Tvist om ansvar for skader som følge af vandopstuvning under entre-og badeværelsesgulve. (* 1)

Tvist om ansvar for skader som følge af vandopstuvning under entre-og badeværelsesgulve. (* 1)

K E N D E L S E

i

Voldgiftssag nr. C 1728

Boligselskabet K afd. 10 og 11

mod

1. Ingeniørfirmaet ApS

2. Arkitektfirmaet ApS

3. VVS-Firmaet C ApS

4. Murer- og entreprenørfirmaet D

5. E A/S

I årene 1981 til 1984 lod bygherren, Boligselskabet K, afd. 10 og 11, opføre et byggeri bestående af henholdsvis 104 rækkehuse og 99 rækkehuse og 8 enkeltværelser. Byggeriet var projekteret af indklagede, Arkitektfirmaet B ApS, og ingeniørarbejdet var projekteret af indklagede,Ingeniørfirmaet A ApS. VVS-entreprisen blev udført af indklagede, VVS-firmaet C ApS, og murerentreprisen af indklagede, Murer- og entreprenørfirmaet D, medens indklagede, E A/S, leverede og opstillede gasbetonelementer.

Kort efter afleveringen opstod der skader på byggeriet som følge af opstuvning af vand under entre- og badeværelsesgulve, hvilket medførte, at klageren måtte lade foretage betydelige afhjælpningsarbejder. Der opstod herefter uoverensstemmelse om, hvem der endeligt skulle bære udgifterne ved disse foranstaltninger. Da der ikke ved forhandling kunne opnås enighed herom mellem parterne, har klageren ved klageskrift af 4. marts 1986 anlagt sag mod ingeniørfirmaet for en voldgiftsret nedsat i henhold til »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed«. Voldgiftsretten har bestået af direktør, civilingeniør Leif Egeskjold, civilingeniør Niels Steen Steensen og højesteretsdommer J. Bangert med sidstnævnte som formand. Ved et klageskrift af 30. september 1986 har klageren adciteret arkitektfirmaet, VVS-entreprenøren og murerentreprenøren. Da der under sagens forberedelse opstod revner i gasbetonelementerne, har klageren ved klageskrift af 3. maj 1988 yderligere adciteret E A/S.

På et forberedende møde i voldgiftsretten den 27. april 1988 opnåedes der enighed om at udskille spørgsmålet om erstatning for skader på entre- og badeværelsegulve til særskilt behandling under forudsætning af, at et provenu, som klageren måtte opnå under denne del af sagen, ikke skulle være til hinder for, at provenuet senere fordeles forholdsmæssigt også til de parter, der som følge af sagens anden del måtte få krav mod ingeniør- og/eller arkitektfirmaet.

Under den mundtlige forhandling den 23. og 24. januar 1989 har klageren nedlagt følgende påstande

1. Indklagede, Ingeniørfirmaet A ApS, tilpligtes at betale 2.300.000 kr. med sædvanlige procesrenter fra den 7. marts 1986.

Beløbet er specificeret således

129 badeværelsegulve med samlinger under gulv a 22.000 kr. 2.838.000 kr. 82 lejligheder med samlinger placeret under andre gulve end badeværelse a 3.660 kr. 300.120 kr. Syns- og skønsomkostninger afholdt før indlevering af klageskrift 77.990 kr. 3.216.110 kr.

Da det ikke altid skønnes nødvendigt at udskifte alle rørsamlinger i stueetagen, er beløbet skønsmæssigt nedsat til 2.300.000 kr.

2. De indklagede, Arkitektfirmaet B ApS, VVS-firmaet C ApS og Murer- og entreprenørfirmaet D tilpligtes solidarisk med Ingeniørfirmaet A ApS at betale 2.300.000 kr. med sædvanlige procesrenter fra den 1. oktober 1986.

3. Indklagede, Murer- og entreprenørfirmaet D, tilpligtes endvidere at betale 73.200 kr. vedrørende fuger.

De indklagede, Ingeniørfirmaet A ApS, Arkitektfirmaet B ApS og Murer- og entreprenørfirmaet D har alle nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.

Indklagede, VVS-firmaet C ApS, har ikke givet møde. Efter den mundtlige forhandling har klageren på voldgiftsrettens foranledning undersøgt denne indklagedes forhold nærmere. På grund af de fremkomne oplysninger har klageren i skrivelse af 3. maj frafaldet ethvert krav mod denne indklagede, hvilket indklagede A, har erklæret ikke at have bemærkninger til.

