Tvist om utætheder i fladt paptag. (* 1)

Tvist om utætheder i fladt paptag. (* 1)

KENDELSE i Voldgiftssag nr. C 1749

K Kommune mod

1. Arkitektfirmaet A, x-by og 2. B ApS

I tiden fra slutningen af 1978 til midten af 1980 lod klageren, K Kommune, som bygherre opføre en ny administrationsbygning på adressen y-vej i, beliggende ved havnen i z-by.

Projektet hertil var udarbejdet af indklagede 1, Arkitektfirmaet A, x-by, der tillige udførte overtilsyn og fagtilsyn med de enkelte entrepriser. Udførelsen af tagdækningsentreprisen blev overdraget til indklagede 2, B ApS.

I efteråret 1984 konstateredes vandindtrængning i mindre omfang visse steder i den del af bygningen, som er dækket med fladt tag. Indklagede 2 foretog i den anledning udbedring. I løbet af foråret og sommeren 1985 accelererede skadesomfanget imidlertid trods løbende udbedring af opståede revner i tagpapdækningen. Klageren begærede derfor afholdt syn og skøn. Efter modtagelsen af skønsmandens rapporter og efter resultatløse forhandlinger parterne imellem har klageren ved klageskrift af 9. april 1986 indbragt sagen for en voldgiftsret, der er nedsat i henhold til »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed«.

Voldgiftsrettens medlemmer har været arkitekt m.a.a. Jacob

Blegvad og civilingeniør Keld Stovgaard med højesteretsdommer Palle Kiil som formand.

Klageren, der har opgjort de nu afholdte udbedringsomkostninger til i alt 2.046.225 kr. excl. moms, har nedlagt endelig påstand om, at de indklagede principalt in solidum, subsidiært alternativt tilpligtes at betale til klageren 953.652,04 kr. med procesrente fra klagens indgivelse, til betaling sker, subsidiært et mindre beløb.

Kravet er opgjort således: Det af skønsmanden anslåede beløb til udbedring 600.000,00 kr. med tillæg af moms 132.000,00 kr. Reparation af lofter 16.844,54 kr. Udskiftning af tæpper 204.807,50 kr. --------------------- I alt: 953.652,04 kr. ---------------------

Indklagede 1, der i første række har gjort gældende, at kravet mod firmaet er forældet, har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et beløb mindre end 300.000 kr. med procesrenter fra klagerens faktiske afholdelse af udgifterne til reparationsarbejdet.

Indklagede 2, der har protesteret mod klagerens forhøjelse af den oprindelige påstand på 732.000 kr har ligeledes påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb efter voldgiftsrettens skøn.

De indklagede, der har bestridt at være solidarisk hæftende, har endvidere gensidigt i det indbyrdes forhold påstået et eventuelt ansvar pålagt den anden part fuldt ud.

Sagens nærmere omstændigheder er efter det oplyste følgende: Den 13. oktober 1978 indgik klageren og indklagede 1 en af C A/S, udformet »Arkitektoverenskomst« vedrørende byggeriet, hvori det bl.a. hedder

»Overenskomsten er iøvrigt underkastet Danske Arkitekters Landsforbunds vedtægter for arkitektvirksomhed, vedtaget 13.06.70. . . . . .

For udførelse af samtlige de med programmering, projektering, udbud, overtilsyn, fagtilsyn samt øvrige under arkitektarbejde normalt hørende funktioner er aftalt et fast honorar på kr. 910.000,- . . . . .

Arkitekten er orienteret om, at det rådgivende ingeniørfirma, D, . . . . z-by, påtager sig de med opførelsen af administrationsbygningen forbundne ingeniørarbejder. . . . . .

Bygherren vil i samtlige byggeriets faser være repræsenteret ved et byggeudvalg samt C A/S.

Eventuelle tvistigheder afgøres i overensstemmelse med »Almindelige betingelser for arbejder og leverancer »72, pkt. 30 og 31«.'

I vedtægterne for arkitektvirksomhed som vedtaget den 13. juni 1970 med ændring den 10. juni 1978 hedder det bl.a.

Ȥ 14. Ansvar.

Stk. 1. Arkitekten er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler - med de nedenfor anførte afvigelser - for skader, der opstår i forbindelse med arbejde, han har påtaget sig, når de skyldes hans eller hans folks mangel på fornøden faglig dygtighed eller omhu (f.eks. ved tilsidesættelse af en kontraktlig tilsynspligt). Arkitekten hæfter således ikke for skader, der opstår som følge af forhold, der ikke kan betragtes som almindeligt kendte inden for fagkredsen, eller for hændelige skader, og ej heller for fejl begået af klienten eller af andre af denne engagerede. . . . . .

Stk. 3. Er foruden arkitekten en eller flere af byggeriets parter ansvarlig over for klienten for et af denne lidt tab, hæfter arkitekten kun for så stor en del af dette tab, som svarer til den del af den samlede skyld, der er udvist af arkitekten.

Stk. 4. Arkitektens ansvar kan ikke overstige kr. 300.000 for tingskade for hvert skadetilfælde, medmindre anden aftale er truffet.

Stk. 5. Såfremt klienten vil gøre arkitekten ansvarlig for et klienten påført tab, skal klienten fremsætte skriftlig krav herom, så snart skaden er sket og inden 3 år efter, at arkitekten har afsluttet den del af arbejdet, skaden vedrører. Fremsætter klienten ikke sit krav inden de nævnte frister, mister han sit erstatningskrav mod arkitekten. . . . . .«

Den 16. februar og den 22. marts 1979 underskrev henholdsvis indklagede 2 og bygherren en af C udformet entreprisekontrakt vedrørende tagdækningsentreprisen, hvori det bl.a. hedder

»1. Entreprisesum: Entreprisesummen er fastsat til kr. 631.000,00 excl. moms . . . . .

2. Kontraktgrundlag: Denne kontrakt er indgået på grundlag af udbudsmateriale udarbejdet af

Arkitektfirmaet A, . . . . .

Rådgivende ingeniør D, . . . . .

herunder i dette anførte »Særlige betingelser«, og i øvrigt på grundlag af »Almindelige betingelser for arbejder og leverancer »72« i det omfang, nedenstående bestemmelser ikke ændrer disse, og entreprenørens tilbud af 23.01.79, samt entreprenørens pligt til på enhver måde at overholde bygningsmyndighedernes forskrift. . . . . .

3. Forbehold: . . . . .

Standardforbehold

Danske Tagdækkermestres Brancheforening.

4. Tidsfrister: Med sigte på den samlede byggeopgaves endelige færdiggørelse inden udgangen af maj 1980 forpligter entreprenøren sig til at medvirke ved udarbejdelse af tidsplan, ligesom han erklærer sig indforstået med at medvirke til en eventuel korrektion heraf med den dermed følgende pligt til at rette sig efter de derved trufne beslutninger.

