Byfornyelse - ekspropriation - lokalplan og byfornyelsesbeslutning - utidssvarende byområde

Byfornyelse - ekspropriation - lokalplan og byfornyelsesbeslutning - utidssvarende byområde

»Vedrørende ejendommene Steinmannsgade 23 og 25, matr.nr. 803ey og 802fe, Marselisborg, Aarhus Grunde

I skrivelser af 21.7.1988, 14.10.1988, 7.11.1988 samt 3.4.1989 har De på vegne af Deres klient Viggo Øvlisen, der ejer ovenstående ejendomme, klaget over Aarhus Byråds beslutning af 9.marts 1988 om at ekspropriere ejendommene.

De gør i Deres skrivelse gældende, at der ikke foreligger det fornødne beslutningsgrundlag, idet der ikke foreligger det fornødne plangrundlag, da lokalplanen ikke var offentliggjort på tidspunktet for beslutningen om byfornyelse. De anfører i forbindelse hermed, at det fremgår af byfornyelseslovens § 6, at der, for at anvende reglerne i lovens afsnit 2 og 3, skal foreligge en vedtaget lokalplan fra starten og at det ikke er tilstrækkeligt, at lokalplanen er vedtaget samtidig med byfornyelsesbeslutningen.

De gør endvidere gældende, at ekspropriationen ikke findes nødvendig for at opfylde lovens intention om byfornyelse. Det fremgår af bilag 4 (illustrationsplan) til byfornyelsesbeslutningen, at kommunen påtænker opført et plejecenter for ældre. De gør gældende, at opførelsen af et plejecenter ikke opfylder kravene for anvendelse af byfornyelsesloven, da dette ikke kan karakteriseres som beboelse i lovens forstand.

De anfører dernæst at det ikke er nødvendigt for kommunen at ekspropriere ejendommene, idet byfornyelsesbeslutningens bestemmelse om opførelse af plejeboliger for ældre kunne påregnes at kunne opfyldes på anden vis.

Byfornyelsesbeslutning for området mellem Sdr. Ringgade, Ankersgade og Læssøesgade, Aarhus blev vedtaget af Aarhus Byråd den 28.03.1988. Samme dato vedtog Aarhus Byråd lokalplan nr. 258 for offentligt område ved Læssøesgade, Aarhus. Vedtagelsen af ovennævnte lokalplan og ovennævnte byfornyelsesbeslutning blev offentliggjort den 13.04.1988.

Det fremgår af byfornyelseslovens § 6, at bestemmelserne i lovens kapitler II og III kan anvendes, når der foreligger det fornødne plangrundlag i forhold til lov om kommuneplanlægning.

Af bemærkningerne til lovens § 6 fremgår det, at formålet med bestemmelsen er, at kommunalbestyrelsen foretager en helhedsvurdering af det pågældende område. Det hedder i bemærkningerne til § 9 :»Kommuneplanloven giver nærmere regler for tilvejebringelse af en lokalplan, og kommunalbestyrelsen kan og bør koordinere disse regler med forslagets §§ 9 og 10, således at offentligheden og de direkte berørte samtidig bliver orienteret om lokalplanforslag og forslag til byfornyelsesbeslutning og retsvirkningerne heraf, og således at kommunalbestyrelsen samlet kan tage stilling til evt. indsigelser og ændringsforslag. Bestemmelserne i §§ 9 og 10 giver mulighed herfor. Områdets ejere og beboere kan således få en samtidig orientering om lokalplanens regulering af de fremtidige bebyggelsesforhold og om den planlagte gennemførelse af byfornyelsen«.

Der foreligger ikke krav om, at lokalplanen skal være offentliggjort på tidspunktet for beslutningen om byfornyelse, men Boligstyrelsen har fortolket reglen sådan, at plangrundlaget, dvs. normalt en lokalplan, skal vedtages senest samtidig med byfornyelsesbeslutningen, således som det også fremgår af cirkulære af 30.6.1987 om byfornyelses- og boligforbedringsbeslutningers tilvejebringelse mm., pkt. 1.1.1.4.

Det fornødne plangrundlag efter byfornyelseslovens § 6 er således tilstede, da lokalplanen og byfornyelsesbeslutningen blev vedtaget i Aarhus Byråd den 28.3.1988 og herefter offentliggjort den 13.04.1988.