Om sagens nærmere omstændigheder er oplyst følgende

Ifølge projekt for begge afdelinger skulle mosaikgulve i baderum udføres således, at der på råbetonlaget på terrændæk udlægges en 30 mm Polysterolplade, derpå 0,15 mm plastfolie med 20 cm overlag. På vægge mod gulv skulle klæbes 3 rækker mosaikstifter i forsænkning 4 rækker. Stiftmosaik skulle lægges i Sip fliseklæb i ensartet mønster og fugebredder. Udfugning skulle ske med Erofug fugecement.

På et byggemøde den 2. juli 1981 blev det bestemt, at Polysterolpladen skulle udelades og erstattes med sand. På et byggemøde den 25. november 1982 blev det aftalt, at der fremtidig skulle fuges med silikone langs vægge og gulv og en lodret fuge nærmest bruseplads, og senere, at alle badeværelsesgulve skulle fuges langs væg og gulv hele vejen rundt med gummifuge.

Med hensyn til rørledninger var det blandt andet forskrevet, at rør under gulv skulle udføres af Wirsboflex stålrør i præfabrikeret udførelse. Samlingerne skulle udføres med klemringsfittings af typegodkendt fabrikat, og at fabrikantens anvisninger i øvrigt skulle følges. Det fremgår af et byggemødereferat fra den 27. januar 1983, at rørinstallationen fra den sidste del af blok 37 og resten af byggeriet blev ændret, således at der ingen samlinger er i badeværelset. Der er enighed om, at der i 129 lejligheder findes rørsamlinger under gulv i badeværelser.

I en skrivelse af 25. marts 1982 skrev E A/S på Y Fjernvarmeselskabs vegne til arkitekten, at man havde forlangt, at bygherren skriftligt fra A gøres opmærksom på, at fjernvarmeselskabets forpligtelser ophører ved hovedhanerne, og at fjernvarmeselskabet ikke har noget ansvar for den interne installation, der tænkes herved på, at man anvender kompressionsfittings i skjulte installationer.

Herpå svarede ingeniøren med kopi til boligforeningens formand, inspektøren og arkitekten, at vedligeholdelse af disse installationer er boligselskabets, hvilket ansvarsforhold ikke adskiller sig fra alle andre anlæg i Y-by.

I Byggestyrelsens godkendelse af 12. maj 1982 af de anvendte kompressionsfittings anføres, at samlingerne skal være udskiftelige og skal anbringes, således at de er fritliggende eller monteret i udsparinger eller foringsrør på en sådan måde, at eventuelle utætheder straks kan spores.

De største skader viste sig allerede i afdeling 10, inden afdeling 11 var færdigbygget. Den 16. januar 1989 var der konstateret vandskade i 29 lejligheder. Skaderne har vist sig ved kraftig vandudtrædning under gulve i badeværelser og har først kunnet konstateres, når vandet har bredt sig ind under gulvet i et andet værelse, hvor der sker opbuling af gulvet.

Murermester J. Buch Andersen, VVS-installatør Tony Hansen og civilingeniør J. Pilgaard Kristensen blev allerede inden sagens indbringelse for voldgiftsretten udmeldt som skønsmænd og har i et antal erklæringer besvaret spørgsmål fra parterne.

Skønsmændene har blandt andet udtalt, at skaderne i det væsentlige skyldes fugtadgang fra badeværelsesgulv via utætheder i gulv og fuger ned til de i gulvet liggende rør og rørsamlinger. Der er herved etableret direkte mulighed for tæringsangreb på stålrørene. Det anses for overvejende sandsynligt, at der i alle huse med skjulte samlinger i badeværelsesgulve vil kunne forventes tæringsangreb på rørene. Rørarbejderne er udført i overensstemmelse med projektet, og samling af rør i badeværelsesgulvene er ikke projekteret i henhold til sædvanlig projekteringspraksis. Der bør ikke udføres utilgængelige/skjulte samlinger på rør, medmindre disse udføres som svejsede eller hårdloddede samlinger med derpå følgende korrosionsbeskyttelse. Der er herved henvist til Dansk Ingeniørforenings almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg og godkendelse af anvendelse af Conex kompressionsfittings. Det er ikke god håndværksskik at udføre skjulte rørsamlinger i strid med DIF's anvisninger. Ved en senere besigtigelse har skønsmændene i tre lejligheder konstateret, at den elastiske fuge langs gulvet i badeværelset var slået fra antagelig på grund af sætning af gulvet og mangler ved fugens udførelse. I to af disse lejligheder foretoges ophugning, men konstateredes ingen tegn på fugt under badeværelsegulvet, og rørsamlingerne var intakte. De elastiske fuger var ikke udført korrekt. Der var foretaget mangelfuld afrensning af flisekanter og eventuelt ikke foretaget priming. Fugerne var udført meget varierende og dybe fuger konstateret udført uden fugebånd.