5. Fast tid/pris: Entreprenøren erklærer sig indforstået med, at byggeriet udføres efter reglerne om fast tid/ pris, jfr. Boligministeriets på udbudsdagen gældende regler om fast pris og tid.

Samtlige de med overholdelsen af disse regler forbundne omkostninger er indeholdt i den i punkt 1 anførte pris.

Den samlede byggeopgave skal være afsluttet ultimo maj »80. . . . . .

8. Tvistigheder: Eventuelle tvistigheder afgøres i overensstemmelse med »Almindelige betingelser for arbejder og leverancer »72.«

9. Bygherrerepræsentation: Bygherren vil under sagens gennemførelse og afslutning være repræsenteret af

C A/S, y-by.'

Danske Tagdækkermestres Brancheforenings standardforbehold indeholder bl.a. følgende bestemmelse i punkt 6

»Når arbejdet skal udføres i tiden fra den 1. oktober til den 30. april under forhold, der gør det nødvendigt at foretage is-, snerydning eller tørring af taget, udføres dette som ekstraarbejde for bygherrens regning. Tidsbegrænsningen gælder ikke, såfremt der på grund af uhensigtsmæssig taghældning står vand på taget, eller for arbejder på Færøerne og Grønland.

Omfanget af tagdækningsentreprisen fremgår af den af indklagede 1 udarbejdede beskrivelse s. 85-87, hvor det bl.a. hedder

13.0 TAGDÆKNING

13.1 Entreprisen omfatter.

Tagdækningen omfatter paptagene på de lave bygninger, se tagplan nr. 1.203 og snit 1:20.

13.2 Garanti.

Der forlanges 10 års garanti på tæthed, gældende såvel for tagbelægningen, inddækningerne som for isolering. Papdækkeren skal godkende udluftningen af isoleringen. Det projekterede omfang fremgår af tagplanen.

13.3 Materialer.

Alle materialer skal godkendes af byggeledelsen, men entreprenøren har det fulde ansvar for de anvendte materialers egnethed, og der skal på den fabrik, som leverer materialerne, være løbende laboratoriekontrol med disse.

13.4 Lameltagplader.

200 mm E lameltagplader 900 x 600 mm.

13.5 Trekantlister.

E trekantlister med katete 45 x 45 mm.

13.6 Trykudligningshætter.

Icovent type A, diameter 5 cm.

13.7 Ovenlys.

Domex type CAG i henholdsvis 85 og 100 cm diameter. Alle ovenlys forsynes med lysskakte Domes type LS i special længde, se tagplan 1.203 samt snit 1:20.

13.8 Tagdækning.

3 lags built-up som specifikation 22.

13.9 Klæbemasse

skal være varmtflydende og svare til tagpappet og være fra samme fabrik. Forbruget af klæbemasse skal være 11/4 11/2 kg pr. m2 for klæbning på henholdsvis glatte og ru overflader.

Koldtflydende klæbemasse kan efter aftale med byggeledelsen tillades anvendt, hvor varmtflydende klæbemasse undtagelsesvis ikke lader sig anvende.

13.10 Søm

skal være varmtforzinkede stålpapstifter, 25/25. ARBEJDETS UDFØRELSE

13.11 Almengyldige anvisninger.

Tagfladen skal af entreprenøren overtages plan og fri for ujævnheder samt rengjort. Eventuelle fejl og mangler ved tagfladen påhviler det den entreprenør, som har udført tagfladen, at udbedre.

Tagfladen skal under dækningsarbejdet være tør, og arbejdet må ikke udføres i fugtigt vejr eller ved temperaturer under +5 grader C.

Under arbejdets udførelse skal underlaget holdes renfejet.

Papbaner skal afskæres med en skarp kniv, således at der fremkommer rene snit.

Alle stød skal udføres i regelmæssigt forbandt. Asfalt på dragere og mur bør undgås.

Såfremt dette alligevel fremkommer, skal det fjernes under denne entreprise.

Af hensyn til en hurtig lukning af bygningen skal 1 lag Sicoral fastklæbes kontinuerligt med oplægningen af tagplader.

Afløbene skal tilsluttes dette første lag sicoral.

13.12 Membran.

På samtlige flade tage udføres der en membran.

Betonfladerne og kanterne grundes med Icodon hydrogrunder, herefter pålægges 1 lag Sicoral.

Man har under denne entreprise det fulde ansvar for membranens tæthed.

13.13 Lameltagplader.

Samtlige flade tage isoleres med 200 mm E tagplader uden pap. De nødvendige udskæringer samt tildannelser medregnes under entreprisen. Langs betonbjælke i ovenlys, se bl.a. snit 1:20 tegn. nr. 1.301, isoleres der i kanten af bjælken mod tagfladen med en strimmel pladebatts nr. 2 80 x 220 mm i hele ovenlysets længde. Lameltagpladerne oplægges og fastgøres efter fabrikkens anvisninger, mekaniske fastgørelser accepteres ikke.

13.14 Trekantlister.

Langs alle kanter nedlægges der trekantlister med katete 45 mm.

13.15 Ovenlys og lysninger.

De på tagplanen viste antal ovenlys leveres og nedlægges i de angivne størrelser. Samtlige ovenlys forsynes med lysningspaneler.

13.16 Tagdækningen.

Tagdækningen skal udføres som en 3 lags built-up, specifikation nr. 22 med afsluttende stenlag i søral, kornstørrelse nøddesten.

Tagdækningen tilsluttes omkring alle gennemføringer.

Stenene må først oplægges, når samtlige arbejder omkring taget er afsluttet. Tidspunktet aftales endeligt med tilsynet.

13.17 Murkamme.

Samtlige murkamme vil blive afdækket med en 19 mm douglasplade (tømrer). På disse plader skal der, når kobberkanterne (blikkenslager) er oplagte, påsvejses en 4-5 mm Icopal ID sort skifer, pappen forbindes med tagfladerne.

13.18 Tagnedløb.

Afvanding af tagfladerne vil blive udført af anden entreprenør, men tilslutninger medregnes under denne entreprise.

13.19 Tagventilation (trykudligningshætter)

udføres med Icovent type A 5 cm diameter, som leveres og skæres igennem tagfladen under denne entreprise.

Omfang fremgår af tegn. nr. 1.203. . . . . .«

Om de i beskrivelsen anførte lameltagplader var der givet nærmere oplysninger i en brochure fra E dateret januar 1978. Det hedder heri bl.a.

»Indledning.

Energiforbruget i bygninger skal i de kommende år nedsættes væsentligt på grund af energiknaphed og dermed stadigt stigende energipriser. Det betyder stærkt øgede isoleringstykkelser i alle former for nybyggeri. I Bygningsreglement 77 angives de nye k - værdi krav, som kræves fra 1. februar 1979 i forskellige bygningskonstruktioner. I forhold til det tidligere Bygningsreglement er der tale om en betydelig forøgelse af isoleringstykkelsen.

En effektiv isolering stiller store krav til isoleringsmaterialet. Materialet skal

have en høj isoleringsevne,

forblive uændret i bygningens levetid,

have veldokumenterede egenskaber.