De har endvidere gjort gældende, at ekspropriationen ikke findes nødvendig for at opfylde lovens intention om byfornyelse samt at opførelse af et plejecenter ikke opfylder kravene for anvendelse af byfornyelsesloven.

Det fremgår af byfornyelsesbeslutningen og den dertil hørende finansieringsoversigt, at byfornyelsesbeslutningen indeholder erhvervelse af ejendomme, nedrivninger og retableringsarbejder. Byfornyelsesbeslutningen indeholder desuden en illustrationsplan, der anskueliggør områdets fremtidige anvendelse. I finansieringsoversigten er alene opført udgifter til køb af ejendomme samt nedrivning. Selve opførelsen af et plejecenter indgår således ikke i byfornyelsesbeslutningen.Formålet med byfornyelsesbeslutningen er, som det også fremgår af kommunens skrivelse af 20.2.1989, at forny et utidssvarende byområde, jf. byfornyelseslovens § 1, litra 1. I bemærkningerne til lovens § 1 anføres, at bestemmelserne om at gennemføre fornyelse af utidssvarende byområder skal afløse den gældende saneringslov, men har et videre sigte end de hidtidige bestemmelser, nemlig en koordineret indsats til fremmelse af byfornyelse og en generel forbedring af såvel bebyggelsen som af dennes omgivelser og miljø.

Byfornyelsesbeslutningens bestemmelse om nedrivning af eksisterende erhvervsbebyggelse og råden over nærmere angivne ejendomme med det formål at gennemføre fornyelse af et utidssvarende byområde ligger således indenfor rammerne af en byfornyelsesbeslutning.

Ifølge byfornyelseslovens § 7, stk. 3 skal det i en byfornyelsesbeslutning angives, hvilke ejendomme eller dele af ejendomme det er nødvendigt at råde over for at gennemføre byfornyelsen.

I Boligstyrelsens cirkulære af 11.5.1983 om byfornyelsesbeslutningers indhold redegøres der i pkt. 9 for hvilke momenter, der bør indgå i vurderingen af, hvorvidt det vil være nødvendigt at råde over en ejendom til gennemførelse af en byfornyelsesbeslutning. Af cirkulærets pkt. 9 fremgår bl.a., at det normalt vil være nødvendigt at råde over bygninger, der skal nedrives.

Ekspropriationsbeslutningen har således hjemmel i byfornyelseslovens § 14, jf. § 7, stk. 3.

Forsåvidt angår spørgsmålet om, hvorvidt byfornyelsesbeslutningens bestemmelse om opførelse af plejeboliger for ældre kunne sikres opført på anden måde end ved ekspropriation af de omhandlede grunde, skal det bemærkes, at opførelsen af plejecenter for ældre, som tidligere anført, ikke indgår i selve byfornyelsesbeslutningen.

Boligstyrelsen kan således ikke tage stilling til dette spørgsmål, da det vedrører områdets anvendelse efter gennemførelsen af byfornyelsesbeslutningen.

Under henvisning hertil finder Boligstyrelsen ikke anledning til at omgøre den påklagede afgørelse.

Opmærksomheden henledes på, at erstatningsfastsættelsen, jf. byfornyelseslovens § 52, stk. 5, kan indbringes for taksationsmyndighederne inden 6 uger efter, at opgørelsen er meddelt ejeren.

(* 1) Er nu ændret til Bygge- og Boligstyrelsen

Ejendomsejer klagede over ekspropriation, idet det anførtes, at det fornødne plangrundlag (lokalplan) ikke var offentliggjort ved byfornyelsesbeslutningens vedtagelse, at ekspropriationen ikke fandtes nødvendig for at opfylde lovens intentioner, samt at ekspropriationens formål kunne opfyldes på anden vis. Boligstyrelsen stadfæstede kommunens afgørelse u.h.t., at lokalplanen var vedtaget senest samtidig med beslutningens vedtagelse, og at beslutningen lå inden for lovens rammer. Fsv. angik spørgsmålet om at ekspropriationens formål kunne opfyldes på anden vis, afviste styrelsen at tage stilling hertil, idet spørgsmålet vedrørte områdets anvendelse efter gennemførelsen af beslutningen.