Under den mundtlige forhandling har voldgiftsretten fået forevist nogle rørsamlinger fra bebyggelsen. Endvidere er der afgivet forklaring af skønsmændene og af formanden for boligforeningens bestyrelse, G, forretningsfører H, ingeniør I, arkitekt J, murermester X og murerformand L.

Skønsmændene har vedstået deres erklæringer og blandt andet forklaret, at det er almen viden, at det ikke bør være rørsamlinger under gulv hverken under badeværelsesgulve eller andre gulve. Havde rørene været ubrudt, var skader ikke sket. Fugten kan være kommet fra badeværelsegulvet, fra selve røret eller rørgennemføringer eller fra et utæt afløb, men et sådant er ikke konstateret. Det er ikke sandsynligt, at der kan komme fugt fra revner i underlaget på grund af det kapillarbrydende lag. Hvis der ikke var kommet vand ovenfra, ville der næppe være sket skader af det omfang. Der burde have været foreskrevet gummifuge fra begyndelsen. Det kan være svært at ombytte en muret fuge på 3 mm med en elastisk fuge. Der vil være risiko for skade også, når fugen er repareret, men risikoen vil være mindre. Dampspærren var ikke samlet, der var dårligt nok overlæg. Kondens under badeværelse er mulig også med lukket dampspærre, når anlægget er koldt. Det var generelt, at rørene var mekanisk beskadiget i Rilsanbeskyttelsen, antageligt stammende fra udførelsen.

G har forklaret, at den første skade skete den 1. december 1982. I gav ingen forklaring på, hvorfor der var sket brud, og han foreslog ikke den ændrede fremgangsmåde. De skader, der opstod, blev indtil 1984 repareret af mureren og tømreren pr. kulance, men dette fortsatte ikke. Han forlangte skaderne repareret, da man ikke kunne leve med skader under gulvene. Han ved ikke, hvem der ændrede med hensyn til Polysterolpladen.

H har forklaret, at den fremlagte oversigt over udgifter på ca. 640.000 kr. for reparation af 28 skader i tiden fra juli 1984 til december 1988 er boligselskabets faktiske udgifter. Af dette beløb er 56.000 kr. til VVS-installatøren og 150.000 kr. til mureren ikke betalt.

I har forklaret, at arkitekten projekterede den ændring, hvorved Polysterolpladen udgik. Han opdagede det ved tilsyn på pladsen, og ændringen blev derefter drøftet på et byggemøde. Han protesterede, men protesten er ikke tilført nogetsteds. Murermesteren sagde, at han havde gjort sådan før. Indklagede krævede, at det anvendte sand var tørt af hensyn til rørene. Når Polysterolpladen udgik, burde arkitekten have udført elastisk fuge. VVS-installatøren var med til at rådgive om Wirsboflexrør, og han advarede ikke imod den anvendte fremgangsmåde. En ingeniør fra Wirsbofleks har godkendt anvendelse af klemfittings. Han opfattede ikke brevet fra F som en advarsel, men blot som en ansvarsfraskrivelse. Han tror ikke på utæthed i rørene, men i fugerne. Han har mange gange konstateret beskadigelse af Rilsanbelægningen og kasseret samlinger. I 1983 blev rørsamlingen flyttet fra badeværelse til entre på hans anbefaling. Ændringen foretoges på grund af skader i afd. 10. Han foreslog ikke, at der skulle foretages ændring også i de allerede udførte lejligheder. Han deltog i begyndelsen i møder om de opståede skader. I fem lejligheder kunne dørene i entreen ikke lukkes. Der blev skåret op omkring radiatorerne og konstateredes vand på dampspærren, men ikke utæthed ved rørsamlingen. I badeværelset var der meget rustne rørsamlinger, da man skar op, og udvendig korrosion på rørinstallationer. Der blev sat ny samlinger i med klemfittings og smurt med fedt.