Disse krav opfyldes med E Tagplader.

Udvendig tagisolering. . . . . .

E A/S fremstiller idag et sortiment af tagplader, som er udviklet specielt med henblik på at opfylde nuværende og kommende krav til isoleringsprodukter.

Sortiment

E Lameltagplade . . . . .

De enkelte produkters anvendelse er nærmere beskrevet på de følgende sider. E Tagplader har været anvendt gennem flere år og er udlagt i millioner m2 såvel i Danmark som i en række andre europæiske lande.

Erfaringer, som er indhøstet i de seneste år, er indarbejdet i denne brochure. Ved at følge brochurens anvisninger sikres en effektiv, tidsvarende og fremtidssikker isolering.

PRODUKTBESKRIVELSE

E Lameltagplade.

E Lameltagplader er fremstillet af stive fugt- og vandafvisende E mineralulds lameller, påklæbet en 3 mm trykfordelende træfiberplade. Fibrene står vinkelret på dennes plan. E Lameltagplader kan leveres med et lag tagpap. Evt. med overlapninger på 2 sider.

Dimensioner. . . . . .

Emballering.

E Lameltagplader leveres på paller med vejrbeskyttende plastovertræk. . . . . .

Produktfordele.

Konstruktionsløsningerne i denne brochure er baseret på praktiske erfaringer fra projekter, hvor E Tagplader har været anvendt, samt praktiske forsøg på vor anvendelsestekniske afdeling. . . . . .

Fugt.

Ved at følge anvisningerne i brochuren sikres tagkonstruktionen mod fugtophobning. . . . . .

Membran.

For at undgå fugtophobning i tagkonstruktionen er det vigtigt i visse konstruktioner at etablere en effektiv membran. Nedenfor er angivet, hvilke tagtyper, der kræver membran, og hvilke tagtyper, der ikke kræver membran. En eventuel fugtophobning i tagkonstruktionen forårsaget af fugtbevægelser i underlaget kan medføre revnedannelser i tagpappen. . . . . .

Eksempler på membraner: . . . . .

50-60% RF: Bitumenpap med glasvæv ca. 2000 PAM. . . . . .

Erfaringerne viser, at det er af stor betydning, at membranen, udover at have den nødvendige PAM-værdi, er udført fuldstændig lufttæt. Det er specielt vigtigt ved de gennemføringer, der forekommer i en tagkonstruktion - f.eks. ovenlys og aftrækskanaler, samt overgangen fra tag til væg eller sten.

Alle gennemføringer og tilslutninger skal være etableret, inden membranen udlægges. Denne skal klæbes til gennemføringer, mur eller sten, således at der opnås fuldstændig lufttæthed.

Membran påkrævet . . . . .

2. Over jernbetondæk støbt på stedet. . . . . .

Trykudligning.

For at sikre, at en eventuel fugtighed, der diffunderer op i tagkonstruktionen, kan fjernes, skal der monteres trykudligningshætter. Dette gælder kun, hvor der er lufttæt mellem isolering og underliggende lokaler. . . . . .

ARBEJDSUDFØRELSE

Udlægning.

Arbejdsudførelse.

Alt arbejde med tagafslutninger, gennembrydninger i taget til ovenlys m.v. skal udføres, inden membranen og isoleringen udlægges.

Ved tilslutninger til begrænsninger af trælægter og lign. skal højden på disse være ca. 3 mm mindre end isoleringstykkelsen for at forhindre, at tagpappen revner ved overgangen mellem de forskellige materialer.

Underlaget.

Inden udlægning af isoleringen skal underlaget opfylde følgende krav udover de rent statiske: . . . . .

3. Beton- og letbetonplader.

Underlaget skal være jævnt og rent inden udlægningen, så ødelæggelse af membranen undgås. Spring mellem elementerne udjævnes.

Iøvrigt henvises til Danske Tagpapfabrikanters Brancheforenings bestemmelser vedr. underlag.

Membranen skal udlægges efter tagpapfabrikanternes anvisninger. . . . . .

Tagkonstruktionen må, under udlægningen, ikke udsættes for nedbør. Der bør derfor ikke udlægges for store arealer ad gangen. . . . . .«

Til supplering af brochurens oplysninger om E's lameltagplader har indklagede 1 fremlagt en skrivelse af 6. september 1978 fra E til det rådgivende ingeniørfirma F i ø-sted. I skrivelsen, der ikke vedrører nærværende sag, men var foranlediget af oplysninger fremkommet under et minisymposium om flade tagkonstruktioner, hedder det

» Vedr.: Minisymposium om flade tagkonstruktioner

Vi har erfaret, at der i F's »Tekniske Meddelelser« er udsendt et par gode råd om flade tage fra minisymposiet.

I dette står bl.a., »I den nye udgave af tagdækningsspecifikationerne vil tagdækninger på træfiberplader og spånplader derfor være udgået. Med andre ord, man kan fremover ikke mere få garanti for disse specifikationer«.

Det bemærkes, at dette også gælder for E Lameltagplader, som jo er forsynet med en hård træfiberplade på oversiden som trykfordelende lag, uanset at der til dato ikke er påvist skader ved denne plade.

Med hensyn til, at tagdækningsfirmaerne ikke vil give garanti på E, Lameltagplader, må De have misforstået dette, idet direktør G fra H, som talte om underlagsplader, og som også svarede på spørgsmålet vedrørende isoleringsmaterialer med træfiberplader, oplyste, at man var gået bort fra Polystyren med træfiberplader på grund af for mange skader. Hvorimod man ikke havde haft dårlige erfaringer ved anvendelse af E, Lameltagplader og fortsat vil anvende disse.

Denne udtalelse er drøftet igennem med direktør G, som vil få tilsendt kopi af dette brev.

Vi ved, at tagpapentreprenørerne idag giver den normale garanti ved tage udført med E Lameltagplader.

Det kan endvidere oplyses, at E, Lameltagplader har været anvendt i ca. 15 år og udlagt i adskillige millioner m2 uden problemer. De problemer, der har været med træfiberplader i forbindelse med andre isoleringsmaterialer, må tilskrives faktorer, som ikke forefindes ved den af E A/S anvendte træfiberplade, i forbindelse med E-fibre.

Vi håber, efter at have modtaget dette brev, at De vil indrykke et dementi i Deres orientering »Tekniske Meddelelser« om ovenstående.

Såfremt De skulle have spørgsmål vedrørende anvendelse af E Lameltagplader, står vi fortsat gerne til Deres disposition.'

