrammer. Klageren er efter aftalegrundlaget forpligtet til at tåle enhver omkostning op til budgetrammen.

Der er ikke reklameret før den 29.6.1987, og klageren har undladt at inddrage B som part i det førte syn og skøn. Klageren har endvidere betalt udlægningen som følge af denne skønserklæring uden at forbeholde sig regres. Klageren burde have været opmærksom på, at der forelå et potentielt rådgiveransvar, jfr. også ABR 75, pkt. 6.2.3.

Projektet er i overensstemmelse med gældende regler og retningslinier. Der var ikke i 1983 krav om dilatationsfuger, og der er stadig en stor tvivl om værdien heraf. Anbringendet om manglende glidelag er nyt. I øvrigt er der intet foreskrevet herom i gældende vejledninger. Ifølge skønsmandens svar på tillægsspørgsmål 4 i erklæringen af 27. juni 1988 er der ingen sammenhæng mellem projektet og de konstaterede fejl.

Med hensyn til dilatationsfugerne er der ikke tale om nogen tilsynsfejl. Der er ikke krav om dilatationsfuger efter gældende forskrifter, og det er derfor ikke nogen fejl, at det ikke ved tilsynet er tilsikret, at dilatationsfugerne er udført. Der henvises til SBI.

Den manglende slambortfjerning foreligger kun i en lille del af et enkelt rum og kan let være dækket med klinker efter få timer og under omstændigheder, hvor der ikke har været mulighed for kontrol.

Tykkelsen af mørtelmassen kan let for tilsynet fremtræde som tilstrækkelig. Det er vanskeligt at kontrollere.

Udførelsesfejlene vil i det hele være indklagede A's fulde ansvar.

Med hensyn til erstatningens størrelse har indklagede anført, at et ansvar højst kan andrage 60.000 kr. som anført i syns- og skønserklæringen af 23. januar 1989. Ansvaret kan i øvrigt højst andrage 357.337,50 kr. som opgjort på grundlag af den nævnte syns- og skønserklæring.

Den oprindelige påstand kan ikke være omfattet af B's eventuelle ansvar. Der skal ved eventuel ansvarspålæggelse tages hensyn til ABR 75, pkt. 6.2.5. og 6.2.6.

Det må lægges til grund, at A har fået tegning 906M. A har i øvrigt været forpligtet til selv at skaffe sig oplysninger.

Voldgiftsretten udtaler

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at der i det i syns- og skønserklæringen beskrevne omfang er håndværksmæssige udførelsesfejl ved klinkelægningen.

Det lægges endvidere til grund, at indklagede A har modtaget tegning 906M. Den heri indeholdte beskrivelse af dilatationsfuger i rum 47 og 53 anses for en tilstrækkelig beskrivelse. I rummene 48, 49, 50 og 51 samt hall (rum 02) burde der på grund af rummenes karakter - størrelse og/eller benyttelse - have været en detaljeret anvisning med hensyn til dilatationsfuger. I det anførte omfang findes det på projekteringstidspunktet at være almindeligt kendt for projekterende ingeniører, at dilatationsfuger bør foreskrives, hvorimod nødvendigheden heraf ikke kan anses for kendt af alle håndværkere. I de øvrige mindre rum findes anvendelsen af dilatationsfuger ikke at burde tillægges afgørende betydning for klinkelægningens stabilitet, idet dilatationsfugerne i disse tilfælde først og fremmest er et spørgsmål om tæthed. Det bemærkes, at beskrivelen under »Betongulvets vacuumbehandling« ikke er en anvisning til murerentreprenøren, men til betonentreprenøren, og i øvrigt efter sit indhold ikke en anvisning for gulve, der skal belægges med klinker.

Dilatationsfuger er i intet tilfælde udført gennemgående i det underliggende pudslag.

Forholdet til indklagede A

Efter det således foreliggende findes der at foreligge håndværksmæssige udførelsesfejl, for hvilke denne indklagede er ansvarlig i det i syns- og skønserklæringen af 11. maj 1987 og syns- og skønserklæringen af 23. januar 1986 for så vidt angår udskiftning af fliser anførte omfang. Det bemærkes, at omfanget af de konstaterede skader må anses for forøget på grund af konstruktionsprincipperne - manglende glidelag, især i rummene 47, 48, 49, 50 og 53 på 1. sal samt manglende dilatationsfuger -.

Forholdet til indklagede B

Den mellem klageren og denne indklagede indgåede budgetrammeaftale findes ikke uden udtrykkelig aftale herom at omfatte fejl og mangler som følge af projekterings- og/eller tilsynsfejl, selvom disse økonomisk kan afholdes indenfor budgetrammen.