Arkitekt J har forklaret, at det på byggemøde den 2. juli 1981 blev aftalt at udelade Polysterolpladen og i stedet at udlægge tørt sand og batts, fordi det var svært at lave en effektiv isolering. Han kan ikke huske, hvem der rejste spørgsmålet. Der blev alligevel ikke lagt batts, da der ikke var plads. Det var ikke et spørgsmål om økonomi. Der var projekteret med cementfuger, hvilket var gængs. I afd. 11 var ændret til gummifuger. Ved garantieftersyn i afd 10 blev det konstateret, at gasbetonvæggen havde bevæget sig mere end ventet, så der var opstået revner. For at modvirke dette skiftede man fugen til blød fuge. Man gik straks i gang med udskiftningen, hvor fugen havde sluppet. Han kan ikke huske, hvem der foreslog ændret rørføring. Der er ikke konstateret vanddnedtrængen fra badeværelser på første sal.

X har forklaret, at man opgav Polysterolpladen, fordi rørene i badeværelse lå så tæt, at det nærmest var umuligt at lave. Han hørte ingen protest fra ingeniøren. Han har anvendt strandsand, som var tørret indendørs i en periode. Der var ikke foreskrevet ovntørret sand. I det oprindelige projekt var der ikke fliser i badeværelset. Da der senere kom fliser i badeværelse, ændredes fugebredden til 6 mm, hvilket er en forudsætning for en plastisk fuge. I afd. 10 var fugen 3 mm. Fugen blev ændret fra cement til plastisk fuge, fordi der kom en svag revnedannelse i betonelementerne. På arkitektens forslag skulle arbejdet egentligt udføres af M, men han ville ikke. Så fræsede indklagede selv op, medens M fugede. Arbejdet blev udført i august og lidt ind i september 1983. Forslaget om ændret rørføring i afd. 11 kom fra arkitekten og boligselskabets formand.

L har forklaret, at han ikke har hørt nogen gøre indvendinger mod overgang fra Polysterolplade til sand. Udskiftningen af fuge var meget vanskelig, fordi man skulle skære en 3 mm fuge op. Han bekræfter, at han ved reparationer har set, at rørsamlinger var gået fra hinanden.

Klageren har til støtte for sine påstande anført, at årsagen til de opståede skader er, at der er projekteret skjulte rørsamlinger under badeværelsegulv samlet med fittings. Under badeværelsesgulv vil der altid være et fugtigt miljø. Skønsmændene har ikke kunnet konstatere, hvorfra fugten kommer, men den vil altid komme. Det er en klar projekteringsfejl og i strid med DIF's anvisninger at udføre skjulte rørsamlinger og med godkendelsen af Conex fittings at anvende dem i et ikke konventionelt anlæg. Ingeniøren blev tilmed advaret ved skrivelsen fra F. Efter fremkomsten af de første skader flyttedes rørsamlingerne - det er uvist på hvis initiativ - men ingeniøren foretog sig intet for at forebygge yderligere skader i de allerede udførte lejligheder.

Det kan overvejes, om der kan pålægges andre ansvar, og om dette kan føre til en nedsættelse af ingeniørens ansvar. Der er ved tilsynet konstateret skår i Rilsanbelægningen, hvilket kan føre til ansvar for VVS-installatøren. Konstateringen heraf kunne have givet anledning til at ændre projektet, og et eventuelt ansvar for installatøren kan højst føre til, at der bliver solidarisk ansvar.

Det erkendes, at det er vanskeligt at pålægge arkitekt og murer ansvar for de opståede skader, og klager har kun inddraget dem under sagen på grund af ingeniørens standpunkt. Ansvaret skulle i så fald hvile på de fejlagtige fuger, men der vil altid være et fugtigt miljø under et badeværelsegulv, og det har vist sig, at der også sker skader i badeværelser med plastisk fuge.