Ifølge fremlagte byggemødereferater foregik hovedparten af tagdækningsarbejdet i tiden fra august 1979 til midten af januar 1980. Enkelte arbejder afsluttedes dog først i løbet af maj 1980. Ved nogle af byggemøderne gav udførelsen af tagdækningsarbejdet anledning til bemærkninger, der imidlertid ikke er gentaget i senere byggemødereferater og således må formodes at være resulteret i, at påtalte mangler eller fejl er blevet rettet. I byggemødereferat nr. 4 fra den 26. september 1979 er anført følgende: »Tagdækker udskifter våd tagisolering ved afsnit 2. Omfang fastlægges ved optagning.« I referatet fra et bygherremøde den 19. december 1979 er anført: »Tagdækning er fortsat en smule forsinket på grund af vejret, men under forudsætning af godt vejr vil taget være tæt fredag.« Byggeriet blev gennemgået den 9. juni 1980 med henblik på aflevering den 18. s.m og der påtaltes ved gennemgangen enkelte ting ved tagdækningen, som skulle udbedres.

Af nogle til brug for sagen tilvejebragte regnlister fra station z-by for månederne oktober 1979 - januar 1980 inklusive fremgår, at nedbøren i form af regn navnlig i november og december lå betydeligt over gennemsnittet for de pågældende måneder.

Af nogle af indklagede 2 fremlagte ugerapporter dækkende perioderne fra den 15. oktober til den 16. december 1979 og fra den 7. januar til 27. januar 1980 fremgår, at der - i overensstemmelse med standardforbeholdets punkt 6 - er afkrævet bygherren og accepteret af denne som ekstraarbejde i alt 1821/2 »tørretimer« og 102 timer »vandsugning« samt et hertil svarende gasforbrug.

Som tidligere nævnt begærede klageren udmeldt syn og skøn inden indgivelse af klageskriftet. Den udmeldte skønsmand, civilingeniør Per. H. Villadsen, Aalborg, foretog besigtigelse den 22. august og 30. september 1985 og påny den 23. januar, den 6. maj og den 17. juni 1986 og har herefter besvaret en række spørgsmål fra parterne i erklæringer af 29. oktober 1985, 11. februar 1986, 7. januar 1987 og 4. august 1988. I forbindelse med besigtigelserne, hvoraf de to sidste fandt sted i forbindelse med renoveringen af taget, er optaget en række fotos, der er fremlagt i tilknytning til erklæringerne. Fra disse skal citeres følgende spørgsmål og svar

»Spørgsmål 1: Hvad er årsagen til, at der i foråret 1985 opstod utætheder i det flade tag, samt at utæthederne accelererede i sommeren 1985?

Svar ad 1: Når utæthederne tilsyneladende accelererede i sommeren 1985, hænger det efter skønsmandens opfattelse hovedsageligt sammen med, at fugtophobningen i tagkonstruktionen på dette tidspunkt havde nået et stade, hvor den udlagte membran under tagisoleringen ikke længere kunne hindre nedsivning ved membranens gennembrydninger ved f.eks. tagbrønde og ovenlys.

Det er efter skønsmandens opfattelse sandsynligt, at der er sket en forholdsvis pludselig tiltagen af utætheder i tagpapdækningen forud for den konstaterede acceleration i gennemsivningernes antal, idet revner på et fladt tag som det foreliggende kan give anledning til nedsivning af betydelige vandmængder.

På grund af det flade tag og den udlagte membran vil en utæthed i pappen kunne give anledning til en meget udbredt fugtighed i konstruktionen, således at få utætheder vil kunne bevirke, at isoleringen over hele tagfladen vil blive gennemfugtet.

Det har ikke ved besigtigelsen været muligt at fastslå det faktiske omfang af revner i tagpapdækningen. Det kan derimod med stor sandsynlighed fastslås, at tagisoleringen over hele tagfladen er kraftig opfugtet, og det må på grundlag af de udtagne prøver formodes, at der står frit vand stort set overalt på membranen.

Tagkonstruktionen er opbygget på et 15 cm jernbetondæk og består af

- dampspærre

- 200 mm lameltagplade med træfiberplade

- tagdækning af 3 lag GF-pap

- stenafdækning.

Det er et velkendt fænomen, at træfiberplader er fugtfølsomme og derfor »arbejder« med den relative fugtighed. Når træfiberpladerne har »arbejdet« et stykke tid, opstår der mulighed for papsprængninger, idet den anvendte tagpapdækning med glasflisindlæg er meget sprød og ikke modstandsdygtig over for bevægelser i underlaget. Det er ikke muligt i dag at pege på, hvad der oprindelig har sat »mekanismen« igang, men med de første utætheder er der kommet yderligere fugt til konstruktionen, som på grund af den forholdsvis diffusionsåbne isolering efterhånden har bredt sig i hele taget.

Hvor lang tid der går, fra den første opfugtning af konstruktionen til sprængningerne sker, er afhængig af såvel klimatiske - som bygningsmæssige - og materialemæssige forhold. Den eskalering af utæthederne, som kunne konstateres i løbet af 1985, kan efter skønsmandens opfattelse forklares ud fra, at opfugtningen har været udbredt i store dele af tagkonstruktionen igennem en tilstrækkelig lang periode til, at papsprængninger får mulighed for at opstå over hele tagfladen.

Spørgsmål 2: Såfremt der er mangler ved tagdækningen eller tagkonstruktionen, bedes det oplyst, om disse mangler er

a) af konstruktiv karakter

b) af håndværksmæssig karakter

c) af materialemæssig karakter.

Svar ad 2: Der er efter skønsmandens opfattelse mangler ved taget. Manglerne kan opstilles i 3 punkter

- Utætheder i tagdækningen.

- Manglende isoleringsevne som følge af fugtig isolering.

- Utætheder i dampmembranen.

Ved besigtigelsen blev der observeret en kraftig revnedannelse i tagpapdækningen over stødet i de underliggende træfiberplader. Revnen var blotlagt over en længde af ca. 3 m. Revnen forløb på tværs af bygningskroppen.

Det var ikke muligt ved besigtigelse af tagfladen generelt at konstatere revnedannelserne i tagpapdækningen, da taget er dækket af sten.

Det blev oplyst under besigtigelsen af tagdækker I og bekræftet af betjent J, at den ved besigtigelsen blotlagte revne var typisk for de revnedannelser, der tidligere var blevet repareret. Der kunne konstateres flere reparationer, som forløb på tværs af bygningskroppen.

Det er skønsmandens opfattelse, at revnedannelserne i tagpapdækning skyldes bevægelserne i den underliggende træfiberplade, og som sådan er af materialemæssig karakter. På den anden side er bevægelserne i træfiberpladen betinget af fugt i konstruktionen, som fra starten kan skyldes den håndværksmæssige udførelse.

Den manglende isoleringsevne er udelukkende en følge af utæthederne i tagpapdækningen.

Utæthederne i membranen er ikke direkte konstateret af skønsmanden, men nedsivningerne langs ovenlys og tagbrønde kunne tyde på, at dampmembranen ikke er tilstrækkelig forseglet disse steder, hvilket er en mangel, der kan give anledning til optrængning af fugtig rumluft i tagkonstruktionen. Det kan ikke afvises, at denne mangel kan have været medvirkende årsag til de begyndende revnedannelser. Utæthed i membranen er en håndværksmæssig mangel.