Først ved fremkomsten af syns- og skønserklæringen af 11. maj 1987 findes der at foreligge sådanne oplysninger, at klageren må regne med muligheden for, at indklagede B kan være ansvarlig. Skrivelsen af 29.6.1987 anses herefter for rettidig reklamation i medfør af ABR 1975 pkt. 6.2.3.

Det må anses for en fejl, at der ikke er projekteret med glidelag, især i de ovenfor anførte rum. Med hensyn til dette anbringende bemærkes, at indklagede efter syns- og skønserklæringen har måttet være forberedt på, at dette ville blive gjort gældende. Endvidere findes der i det hele at være tale om et lidet detaljeret projekt, der forudsætter, at detaljeproblemer, herunder med hensyn til nødvendige dilatationsfuger, løses under arbejdets udførelse af entreprenøren eller af denne i samråd med tilsynet.

Der findes herefter at foreligge projekteringsfejl med hensyn til manglende tilstrækkelig beskrivelse af såvel glidelag som nødvendige dilatationsfuger.

Der findes endvidere at foreligge tilsynsfejl såvel med hensyn til den manglende opfølgning af projektet som med hensyn til tilsynet med arbejdets håndværksmæssige udførelse.

Erstatningens størrelse.

Det må antages, at de spændinger i konstruktionen, der har været medvirkende til skadesbilledet, i al væsentlighed er udløst, og at de konstaterede skader er opstået de håndværksmæssigt svageste steder. Voldgiftsretten finder derfor ikke, der bør kendes klageren erstatning ud over udbedringsudgiften efter den første syns- og skønserklæring med 162.855 kr. (excl. moms) samt udbedring af løse fliser som angivet i syns- og skønserklæringen af 23. januar 1986 med 60.000 kr. (excl. moms) eller ialt 222.855 kr. Med hensyn til omkostningerne i forbindelse med syns- og skønserklæringen af 11. maj 1987 henvises til det nedenfor anførte.

Ansvarsfordeling.

I forholdet mellem de indklagede findes ansvaret at burde fordeles med 2/3 eller 148.570 kr. (excl. moms) påhvilende indklagede A og 1/3 eller 74.285 kr. (excl. moms) påhvilende indklagede B, jfr. ABR 1975 punkt 6.2.5.

Da der påhviler indklagede B tilsynsansvar for samtlige de ansvarspådragende fejl og mangler, er denne indklagede tillige subsidiært ansvarlig også for den indklagede A påhvilende del af ansvaret.

Omkostninger til syn og skøn, sagsomkostninger m.v.

Da den første syns- og skønsforretning (erklæringen af 11. maj 1987) alene blev foretaget i forhold til indklagede A, findes denne alene at burde betale omkostningerne hertil samt advokatomkostninger i forbindelse hermed med ialt 11.000 kr.

Sagens øvrige omkostninger, herunder til de senere syns- og skønsforretninger fordeles med halvdelen til hver af de indklagede.

Med hensyn til voldgiftsrettens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt. T H I B E S T E M M E S

Indklagede, murermester A, betaler til klageren, K A/S, 148.570 kr. (excl. moms), hvoraf 108.570 kr. forrentes med procesrente fra den 1. oktober 1987 til den 2. marts 1989 og hele beløbet fra den 3. marts 1989, til betaling sker.

Indklagede, A/S B, Rådgivende Ingeniørfirma, betaler til klageren 74.285 kr. (excl. moms), hvoraf 54.285 kr. forrentes med procesrente fra den 1. oktober 1987 til den 2. marts 1989 og hele beløbet fra den 3. marts 1989, til betaling sker.

Endvidere er indklagede B subsidiært ansvarlig for det beløb, det påhviler indklagede A at betale.

I sagsomkostninger til klageren betaler indklagede A 25.000 kr. og indklagede B 14.000 kr.

De med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger betales i det indbyrdes forhold med 1/3 af hver af parterne. København, den 2. oktober 1990 Leif Egeskjold Vagn Rasmussen Per Dibbern Johansen P.v.c. Per Helwigh

Manglerne ved et klinkegulv skyldtes dels håndværksmæssige udførelsesfejl og dels projekteringsfejl med hensyn til manglende tilstrækkelig beskrivelse af såvel glidelag som nødvendige dilatationsfuger. Endvidere fandtes der at foreligge tilsynsfejl såvel med hensyn til den manglende opfølgning af projektet som med hensyn til tilsynet med arbejdets håndværksmæssige udførelse.

Der tilkendtes herefter erstatning for udbedring af skaderne.

Endvidere foretoges der en ansvarsfordeling mellem underentreprenør og totalrådgiver.