Prøveudtagning af dåser makrelfilet i tomat
Statutory Text (3 Articles)
Prøveudtagning af dåser makrelfilet i tomat
Onsdag, den 8. november 1989, kl. 10.00 afholdtes i Fiskeriministeriets Industritilsyn møde i Fiskeriministeriets ankenævn til behandling af en af Løgstør Fiskeindustri A/S den 7. juli 1989 fremsat begæring om anke af en af Fiskeriministeriets Industritilsyn den 6. juli 1989 truffen afgørelse, hvorefter en dagsproduktion fremstillet den 170. dag i 1989 (fremstillingskode 170 89) bestående af 107.860 dåser makrelfilet i tomat pakket i 1/4 club dåser er erklæret for uegnet til menneskeføde, og henvist til anvendelse til fiskefoder/fiskemel eller destruktion.
Afgørelsen er truffet på grundlag af organoleptiske undersøgelser af dels 6 dåser foretaget den 29. juni 1989 af Industritilsynet, dels 180 dåser foretaget den 4. juli 1989 af Fiskeriinspektoratet i Randers. Industritilsynet har om indholdet bemærket, at 2 dåser lugtede og smagte »råddent« og at 2 dåser havde en dårlig lugt og en afvigende smag. De pågældende dåser udgjorde ikke nogen risiko for forbrugerne.
Løgstør Fiskeindustri A/S har meddelt. at man ikke kan tiltræde afgørelsen.
Til brug for ankenævnets bedømmelse forelå et antal udtagne prøver, som godkendtes af Løgstør Fiskeindustri A/S som værende repræsentative for varerne.
Under sagens behandling var Løgstør Fiskeindustri A/S repræsenteret ved direktør Tage Nielsen og Fiskeriministeriets Industritilsyn repræsenteredes ved civilingeniør Leif Graulund.
AFGØRELSE: Ankenævnet har, under hensyn til, at det er sikkert, at der ikke foreligger nogen som helst risiko ved konsumering af varen, fundet, at såfremt der ved en yderligere prøveudtagning, under Fiskerikontrollens tilsyn, af 1% (statistisk fordelt) af hele partiet ikke findes dåser med fejl, vil partiet kunne tillades afsat. Findes dåser med fejl, vil partiet i sin helhed skulle kasseres som værende af utilfredsstillende kvalitet.
København den 8. november 1989.
Ingen
Ved organoleptiske undersøgelser af i alt 186 dåser var fundet 2 som smagte og lugtede »råddent« og 2 andre der havde dårlig lugt og afvigende smag, uden at de dog udgjorde risiko for forbrugeren.
Ankenævnet besluttede at såfremt der ved en yderligere prøvetagning, 1% (Statitisk fordelt) af hele partiet, ikke findes dåser med fejl, vil partiet kunne tillades afsat. I modsat fald skulle partiet i sin helhed kasseres