Erstatningskravet er opgjort således, at man for hvert badeværelse med samlinger under gulv har regnet med udbedringsomkostninger på 22.000 kr., hvilket svarer til de gennemsnitlige omkostninger ved de hidtidige reparationer og det af skønsmændene anslåede beløb. I de lejligheder, hvor samlingen ikke er sket under badeværelset, er regnet med 3.660 kr. pr. lejlighed svarende til det af skønsmændene anslåede beløb. For de lejligheder, hvori skade endnu ikke er konstateret, er beløbet nedsat med 1/3, hvilket er normalt i voldgiftsrettens praksis. Erstatning må på grund af den nærliggende risiko for skader i lejligheder, hvor dette endnu ikke er konstateret, fastsættes allerede nu. Et blot forbehold vil ikke være noget værd. Også i lejligheder på første sal er der rørsamlinger under badeværelsesgulv, og der er relativt samme risiko for senere skader. En korrekt projektering ville ikke have gjort projektet dyrere, og der er ikke tale om forlænget levetid eller sparet vedligeholdelse.

Hvad endelig angår det særlige krav mod mureren, angår det fejl ved arbejdets udførelse, og heri skal der ske fradrag for sparet vedligeholdelse.

Indklagede, Ingeniørfirmaet A ApS, har bestridt, at der er begået faglig fejl. Anlægget er konventionelt, og der er intet forbud mod samlinger under gulv. DIF's vejledning, der stammer fra 1959, hvor kun stålrør var kendt, kan ikke overføres på Wirsboflexrør. Byggestyrelsens godkendelse af Conex angår brugsvand og kan ikke overføres til samlinger i dette anlæg. Han har endda været så forsigtigt at forespørge Wirsbo, der svarede, at man intet havde at indvende mod brug af Wirsboflexrør, når fjernvarmeværker godkender det. Han er ikke blevet advaret hverken af VVS-installatørens folk eller ved skrivelsen fra F, som alene er en ansvarsfraskrivelse. Han har vurderet mulighederne for fugt. Den kunne ikke komme nedefra, ikke fra det tørre grus, hvori rørene blev lagt, og ikke ovenfra. Den almindelige risiko for fugt kunne ikke medføre så mange skader, hvis de øvrige håndværkere havde udført deres arbejde korrekt.

I det omfang der har været fejl ved samlingerne, påhviler ansvaret installatøren. Han har advaret installatøren og kasseret de rør, hvor Rilsanbelægningen var beskadiget. For skader af denne art kan indklagede højst være ansvarlig for manglende tilsyn, og dette ansvar er subsidiært.

Hvis der foreligger en faglig fejl, er denne ikke årsag til skaderne. Disse skyldes ikke fejl ved samlingerne, men udvendig kondens. Fugten må komme fra de gabende fuger, og det er i hvert fald ikke bevist, at den kommer andetsteds fra.

Under alle omstændigheder må der ske en fordeling af ansvaret. VVS-installatøren må være ansvarlig for fejl ved rørsamlinger, arkitekten, fordi han ikke fra begyndelsen har foreskrevet elastiske fuger, og mureren, fordi der var udførelsesfejl ved de elastiske fuger. Der foreligger 4 lejligheder, hvor der klart er begået fejl af VVS-installatøren, og for disse må han hæfte alene. I øvrigt bestrides solidarisk ansvar med installatøren ikke, men der kan ikke pålægges ansvar solidarisk med andre. I det omfang, der pålægges solidarisk ansvar, henstilles det, at voldgiftsretten træffer bestemmelse om regres.

Med hensyn til klagerens tabsopgørelse har indklagede anført, at de afholdte udgifter til reparationer i 29 lejligheder nok må anerkendes, men de ikke betalte regninger på 56.000 kr. fra VVS-installatøren og 150.000 kr. fra mureren bør fragå. Af de resterende 100 lejligheder må fragå 18 lejligheder på 1. sal, hvor der kun er konstateret vandskade i en enkelt, hvilket var forårsaget af et skår i Rilsanbelægningen. For de resterende 82 lejligheder skal de beregnede omkostninger til eventuel udbedring nedsættes med 1/3. For 55 af disse lejligheder bliver udskiftning af rørsamlinger i hele huset ikke nødvendig, og der skal derfor kun regnes med en udgift på 10.000 kr. pr. lejlighed, hvilket yderligere skal nedsættes, fordi tabet ikke er søgt begrænset. Hvad endeligt angår de 82 lejligheder, hvor samlinger ikke er placeret under badeværelse, er der ikke hidtil sket skader, og der bør derfor ikke gives erstatning, men kan tages forbehold. Ved erstatningsberegningen bør det også tages i betragtning, at det drejer sig om meget betydelige beløb, som er velfærdstruende.

Indklagede, Arkitektfirmaet B ApS, har bestridt, at der kan pålægges arkitekten ansvar. Årsagen til skaderne er rørsamlingerne under gulv, hvilket er ingeniørens ansvar. Det var ikke en fejl, at Polysterolpladerne blev opgivet, og ingeniøren har da heller ikke protesteret herimod. Det var heller ikke en fejl, at der oprindelig var projekteret med cementfuge. Når fugen slog fra, skyldtes det bevægelser i bygningerne. Udover at miljø under et badeværelsegulv altid vil være fugtigt, vides det ikke, hvordan der er kommet vand under gulvet. Ingen af de steder, hvor der blev gravet op i anledning af, at fugerne slog fra, var der vådt. Indklagede har endvidere fremført forskellige indsigelser mod klagerens tabsopgørelse og navnlig gjort gældende, at hvis der skal ydes erstatning også for de lejligheder, hvor der endnu ikke er opstået skader, må erstatningen fastsættes rent skønsmæssigt.

Indklagede, Murer- og entreprenørfirmaet D, har anført, at der ikke kan pålægges mureren ansvar for de opståede skader. Årsagen til skaderne er alene ingeniørens projekteringsfejl. Fugt under badeværelsegulve er påregnelig. Der er ikke begået fejl med hensyn til det sand, som anvendtes i stedet for den oprindeligt projekterede Polysterolplade, og der er intet bevis for, at fugten stammer fra fugerne. Skønsmændene har da også erklæret, at dette ikke er hovedproblemet.

Det må erkendes, at fugen i nogle tilfælde ikke er udført rigtigt. Der skulle ændres fra cementfuge til gummifuge, og der havde man kun den smalle fuge. En så smal gummifuge kan ikke laves korrekt. Kravet om 72.000 kr. til eftergang og reparation af fuger er for højt. Udgangspunktet må være 400 kr. pr. lejlighedd i 111 lejligheder, og dette beløb må nedsættes.

Voldgiftsretten skal udtale

Det findes i overensstemmelse med skønsmændenes erklæring klart, at ingeniøren har begået en projektfejl. Den valgte løsning med Wirsbofleksrør, der samles med klemfittings under et badeværelsegulv, vil aldrig kunne holde i det fugtige miljø, som altid vil være i et badeværelsegulv. Uanset, hvor god udførelsen er, vil der altid ske korrosion. Den fugt, som kan være trængt ind gennem fugerne, kan højst anses for en medvirkende årsag af mindre betydning. Det må anses for almen viden på projekteringstidspunktet, at man ikke kunne anvende en sådan rørkonstruktion. Ingeniøren var desuden advaret herimod generelt gennem DIF's anvisninger om udførelse af varmeanlæg og boligstyrelsens godkendelse af de anvendte klemfittings. Endelig burde han have følt sig advaret ved F's skrivelse, som specielt henviser til hans anvendelse af kompressionsfittings i skjulte installationer.

Ingeniøren findes herved at have pådraget sig erstatningsansvar, og det kan ikke fritage ham for ansvar eller begrænse dette, at VVS-installatøren ikke advarede mod konstruktionen.

Det må endvidere efter bevisførelsen, herunder skønsmændenes erklæring og forevisningen i voldgiftsretten af ødelagte samlinger, lægges til grund, at der er forekommet udførelsesfejl, men fejlene burde være konstateret ved det af ingeniøren udøvede tilsyn, hvorfor der tillige påhviler ham et ansvar for tilsynsfejl.

Der findes ikke grundlag for at pålægge arkitekten erstatningsansvar. Det var ikke en projektfejl, at den oprindelig planlagte polysterolplade blev opgivet. Selv om det nok havde været bedre, om der fra begyndelsen havde været foreskrevet plastiske fuger, har den fugt, som er trængt ind gennem fugerne bidraget så lidt til de opståede skader, at det ikke kan føre til at pålægge arkitekten medansvar for disse.

Af sidstnævnte grund finder voldgiftsretten, at der heller ikke kan pålægges murermesteren medansvar for de opståede skader. Voldgiftsretten lægger herved tillige vægt på, at der ikke i de tilfælde, hvor skønsmændene foretog opgravning i lejligheder, hvor fugen var slået fra, blev konstateret vandindtrængen. Derimod findes murermesteren ansvarlig for fejl ved udførelsen af den elastiske fuge. Det kan ikke fritage ham for ansvar, at arbejdet var vanskeligt at udføre. I så fald burde han have afvist arbejdet eller taget forbehold. Klagerens krav til eftergang og udbedring af fugen fastsættes skønsmæssigt til 50.000 kr. incl. moms med renter som påstået.

Vedrørende klagerens krav mod ingeniøren for de opståede skader bemærkes, at klager må have krav på betaling af udgiften til reparation i de 29 lejligheder, hvor skaden var opstået inden den mundtlige forhandling. Dette beløb fastsættes til 22.000 kr. pr. lejlighed.

I de øvrige 100 lejligheder, hvor rørsamling er anbragt under badeværelsegulv, findes der en så nærliggende risiko for, at der senere vil opstå skader, at klageren har krav på erstatning. Hvis der foretages en omlægning af rørinstallationen, inden der er opstået skader, kan der imidlertid findes en løsning, hvorved ophugning af badeværelsegulvet undgås. Udgifterne herved anslås til 10.000 kr. pr. stuelejlighed incl. moms. Der er i prisen taget hensyn til, at en sådan løsning måske ikke giver et så smukt udseende, som hvis gulv blev ophugget.

For de 18 lejligheder på 1.sal sættes det tilsvarende beløb til 5.000 kr. pr. lejlighed.

Forsåvidt angår de resterende 82 lejligheder, hvor rørsamlinger ikke er anbragt under badeværelsegulvet, findes risikoen for skade så begrænset, at der ikke er grundlag for at fastsætte erstatning.

Klagerens krav mod ingeniøren opgøres herefter således

29 lejligheder a 22.000 kr. 638.000 kr. med fradrag af VVS-installatørens tilgodehavende 56.000 kr. 582.000 kr. 82 lejligheder a 10.000 kr. 820.000 kr. 18 lejligheder a 5.000 kr. 90.000 kr. 1.492.000 kr.

der forrentes med sædvanlig procesrente fra den 7. marts 1986.

T H I B E S T E M M E S

Indklagede, Ingeniørfirmaet A ApS, skal inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse til klageren, Boligselskabet K, afd. 10 og 11, betale 1.492.000 kr. med sædvanlige procesrenter fra den 7. marts 1986.

I sagsomkostninger betaler denne indklagede 100.000 kr. til klageren, hvorved bemærkes, at klageren har afholdt meget betydelige udgifter til syn og skøn.

Indklagede, Arkitektfirmaet B ApS, frifindes. I sagsomkostninger til denne indklagede skal klageren betale 35.000 kr.

Indklagede, Murer- og entreprenørfirmaet D, skal inden samme frist til klageren betale 50.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 1. oktober 1986. Klageren betaler i delvise sagsomkostninger til indklagede 25.000 kr.

Klageren og indklagede, Ingeniørfirmaet A ApS, betaler hver halvdelen af omkostningerne ved voldgiftsrettens behandling af sagen.

København, den 17. maj 1989

Leif Egeskjold

Johannes Bangert

Niels Steen Steensen

p.v.c.

G. Stark

Særlige noter: (* 1) Offentliggjort i Kendelser om fast ejendom 1989 side 41-47 af Jurist-og Økonomforbundets forlag.

I et boligbyggeri opstod der skader, der skyldtes fugtadgang fra badeværelsesgulv ned til de i gulvet liggende rør og rørsamlinger med tæringsangreb til følge. Det fandtes, at ingeniøren havde begået en projektfejl, og at det måtte anses for almen viden på projekteringstidspunktet, at man ikke anvendte en rørkonstruktion med utilgængelige og skjulte samlinger. Desuden var ingeniøren blevet advaret gennem DIF's anvisninger mm. Endvidere fandtes, at der tillige påhvilede ingeniøren et ansvar for tilsynsfejl. Bygherren fandtes dels at have krav på betaling af afholdte reparationsudgifter og dels på erstatning, idet der fandtes nærliggende risiko for senere skader i de lejligheder, hvor rørsamling var anbragt under gulv.

Frifindelse af VVS-installatør, arkitekt og murermester, idet sidstnævnte dog fandtes ansvarlig for fejl ved udførelsen af den elastiske fuge.