Legislator Case Law & Legislation
W19900308225 DK

Beskæftigelse ved forpagtning af campingplads - lønarbejde.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1990 3082 Valid

Beskæftigelse ved forpagtning af campingplads - lønarbejde.

Klage over, at ATP fandt, at forpagteren af en campingplads måtte anses for lønmodtager i ATP-lovens forstand.

ATP havde lagt vægt på, at forpagteren i videst muligt omfang var forpligtet til personligt at udføre det i forbindelse med driften nødvendige praktiske arbejde, at pågældende i henhold til kontraktens § 3 kun måtte ansætte og afskedige personale i samråd med bortforpagteren, at bortforpagteren havde adgang til at føre en vidtgående kontrol med driften, at forpagteren var garanteret en månedlig indtægt i forpagtningsperioden ud over en vis procentdel af et eventuelt overskud, at forpagteren ikke havde skullet stille sikkerhed for forpligtelser ifølge kontrakten, samt at evt. underskud blev dækket af bortforpagteren.

I klagen blev det anført, at forpagteren godt kan indtage en selvstændig stilling uden frit at kunne disponere i alle relationer, der vedrører arbejdet.

ATP udtalte, at der ved vurderingen af, om der foreligger et lønmodtagerforhold eller en selvstændig erhvervsvirksomhed, tages hensyn til en række momenter, der indgår med større eller mindre vægt.

Efter ATP's opfattelse er det af væsentlig betydning, om den pågældende over for hvervgiveren er forpligtet til personligt at udføre arbejde, der er omfattet af forholdet, eller er berettiget til - for egen regning og risiko - at overlade arbejdet til andre, således at der i det aftalte honorar typisk vil være inkluderet udgifter til medhjælp.

ATP lagde i sagen vægt på bestemmelsen i kontrakten, hvorefter forpagteren garanteres en meget betydelig, i princippet helt præstationsuafhængig, månedlig indtægt, samtidig med, at et eventuelt underskud dækkes af bortforpagteren.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet var enig med ATP i, at forpagterne ikke i relation til ATP-loven kunne anses for selvstændige og tiltrådte ATP's afgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1990 3082 Valid

Beskæftigelse ved forpagtning af campingplads anset for lønarbejde og omfattet af ATP-loven.

Nr 3082 af 01/02/1990

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →