Legislator Case Law & Legislation
W19896044825 DK

Tvist om ansvar for tæringsangreb på en ejendoms systemer for varmt brugsvand mm. (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 60448 Valid

Tvist om ansvar for tæringsangreb på en ejendoms systemer for varmt brugsvand mm. (* 1)

K E N D E L S E

i Voldgiftssag nr. C 2364

Ejerforeningen K

mod

1. Aps A

og

2. B, rådgivende ingeniørfirma A/S

Adciteret

C Murer- og Tømrerforretning A/S

I 1982-84 fik indklagede 1, ApS A, som bygherre opført en ejendom med 39 lejligheder på grunden ø-gadeiii i y-by.

Indklagede 2, B rådgivende ingeniørfirma A/S, udarbejdede projekt for bærende konstruktioner og tekniske installationer omfattende kloak, sanitet, vand, varme og ventilation samt udførte fagtilsyn. Ifølge den indgåede rådgivningsaftale var »Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand« (kaldet ABR) gældende.

Hovedentreprenør ved opførelsen af ejendommen var adciterede, C Murer- og Tømrerforretning A/S. Ifølge entrepriseaftalen var »Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed« (AB 72) gældende i forholdet mellem bygherre og hovedentreprenøren.

Hovedentreprenøren afleverede byggeriet ved en afleveringsforretning den 10. juli 1984. Bygherren solgte lejlighederne som ejerlejligheder, og klageren, Ejerforeningen K blev oprettet.

Ejendommens varmtvandssystem er opbygget over en forrådsbeholder med rustfri stålspiral i kælder med fordelingsledninger vandret og lodret af galvaniserede stålrør. Rørene fra disse fordelingsledninger og ind i de enkelte lejligheder er kobberrør. Der var ikke monteret elektrolyseanlæg på varmtvandssystemet. Ejendommens koldtvandssystem var på samme måde udført med fordelingsledninger af galvaniserede stålrør og kobberrør i lejlighederne.

I maj måned 1986 konstateredes gennemtæringer af varmtvandsrør i kælder, og indklagede, B ingeniørfirma udtalte i et notat af 4. juni 1986, at der ved en gennemgang af anlægget var konstateret gennemtæringer ved en række afgreninger på den vandrette fordelingsledning. Om årsagen hertil anførtes, at der på grund af manglende cirkulation kan ske en tilbagestrømning af kobberioner, der ved stilstand falder til bunds i stigeledningen og kan give anledning til galvanisk tæring. I notatet anbefales, at systemet monteres med elektrolyse.

De første skader blev udbedret, men da der fortsat viste sig skader, henvendte Ejerforeningen K sig til I/S D, rådgivende ingeniører, der foretog undersøgelse og besigtigelse af varmtvandsanlægget den 26. september og 15. oktober 1986. I de herom udfærdigede notater er bl.a. anført, at årsagen til tæringerne overvejende sandsynligt er, at kobberioner ved selvcirkulation er kommet ind i det galvaniserede rørsystem. I notatet af 15. oktober 1986 anførtes, at rørskaderne er så omfattende, at rørene ikke kan reddes ved montering af elektrolyse, og at det er nødvendigt at udskifte alle rør. Det udtaltes endvidere, at manglende brandisolering af ventilationskanal i nr. 20 bør medføre en kontrol af bygningen iøvrigt.

Den 22. oktober 1986 begærede Ejerforeningen udmeldt syn og skøn, og den udmeldte skønsmand, civilingeniør P. Sejersen afholdt åstedsforretning den 5. november 1986. I skønserklæring af 20. november 1986 udtalte skønsmanden bl.a.

»Der er konstateret flere gennemtæringer på ejendommens systemer for varmt brugsvand. Tæringerne er forekommet såvel i fittings som i lodrette og vandrette rørstrenge.

Tæringshastigheden vil næppe forstærkes, men antallet af gennemtæringer med påfølgende vandskader vil forøges. ..........

De dele af arbejdet, der blev besigtiget, var god håndværksmæssig kvalitet. Det bemærkes, at der tilsyneladende manglede en kontraventil ved varmtvandscirkulationspumpen. Dette har dog ikke betydning for nærværende problematik.

De dele af anlægget, der ved besigtigelsen var synlige, ligesom det fremsendte projektmateriale er udført i henhold til gældende norm DS 439 og må derfor betragtes som værende i overensstemmelse med offentlige regler og forskrifter.

Bortset fra den under pkt. 2a nævnte kontraventil er arbejdet tilsyneladende udført i overensstemmelse med det udarbejdede projekt.

Projektmaterialet danner i sin helhed et forsvarligt grundlag for udførelse af anlæggene. Ligeledes må det også betegnes som »fagligt forsvarligt«, idet det forudsættes, at der med dette udtryk tænkes på de opståede tæringsskader.

Dette synspunkt begrundes med, at der i de områder, der vandforsynes fra Y kommunale Værker, er udført adskillige anlæg, som det her projekterede uden større problemer.

Overgangen fra de lodrette galvaniserede rørstrenge til de af kobberrør udførte koblingsstrenge er udført i overensstemmelse med norm DS 439, med hensyn til rækkefølgen galvaniserede stålrør-kobberrør.

Normen foreskriver ikke en eventuel forebyggelse mod termisk cirkulation mellem stige- og koblingsstreng.

De opståede tæringsskader kan ikke henføres under manglende vedligeholdelse. .........

Det er skønsmandens opfattelse efter besigtigelsen af anlægget og de udtagne rørdele, at tæringsangrebene er udbredt til hele systemet, hvorfor en totaludskiftning må forventes.

Der kan blive tale om en vurdering efter stikprøvevis undersøgelse af de enkelte rørstrenge.

Det anbefales at iagttage den tilslutningsanvisning, der er angivet i SBI-Anvisning 118, side 466 og 467 for at opnå en vis sikkerhed mod tilbagestrømning af opløst kobber ved termisk cirkulation.

Desuden må det stærkt anbefales at anskaffe elektrolyseanlæg. ......

Tilslutning af kobberledninger (koblingsledninger) er ikke udført som anbefales i SBI-anvisning 118, side 467. .........

Der er konstateret tilstedeværelse af kobber på den indvendige side af de tærede rørstrenge. .....

Anvisningerne i SfB 53 må opfattes som en række forklaringer og forslag til løsning af de problemer denne sag omhandler.

Ved projektering af anlæg, som de her omhandlede, drøftes normalt om tæringsrisikoen er så stor, at der bør monteres elektrolyse. Beslutningen træffes ud fra de erfaringer, man har med lignende anlæg i det pågældende forsyningsområde. Og dersom de rådgivende ud fra deres erfaringer og kendskab har vurderet, at risikoen er mimimal, vil det være forsvarligt at undlade elektrolyse.

Vi er inde i en problematik, der gennem mange år har været drøftet i fagkredse, uden at man endnu entydigt kan give retningslinier for en 100% sikker løsning. Men erfaringerne viser, at elektrolyse er en næsten sikker foranstaltning mod tæringer i varmt brugsvandsanlæg udført af galv. stålrør. Og det uanset årsagen til tæringen. ........'

Efter forgæves forligsforhandlinger mellem parterne bad Ejerforeningen det rådgivende ingeniørfirma D om at indhente tilbud på udskiftning af varmtvandsanlægget, og arbejdet blev overdraget til E A/S. Ved arbejdets påbegyndelse blev der udskåret et rørstykke fra koldtvandsinstallationen. Jysk Teknologisk Institut konstaterede tilstedeværelsen af kobber på den indvendige side af rørstykket. Efter undersøgelsen af flere rørstykker fra koldtvandssystemet udtalte Instituttet den 17. februar 1987 bl.a.

»Sammenfatning

Der er konstateret kobberudfældning i koldtvandsrørene fra kælderetagen og fra stigerøret. Vi må således formode, at der findes kobberudfældninger i alle rør på koldtvandssiden.

Der er konstateret igangværende korrosion i stigerøret og i røret fra kælderen.

Korrosionsangrebene i vandrørene er af typen grubetæring, der er en lokalt angribende korrosion med risiko for hurtig gennemtæring til følge.

Korrosion

Da vi har observeret påbegyndte grubetæringer, og da kobberudfældning forstærker denne korrosionsforms udvikling, vil vi med udgangspunkt i ovennævnte betragtninger anbefale at udskifte alle koldtvandsrør. Vi skal understrege betydningen af, at udskiftningen sker en bloc, da drift med en kombination af gamle og nye rør har en uheldig galvanisk effekt, der kan bevirke korrosion af de nye rør, samt mulighed for afsmitning af kobber fra gamle til nye rør.«

Ejerforeningen besluttede derefter at lade rørene i koldtvandssystemet udskifte samtidig med varmtvandsrørene. Foreningen stillede samtidig nogle tillægsspørgsmål vedrørende koldtvandssystemet til skønsmanden. I en erklæring af 13. april 1987 udtalte skønsmanden bl.a.

»Under åstedsforretningen blev en del af de nedtagne koldtvandsrør besigtiget. Der forefandtes flere mindre grubetæringer i såvel lodrette som vandrette rørstrenge. Dog konstateredes ingen gennemtæring.

Tæringsangrebene vil fortsætte, og da der i henhold til JT's rapport af 17. februar 1987 er konstateret kobberudfældninger i rørene, kan dette accelerere tempoet. .......

Rørarbejdet er udført håndværksmæssigt korrekt.

Rørarbejdet er udført i henhold til off. regler og forskrifter. ....

Det udarbejdede projekt (tegninger og beskrivelse) må anses for at være fyldestgørende og forsvarligt. Der har ikke under planlægning og projektering kunnet påvises forhold, der pegede på, at der skulle tages særligt hensyn til korrosion.

Overgang mellem de lodrette galvaniserede stigestrenge og kobberfordelingsrør er udført korrekt. ........

Eftersom der iflg. JT's rapport af 17. februar 1987 er konstateret begyndende grubetæringer og kobberudfældninger og man samtidig for udskiftning af varmtvandsrør har åbnet alle lodrette skakter, vil en udskiftning af rørene være fordelagtig. Ikke mindst på grund af at der er mulighed for at opnå den ekstra sikkerhed, der ligger i at montere »kobberlåse« ved overgang fra galv. stigestrenge til kobberfordelingsledninger. Som forholdene har udviklet sig og de erfaringer, der er indhøstet med hensyn til tæringshastighed og risiko, bør det overvejes at etablere elektrolyseanlæg.'

I samme erklæring besvarede skønsmanden et spørgsmål om installationsskakterne således

»Installationsskakterne opfylder ikke bygningsreglementets brandmæssige krav med hensyn til, at de enkelte lejligheder skal udgøre en brandcelle.

For at opfylde kravet skal bunden i skakten ved hver lejlighed være fuld udstøbt. Dette gælder også gennemføringsrør for el-kabler. Alternativt skal skakten inddækkes med paneler, der svarer til BS 60.«

Da yderligere forhandlinger mellem parterne ikke førte frem til en forligsmæssig løsning, har Ejerforeningen ved et klageskrift af 22. december 1987 indbragt sagen for en i henhold til »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret bestående af civilingeniør Per H. Villadsen, akademiingeniør Erling Videbæk og højesteretsdommer Erik Bjerregaard med sidstnævnte som formand. Parterne er enige om at lade sagen afgøre ved voldgift på denne måde.

Ejerforeningen har principalt påstået de indklagede-ApS A og B, rådgivende ingeniørfirma A/S - tilpligtet at betale til foreningen 751.054 kr. med procesrente fra den 1. oktober, principalt in solidum, subsidiært alternativt.

Subsidiært har Ejerforeningen påstået de to indklagede tilpligtet at betale et efter voldgiftsrettens skøn fastsat mindre beløb og iøvrigt som i den principale påstand anført.

ApS A har principalt påstået frifindelse og subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Selskabet har endvidere påstået sig tillagt regresret mod det medindklagede rådgivende ingeniørfirma, hvis det bliver pålagt selskabet at betale noget beløb.

B, rådgivende ingeniørfirma A/S har ligeledes påstået frifindelse og har endvidere nedlagt påstand om, at voldgiftsretten træffer afgørelse om, hvorledes et eventuelt erstatningsbeløb fordeles på de indklagede.

Ved et adcitations-klageskrift af 6. april 1989 har ApS A medindklaget C Murer- og Tømrerforretning A/S med påstand om, at dette selskab til anpartsselskabet skal betale det beløb med renter og omkostning, som anpartsselskabet måtte blive tilpligtet at betale til Ejerforeningen, idet påstanden begrænses til det beløb, der refererer sig til culpaansvaret for skjulte fejl og mangler ved byggeriet.

Murer- og Tømrerforretning A/S har påstået frifindelse.

Ejerforeningens krav er opgjort på følgende måde

Udbedringsudgifter (incl. moms) VVS arbejder 380.472,37 kr. Tømrerarbejder 157.093,30 - Malerarbejder 27.105,47 - Elarbejder 1.632,39 - Murerarbejder 4.380,90 - ------------ Udbedringsudgifter ialt 570.684,43 kr. Jysk Teknologisk undersøgelser 15.625,15 - Ingeniørbistand 69.012,15 - Reparation af de første gennemtæringer 14.797,77 - Leje af badeværelse 12.000,00 - Containerleje 323,54 - Rengøring af badeværelse 807,40 - Demontering og genmontering af målere 3.396,50 - Udgift til syn og skøn 18.100,00 - Oprettelsesgebyr for byggekredit 5.100,00 - Renter af byggekredit til 30.9.87 41.207,06 - ------------ Krav ialt 751.054,00 kr.

Efter Ejerforeningens opfattelse kan dette beløb fordeles med 82,2% eller 617.268,20 kr. til rørudskiftning og med 17,8% eller 133.785,80 kr. til brandsikring.

I de to nævnte skønserklæringer har skønsmanden anslået udgifterne til udskiftning af varmtvands- og koldtvandssystemerne til henholdsvis ca. 166.000 kr. og ca. 112.000 kr. incl. moms.

I en skrivelse af 9. oktober 1987 har skønsmanden udtalt sig om årsagerne til forskellene mellem hans skøn og de faktiske udgifter. Han har bl.a. anført, at den største difference ligger i rørmålet, at stigestrengene var ca. 150 m længere end efter hans beregninger, at han har vurderet prisen på 51 kobberlåse for lavt, og at der fremkom et større genetillæg med flytning af møbler, afdækning, bortkørsel, udskiftning af pumpe og ventiler ved beholderne samt rensning af disse.

I forbindelse med udskiftningen af rørene m.v. blev der installeret et elektrolyseanlæg i varmtvandssystemet og indsat kobberionlåse.

Den mundtlige forhandling af sagen fandt sted den 5. september 1989, og der blev under denne afgivet forklaringer af Ejerforeningens formand F, ejendomsformidler G, der er ejer af det indklagede selskab ApS A, direktør for det adciterede selskab C Murer- og Tømrerforretning A/S H, VVS installatør I, ingeniør J fra I/S D, civilingeniør L fra indklagede B, rådgivende ingeniørfirma A/S samt skønsmanden, der vedstod sine erklæringer og uddybede sine besvarelser.

Ejerforeningen har til støtte for sin påstand anført, at der ikke kan være tvivl om, at der har foreligget mangler ved ejendommen, når den nyopførte ejendoms vandrør ikke kan holde mere end to år, og når installationsskakterne viser sig at være ulovlige.

Det projekterende ingeniørfirma må være ansvarlig for manglerne. Det burde i sit projekt have foreskrevet, at der skulle være et elektrolyseanlæg i varmtvandssystemet, og at der var kobberionlåse i koldtvandssystemet. Ingeniørfirmaet, der også førte fagtilsyn under opførelsen, burde også have sikret sig, at installationsskakterne var lovlige.

Bygherren, det indklagede ApS A, må som professionel bygherre over for køberne af ejerlejlighederne være ansvarlig for sine rådgiveres fejl. I hvert fald må køberne have krav på et forholdsmæssigt afslag i købesummen på grund af de omfattende mangler.

Advokaten for ApS A har anført, at der ikke foreligger noget culpøst forhold fra selskabet eller dets ejers side. Ejeren henvendte sig til anerkendte rådgivere og håndværkere, da ejendommen skulle opføres, og han har ikke haft noget kendskab til fejlene eller manglerne. Hvis der pålægges anpartsselskabet ansvar, må selskabet have regres mod ingeniørfirmaet. Der er ikke grundlag for noget forholdsmæssigt afslag i købesummen, fordi udbedringsudgifterne er så forholdsvis små i forhold til salgssummen for ejerlejlighederne ca. 30 millioner kr.

Der kan ikke ydes erstatning for indirekte skader, og kravet for direkte skader må nedsættes, fordi der ved installationen af elektrolyseanlæg og kobberionlåse er sket en forbedring af ejendommen. Iøvrigt har reparationsudgifterne været for høje.