Spørgsmål 3: Det bedes oplyst, hvorledes manglerne kan udbedres, og hvad en udbedring må antages at ville koste.

Svar ad 3: Udbedring af utæthederne i tagpapdækningen kan udføres ved pålægning af nyt pap.

Efter fjernelse af stenene fra taget pålægges 2 lag polymer pap (APP) eller tilsvarende pap med stor rivestyrke, som punktklæbes til underlaget. Håndværkerudgifterne skønnes at beløbe sig til kr. 600.000,00 excl. moms i d.d priser.

Vedrørende fugt i lameltagpladerne er der kun en sikker måde til at fjerne dette på, nemlig udskiftning. Da dette er en meget bekostelig sag, skal der efter skønsmandens opfattelse først foretages en »kortlægning« af fugtforholdene i lameltagpladerne. En sådan konstatering af fugt gennem en ikke-destruktiv undersøgelse vil kunne gennemføres for ca. kr. 20.000,00 excl. moms.

På grundlag af denne undersøgelse kan omfanget af vand i tagkonstruktionen fastlægges og evt. metoder til fjernelse af vand undersøges. Såvidt skønsmanden har kunnet få oplyst, findes der ikke i dag en afprøvet metode til fjernelse af vand i lameltagplader. Der er gjort flere forsøg, men uden godt resultat.

På grund af det betydelige beløb for en udskiftning bør der efter skønsmandens opfattelse foretages forsøg med dræning/udtørring som indledning til reparationsarbejderne.

Erfaringsmæssigt kan vandet stige 8-10 cm op i lameltagpladerne, hvilket kunne konstateres i de udtagne prøver. Såfremt dette billede er generelt for hele taget, er det så betydelige vandmængder, der indesluttes, at en fordampning efter udbedring af tagpapdækningen næppe kan antages at foregå.

Kortlægningen af vand i lameltagpladerne kan også være med til at belyse omfanget af eventuelle utætheder i dampmembranen ved ovenlys, tagbrønde og faldstammer m.v. Det må formodes, at der tillige skal foretages en opskæring ved gennembrydningerne af membran til konstatering af utæthedernes omfang. Udbedring af membranen bør foretages forud for retablering af tagpapdækningen.

Spørgsmål 4: Det bedes oplyst, hvad det antagelig vil koste at udbedre skader opstået som følge af vandindtrængning gennem det flade tag, d.v.s. skader på tæpper, forsænkede lofter og lignende.

Svar ad 4: På grundlag af de registrerede skader på tæppebelægningen skønnes en udskiftning af skadede partier at beløbe sig til ca. kr. 27.000,00 excl. moms i d.d. priser.

Det er forudsat, at udskiftningen foretages i hele baner a 2 m's bredde.

Malerreparation af lofter incl. udskiftning af skadede plader skønnes at beløbe sig til kr. 10.000,00 excl. moms.

Spørgsmål 5: Ville skaden være opstået uanset eventuel byggefugt i tagkonstruktionen, eller uanset om der var tilstedeværelse af eventuel vand på betondækket ved iværksættelsen af tagentreprisens udførelse?

Svar ad 5: Som omtalt under besvarelsen af spørgsmål 1 er det tilstedeværelsen af fugt, der er årsagen til bevægelserne i træfiberpladerne og dermed til sprængning af tagpappen.

Såfremt alle former for fugt kunne holdes ude fra konstruktionen i såvel udførelsesfasen som i det permanente byggeri, ville der ikke være opstået skader.

Bortses fra byggefugt eller eventuel vand på betondækket under arbejdets udførelse, kan evt. opstrømmende fugtig rumluft være medvirkende årsag til skadernes opståen.

Spørgsmål 6: Kan der ske en fugtophobning i isoleringsmaterialet på grund af temperatursvingninger?

Svar ad 6: Der vil kunne ske fugtophobning i isoleringsmaterialet i begrænset omfang som følge af temperatursvingninger. Dette skyldes, at dampspærren ikke er 100% tæt for vanddamp, samt at udeluften via ventilationshætter er i forbindelse med isoleringsmaterialet. Denne fugtophobning er for det meste sæsonbestemt og giver normalt ikke anledning til større koncentrationer, end hvad der kan udlignes over året: altså ingen resulterende fugtophobning.

Spørgsmål 7: Kan denne fugt være årsagen til den konstaterede fugtighed?

Svar ad 7: Efter skønsmandens opfattelse kan temperatursvingninger alene ikke være årsag til den konstaterede fugtighed i tagisoleringen. De ved synsforretningen udtagne prøver indeholdt betydelige mængder vand, som kun kan forklares ud fra utætheder i tagdækningen.

Spørgsmål 8: Skønsmanden bedes oplyse, om den af skønsmanden foreslåede kvalitet pap set i forhold til den pap, der er foreskrevet i udbudsmaterialet, er en forbedring af tagets kvalitet.

Svar ad 8: Den af skønsmanden anførte kvalitet pap (APP) til renovering af papbelægningen er af en bedre kvalitet end den, der er foreskrevet i udbudsmaterialet (GF-pap). Specielt vedrørende deformationer i underlaget er GF-papper meget sårbare, og der findes i dag flere paptyper, som har betydelig bedre deformationsegenskaber.

Spørgsmål 9: Ville udbedring af utæthederne kunne udbedres ved at punktklæbe et lag GF-2000 pap, plus et lag PF-4000 pap påsvejset, og hvad ville prisen herfor være?

Svar ad 9: En udbedring som nævnt bestående af et lag punktklæbet GF-2000 pap samt et lag PF-4000 påsvejset er et alternativ til skønsmandens forslag. Der findes naturligvis flere forslag, og hvilket, der bringes til udførelse, må afhænge af detailprojekteringen. Materialeprisen ved ovennævnte løsning er mindre end ved skønsmandens forlæg. Differencen ligger dog inden for usikkerheden på totalbeløbet, således at skønsmanden ikke finder anledning til at ændre beløbsstørrelsen for reparationsarbejdet.

Spørgsmål 10: Skønsmanden bedes oplyse, om den konstaterede fugt i lameltagpladerne kan forsvinde af sig selv ved naturlig fordampning.

Svar ad 10: Det er skønsmandens opfattelse, at det er nødvendigt at kende omfanget af indesluttet vand i konstruktionen mere præcist for at kunne vurdere muligheden for fjernelse af fugtigheden ved naturlig fordampning.

De ved synsforretningen konstaterede vandindhold er efter skønsmandens opfattelse så betydelige, at såfremt de udtagne prøver er repræsentative, vil en naturlig fordampning alene næppe være tilstrækkelig.

Spørgsmål 11: Skønsmanden bedes oplyse, om der kunne være foreskrevet andet isoleringsmateriale uden træfiberplade.

11a. Såfremt bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, om man ved anvendelsen af dette materiale ville have undgået sprængninger i øverste lag tagpap.

Svar ad 11: Efter skønsmandens opfattelse tænkes der i spørgsmålet på et alternativ med polystyrolplader, som på opførelsestidspunktet kunne leveres uden træfiberplade.

Det er ikke muligt for skønsmanden at udtale sig om, i hvilken udstrækning anvendelse af polystyrolplader ville have givet anledning til papsprængninger. Det siger sig selv, at sprængninger som følge af træfiberpladen er udelukket, men det bør nævnes, at isoleringsmaterialet polystyrol har andre uheldige egenskaber, som kan give anledning til utætheder i tagdækningen.

Spørgsmål 12: Skønsmanden bedes oplyse, om isoleringsmateriale med træfiberplade anvendes i dag.

12a. Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende, bedes skønsmanden oplyse årsagen til, at materialet ikke anvendes i dag.

12b. Var denne viden konstaterbar i 1979?

Svar ad 12a: Isoleringsmateriale med påklæbet hård træfiberplade anvendes ikke idag til almindelige tagdækningsarbejder.

Årsagen hertil er, at træfiberpladens materiale ikke er formstabilt. Materialet er hygroskopisk, det vil sige, det kan optage og afgive vanddamp samtidig med, at der sker bevægelser i pladens plan.

Svar ad 12b: E lameltagplader svarende til de i nærværende sag anvendte var i gængs brug gennem 1970'erne. Det fremgår af specifikationer af E lameltagplader, at man i 1983 udskifter træfiberpladen med en mineraluldsplade.

Spørgsmål 13: Skønsmanden bedes oplyse, om det var forsvarligt at anvende den foreskrevne tagpap på en træfiberplade i 1979.

Svar ad 13: Foranlediget af et stigende antal reklamationer som følge af papsprængninger drøftede papbranchen i 1977 forholdene vedrørende GF-pappen. I 1979 var specifikationerne for tagdækningen revideret, således at den tilsvarende opbygning, som i nærværende sag, var ændret for overpappens vedkommende. Det er skønsmandens opfattelse, at der fra 1976/1977, hvor den udførte konstruktion til tagisolering og tagdækning var en almindelig anvendt og anerkendt konstruktion, sker en gradvis ændring først i specifikationerne af tagdækningen og senere vedrørende isoleringsmaterialet.

Spørgsmål 14: Ville sprængninger være forekommet, såfremt der var anvendt polyesterarmeret tagpap?

Svar ad 14: Såfremt tagdækningen var blevet opbygget af polyesterarmeret tagpap, er det skønsmandens opfattelse, at papsprængninger i den form, som er konstateret på stedet, kunne have været undgået.

Spørgsmål 15: Var polyesterarmeret tagpap almindelig anvendt på opførelsestidspunktet?

Svar ad 15: Anvendelse af polyesterarmeret tagpap begynder i 1977 som følge af ændrede specifikationer. Det er skønsmandens opfattelse, at der går et par år, inden man kan karakterisere polyesterarmeret tagpap som et almindelig anvendt produkt.

Spørgsmål 16: Skønsmanden opfordres til at oplyse antallet og placeringen af de besigtigede revnedannelser i tagpappet i det tidligere tag på K Kommunes administrationsbygning.

Skønsmanden opfordres derhos til at oplyse, hvorvidt de konstaterede revnedannelser fulgte samlingerne i de underliggende isoleringsplader, eller om dette ikke var tilfældet.

Endvidere opfordres skønsmanden til at oplyse, hvorvidt den i tagkonstruktionen konstaterede fugt kan skyldes sprængninger i pappet som følge af isdannelser med deraf følgende isrivninger.

Svar ad 16: I forbindelse med skønsmandens besigtigelse af taget den 6. maj 1986, hvor arbejderne med omlægning af taget var påbegyndt, kunne omfanget af revnedannelser og reparationer på den ene fløj konstateres, idet stenene her var fjernet. På denne fløj var der foretaget 5-10 reparationer efter revnedannelser i pappet.

Skønsmanden har ikke på noget tidspunkt foretaget en minutiøs gennemgang af hele tagfladen for at konstatere revnedannelsernes omfang og antal, idet taget har været dækket af et stenlag.

Alle de konstaterede revnedannelser fulgte samlingerne i de underliggende isoleringsplader, enten vinkelret på facaden eller parallel med denne, hvor sidefløjen støder op mod hovedfløjen.

Det er skønsmandens opfattelse, at den i konstruktionen konstaterede fugt altovervejende skyldes revnedannelser forårsaget af bevægelser i træfiberpladen. Det kan ikke afvises, at der også kan være sket sprængninger i pappet som følge af isdannelse.'

Skønsmanden har vedstået de fremlagte erklæringer og supplerende forklaret, at de første 8 fotos i fotomappen er optaget under den første besigtigelse, da der blev udtaget en prøve af tagdækningen. Efter pedellens anvisning blev stenafdækningen fjernet på et mindre område af taget. Der konstateredes her en revne i paplaget, således som det fremgår af billede nr. 1. Efter fjernelse af en firkant af lameltagpladen nedenunder kunne det konstateres, at der stod vand over membranen, således som det ses på billede nr. 4. Lameltagpladen var opfugtet til en højde af 8-10 cm og måtte betegnes som gennemblødt. Man måtte herefter formode, at der kunne være vand over det meste af det flade tag.

Om årsagen til, at de store skader med betydelig vandindtrængning i bygningen først indtraf så relativt længe efter byggeriets afslutning, har skønsmanden forklaret, at der tidligere var blevet repareret adskillige revner i papbeklædningen. Dette betyder, at der efterhånden må være sket en stor ophobning af fugt, som indtil videre har kunnet bindes i konstruktionen, men som har forårsaget sådanne bevægelser i træfiberpladerne og det påklæbede paplag, at der med tiden er sket træthedsbrud med deraf følgende øget risiko for indtrængning af vand i konstruktionen. Om spørgsmålet diffusion nedefra har skønsmanden udtalt, at dette ikke skulle give anledning til problemer, hvis membranen er intakt. Heller ikke temperatursvingninger kan forklare den konstaterede store ophobning af fugt i konstruktionen. Normalt vil den fugt, som kan opstå i forbindelse med temperatursvingninger, forsvinde af sig selv med årstidsvariationerne. Hvis man havde anvendt armeret pap til tagbeklædningen, havde den nok holdt bedre end GF-pappet, men det er tvivlsomt, om anvendelse af armeret pap i det lange løb ville have været tilstrækkeligt til at undgå skader. Anvendelse af denne paptype bevirker større tæthed, hvilket kan give problemer, idet der også sker en vis fugttransport via ventilationshætterne. Man har således kunnet konstatere skader på tilsvarende tagbeklædninger andetsteds, selv om der ikke har kunnet konstateres mangler ved membranen. Det kan ikke betegnes som uforsvarligt at udføre et tagdækningsarbejde som det her beskrevne i våde perioder, blot man tager de fornødne forholdsregler til sikring mod fugt, medens arbejdet udføres. Hvis lameltagpladerne havde været uden træfiberpladen, var skaderne sandsynligvis ikke indtruffet. Det er en erkendelse, man er kommet til, efterhånden som skaderne har vist sig. På daværende tidspunkt var det imidlertid stadig almindeligt at benytte disse lameltagplader.

Stadsingeniør X har forklaret, at kommunens teknikere selv lavede det nye projekt til renovering af taget. Man turde ikke løbe an på, at man kunne nøjes med at lægge nyt pap oven på lameltagpladerne. Man »skovlede« derfor hele konstruktionen af og indbyggede vandrender i det nye projekt, ligesom man ændrede radikalt ved ovenlyskuplerne. Man bibeholdt den oprindelige membran. Efter renoveringen har der ikke været problemer med vandindtrængen.

Indklagede 2's direktør L har forklaret, at selskabet forud for det her udførte arbejde havde lagt mange tilsvarende tage, som ikke havde givet anledning til problemer. Man har også senere brugt lameltagplader som de her anvendte til tagdækningsarbejder. Nogle af disse tage har senere givet problemer svarende til problemerne her. Da man udførte arbejdet, var vejret ikke for godt. Man sørgede imidlertid for at suge vandet op og tørre taget mellem bygerne. Lamelpladerne blev derefter lagt ud på det klargjorte afsnit og straks dækket med pap. Pladerne er således ikke blevet våde ved udlægningen. Tørringen blev foretaget med flammekaster, efter at membranen var udlagt. Udlægningen i den omhandlede våde periode blev drøftet med tilsynet, fordi tilsynet var utilfreds med de mange tørretimer, der skulle betales som ekstraarbejde. Arbejdet blev indstillet, hvis vejret gjorde det uforsvarligt at fortsætte. Om den i byggemødereferat nr. 4 fra den 26. september 1979 anførte bemærkning om udskiftning af våd tagisolering ved afsnit 2 har afhørte forklaret, at der var kommet en byge, hvorfra vand løb ind under isoleringen. Man måtte derfor udskifte ca. 150 m(2), hvilket blev godkendt af ingeniør M.

Arkitekt hos indklagede 1 N har forklaret, at valget af materialer til byggeriet ikke gav anledning til problemer. Byggeriet forløb ganske normalt. Ved byggemøderne blev eventuelle fejl og mangler påtalt. Man havde de bedste forventninger til indklagede 2 og har kun det bedste at sige om det arbejde, som firmaet udførte. Der var pænt afdækket under pålægningen af isoleringslaget og papbeklædningen.

Leverandøren af de anvendte lameltagplader, direktør O, har forklaret, at han tillige driver virksomhed som tagentreprenør og selv har brugt materiale svarende til det her anvendte ved tagbeklædningsentrepriser såvel før som efter udførelsen af byggeriet i z-by. Forud herfor havde man ikke haft dårlige erfaringer med disse plader. Der har imidlertid senere vist sig problemer af samme slags som problemerne her såvel med tidligere som senere lagte plader. Skaderne skyldes, at træfiberpladen er meget fugtfølsom, og at tagpappen klæber for godt til pladen, således at den må følge pladens bevægelser.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at skønsmanden i sine erklæringer og under afhjemlingen har peget på forskellige muligheder som årsag til revnedannelserne i papbeklædningen. Blandt disse har de indklagede valgt at sige, at årsagen er mangler eller svigt ved de anvendte materialer, som ikke var erkendt på det tidspunkt, da byggeriet blev projekteret og udført. Dette er imidlertid ikke klagerens opfattelse, idet det såvel af E's brochure fra januar 1978 som af skrivelsen af 6. september 1978 fra E til det rådgivende ingeniørfirma F fremgår, at alle på dette område teknisk sagkyndige allerede dengang var bekendt med problemet fugtfølsomhed. Der er derfor ikke tale om nogen mangel ved det anvendte materiale, men spørgsmålet er, om de indklagede henholdsvis som projekterende og tilsynsførende arkitekt og som udførende entreprenør har været tilstrækkelig agtpågivende og tilstrækkelig opmærksomme på, hvad der kunne ske, hvis man ikke sørgede for at gøre membranen tæt og var omhyggelig nok med nedlægningen af pladerne. Nedlægningen foregik i en periode med ekstraordinær megen nedbør i form af regn, hvilket må give mistanke om, at man ikke har kunnet undgå, at pladerne blev fugtige under arbejdets udførelse. Ved en enkelt lejlighed måtte man således udskifte ca. 150 m2 af isoleringen, fordi denne var blevet våd. Ansvaret må påhvile de indklagede in solidum, også selv om arkitektoverenskomsten henviser til § 14 i Danske Arkitekters Landsforbunds vedtægt fra 1970, som erkendes at være gældende for retsforholdet mellem klageren og indklagede 1. Ganske vist er ansvaret efter § 14, stk. 3, et pro rata-ansvar, men da det ikke er muligt at fastslå graden af den udviste skyld for henholdsvis arkitekten og entreprenøren, må resultatet blive, at arkitekten hæfter i samme omfang som entreprenøren, der er fuldt ansvarlig. Der er derfor tale om et solidarisk ansvar for de indklagede.

Klageren har videre anført, at også andre omstændigheder end de allerede påpegede tyder på, at der er begået fejl under arbejdets udførelse. Man har således foreskrevet og anvendt en papkvalitet, hvis modstandskraft over for revnedannelser som følge af bevægelser i underlaget var beskeden. Dette burde have givet anledning til, at man i udførelsesfasen havde udvist langt større påpasselighed, end tilfældet kan have været, når man tager skadernes omfang i betragtning. Man har heller ikke ved udlægningen af membranen sikret sig, at denne blev fuldstændig tæt. Under byggeriets gang skete der således flere gange påtale i anledning af konstaterede utætheder. Henset hertil og til de oplysninger om de foreskrevne materialers fugtfølsomhed, som entreprenøren havde ved arbejdets udførelse, må det påhvile denne at godtgøre, at han ikke har begået fejl. Bevisbyrden må med andre ord være omvendt.

Specielt i forhold til indklagede 1 har klageren videre anført, at påstanden opretholdes fuldt ud uanset ansvarsbegrænsningen til 300.000 kr. i vedtægtens § 14, stk. 4. En tilsvarende begrænsning gælder ikke for entreprenørens ansvar eller i forholdet mellem denne og arkitekten. Når disse hæfter solidarisk, og entreprenøren vil gøre regres mod arkitekten, har det derfor intet formål at påberåbe sig ansvarsbegrænsningen over for klageren. Selv om der er forløbet mere end 3 år fra det tidspunkt, da arkitekten afsluttede sit arbejde, inden kravet om erstatning blev fremsat skriftligt, bestrides det, at kravet kan anses for forældet. Dels er der tale også om tilsynsfejl, hvor den 3-årige forældelse efter vedtægtens § 14, stk. 5, ikke kan være gældende, dels må principperne i forældelsesloven fra 1908 føre til, at forældelsesfristen tidligst kan begynde at løbe fra det tidspunkt, da skaden og dermed kravet opstod.

Klageren har endelig fremsat bemærkninger til de poster, som indgår i erstatningskravet, og nærmere begrundet den foretagne begrænsning af dette i forhold til de faktisk afholdte udgifter.

Indklagede 1 har i første række gjort gældende, at kravet er forældet efter vedtægtens § 14, stk. 5, hvortil der henvises i arkitektoverenskomsten, og som ubestridt er gældende i forholdet mellem klageren og indklagede 1. Klageren har erkendt, at de 3 år var forløbet, da der blev fremsat skriftligt krav om erstatning. Det ligger herefter klart, at forældelse er indtrådt.

I anden række har indklagede 1 gjort gældende, at der hverken kan pålægges indklagede ansvar for projekteringsfejl eller for mangelfuldt tilsyn. På projekteringstidspunktet anså man således anvendelsen af E's lameltagplader med træfiberplader for et egnet materiale til tagbeklædningsarbejder. I modsat fald ville E have standset produktionen af sådanne plader, som man tværtimod i skrivelsen af 6. september 1978 til det rådgivende ingeniørfirma F omtalte som plader, der ikke havde givet anledning til problemer, og som man fortsat ville producere. Efter praksis påhviler der ikke de projekterende ansvar for den mangelfulde tekniske viden, der resulterer i produktion af materialer, der senere viser sig uegnede. Hvad tilsynet angår, viser byggemødereferaterne, at der er ført det fornødne tilsyn og sket påtale af de fejl og mangler, som konstateredes under byggeriets gang.

Indklagede 1 har endelig anført, at der i givet fald alene påhviler indklagede et pro rata-ansvar, jf. vedtægtens § 14, stk. 3, og at ansvaret er begrænset til 300.000 kr. efter vedtægtens § 14, stk. 4. Kravet må iøvrigt reduceres skønsmæssigt under hensyn til, at klageren nu har fået et helt nyt tag.

Indklagede 2 har anført, at de indtrufne skader udelukkende eller i alt væsentligt skyldes uheldige egenskaber ved det materiale, der i overensstemmelse med beskrivelsen er anvendt til tagbeklædningen. På daværende tidspunkt var disse uheldige egenskaber ikke kendt for indklagede, der først hen i 80-erne fik kendskab hertil. Tidligere voldgiftskendelser om skader ved anvendelse af helt identiske materialer er da også resulteret i frifindelse. Det er ikke godtgjort, at der er begået fejl ved udførelsen af arbejdet, der er blevet godkendt af tilsynet. Omtalen i skønserklæringerne af de mulige skadesårsager konkluderer i virkeligheden, at det er produktets uheldige egenskaber, som er den egentlige årsag til de opståede skader. I givet fald må kravet reduceres skønsmæssigt som følge af de forbedringer, renoveringen har givet.

Voldgiftsretten skal udtale

Som erkendt af klageren medfører henvisningen i arkitektoverenskomsten mellem klageren og indklagede 1 til Danske Arkitekters Landsforbunds vedtægt for arkitektvirksomhed, at indklagede 1's ansvar må bedømmes med hensyntagen til vedtægtens § 14, herunder dennes stk. 5, hvorefter klienten skal fremsætte skriftligt krav inden 3 år efter, at arkitekten har afsluttet den del af arbejdet, som skaden, for hvilken han gøres ansvarlig, vedrører. Klageren har ikke bestridt, at denne frist er overskredet, og da det af klageren iøvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat, er kravet mod indklagede 1 forældet, således at denne indklagede allerede som følge heraf frifindes, jf. den i Kendelser om fast ejendom 1986.119 gengivne kendelse af 6. april 1986 i sag C 1670.

Blandt andet under hensyn til, at sagen i givet fald også involverer et regresopgør mellem de to indklagede, hvor forældelse ikke kan gøres gældende, har voldgiftsretten imidlertid fundet at burde tage stilling også til det af indklagede 1 i anden række anførte vedrørende et eventuelt ansvarsgrundlag.

Ved bedømmelsen heraf og af indklagede 2's eventuelle ansvar lægger voldgiftsretten i overensstemmelse med skønserklæringerne til grund, at hovedårsagen til de opståede skader må søges i den anvendte lameltagplades uheldige egenskaber, og at disse på tidspunktet for byggeriets projektering og tagbeklædningsentreprisens udførelse endnu ikke var således konstateret eller på anden måde bekendt for de indklagede, at disse som teknisk sagkyndige burde have valgt et andet - egnet - materiale. Ansvar kan derfor hverken pålægges indklagede 1 som projekterende for valget af den omhandlede pladetype eller indklagede 2 som entreprenør for ikke at have advaret mod anvendelsen af pladetypen.

Som sagen iøvrigt foreligger oplyst - og efter så lang tids forløb har kunnet oplyses, - finder voldgiftsretten det endvidere ikke godtgjort, at udførelsen af tagentreprisen er sket med tilsidesættelse af de anvisninger, som fandtes i E's brochure fra januar 1978 eller under arbejdets gang blev givet af tilsynet. Da der heller ikke er grundlag for at antage, at tilsynet med entreprisens udførelse har været utilstrækkeligt eller på anden måde har svigtet, kan ingen af de indklagede gøres erstatningsansvarlige for de indtrufne skader. De indklagede frifindes derfor.

T H I B E S T E M M E S

De indklagede, Arkitektfirmaet A og B

frifindes i denne sag.

I sagsomkostninger skal klageren, K Kommune, inden 14

dage efter denne kendelses modtagelse betale 45.000 kr. til hver

af de indklagede.

Klageren skal endvidere betale voldgiftsrettens omkostninger.

København, den 7. april 1989

Jacob Blegvad Palle Kiil Keld Stovgaard

P.v.c.

G. Stark

Grundet vandindtrængning i 1984-1985 i den del af en bygning -opført i 1978-1980-der var dækket med et fladt paptag, afholdtes der syn og skøn. Reparationer i papbeklædningen betød en stor fugtophobning, der forårsagede bevægelser med brud til følge. Pga forældelse frifandtes arkitektfirmaet. Da sagen i givet fald involverede et regresopgør, hvor forældelse ikke kunne gøres gældende, tog Voldgiftsretten stilling til ansvarsgrundlaget. Hovedårsagen til skaderne måtte søges i lameltagpladens uheldige egenskaber, der på tidspunktet for byggeriets projektering og tagbeklædningsentreprisens udførelse endnu ikke var således konstateret eller på anden måde bekendt, at de indklagede som teknisk sagkyndige burde have valgt et-andet-egnet materiale. Ansvaret kunne derfor ikke pålægges den projekterende for valg af pladetypen eller entreprenøren for ikke at have advaret mod anvendelsen af pladetypen. Endvidere fandtes det ikke godtgjort, at gældende anvisninger var blevet tilsidesat, eller at tilsynet havde været utilstrækkeligt eller på anden måde havde svigtet, hvorefter de indklagede frifandtes.