Det indklagede ingeniørfirma har yderligere anført, at firmaet efter ABR 6.2.4. ikke er ansvarlig for driftstab, at der efter ABR 6.2.5 ikke kan pålægges selskabet solidarisk ansvar, og at ansvar for svigtende tilsyn kun kan gennemføres, hvis kravet mod den ansvarlige entreprenør ikke kan fås opfyldt. Efter skønserklæringerne er der ikke begået fejl. Det var på opførelsestidspunktet ikke sædvanligt at installere elektrolyseanlæg i Y-by, og kobberionlåse blev ikke brugt dengang. Der er ikke fejl i projektet vedrørende installationsskakterne, og et tilsynsansvar er som anført subsidiært i forhold til entreprenørens ansvar. Kravet er for stort, og der bør kun tilkendes procesrenter fra sagens anlæg.

Voldgiftsretten skal udtale

Det var efter voldgiftsrettens opfattelse en fejl, at der ikke i ingeniørprojektet var foreskrevet montering af et elektrolyseanlæg i et varmtvandsanlæg som det foreliggende. For denne projektfejl er ingeniørfirmaet erstatningsansvarlig, og bygherren er som professionel bygherre medansvarlig over for køberne af ejerlejlighederne, men har regresret over for ingeniørfirmaet.

Der findes ikke at være begået nogen fejl ved projekteringen og udførelsen af koldtvandsanlægget. Der er ikke konstateret gennemtæringer i dette anlæg, og det var på opførelsestidspunktet ikke almindeligt at montere kobberionlåse eller elektrolyseanlæg i sådanne anlæg. Der findes derfor ikke grundlag for at pålægge erstatningsansvar for koldtvandsanlægget.

Der er ikke fundet fejl i ingeniørprojektet vedrørende brandisolering af installationsskakterne, og de fundne ulovligheder må skyldes udførelsesfejl, som hovedentreprenøren i første række er ansvarlig for. Som professionel bygherre er ApS A også ansvarlig over for køberne af ejerlejlighederne, men har regresret mod hovedentreprenøren. Ingeniørfirmaet har et ansvar for svigtende tilsyn med udførelsen af skakterne, men dette ansvar er efter ABR alene et subsidiært ansvar.

Fordelingen af udbedringsomkostningerne mellem varmtvands- og koldtvandsinstallationerne kan ikke opgøres eksakt, men må fastsættes skønsmæssigt. Med hensyn til kravets størrelse bemærkes, at skønsomkostningerne og en del af udgiften til ingeniørbistand må indgå under sagsomkostninger, at udgifterne til byggelån ikke kan erstattes, og at nogle af udgiftsposterne må nedsættes. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder er voldgiftsretten nået til, at sagen må afgøres som nedenfor anført, også med hensyn til renter og sagsomkostninger.

T H I B E S T E M M E S

Indklagede 1, ApS A v/ejendomsmægler G, skal til klageren, Ejerforeningen K v/formanden F betale kr. 30.500,00 incl. moms og med sædvanlig procesrente fra 22/12-1987, til betaling sker.

Indklagede 2, B, rådgivende ingeniørfirma A/S, skal til klageren betale kr. 48.800,00 incl. moms og med sædvanlig procesrente fra 22/12-1987 til betaling sker.

Indklagede 1 skal i sagsomkostninger til klageren betale kr. 8.000,00.

Indklagede 2 skal i sagsomkostninger til klageren betale kr. 35.000,00.

Adciterede skal i sagsomkostninger til klageren betale kr. 12.000,00.

Beløbene skal betales inden 14 dage efter kendelsens modtagelse.

Af de med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger betaler klageren 1/4, indklagede 2 1/2 og adciterede 1/4.

Indklagede 1 hæfter for betalingen af de indklagede 2 og adciterede pålagte beløb.

København, den 12. oktober 1989

Erling Videbæk

Erik Bjerregaard

Per H. Villadsen

p.v.c.

Charlotte Fabricius

Endelig adm. afgørelse 1989 60448 Valid

I en ejendom konstateredes tæringsangreb på varmtvandsrør mm.

Ingeniørfirmaet blev anset erstatningsansvarlig, fordi der ikke i projektet var foreskrevet montering af et elektrolyseanlæg i varmtvandsanlægget, og bygherren - som professionel - medansvarlig over for køberne af ejerlejlighederne, dog med regresret over for ingeniørfirmaet. Der fandtes ikke at være begået nogen fejl ved projekteringen og udførelsen af koldtvandsanlægget, idet der ikke konstateredes gennemtæringer, og det var på opførelsestidspunktet ikke almindeligt at montere kobberionlåse eller elektrolyseanlæg.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →