Bindingspligt - Grundejernes Investeringsfond - Fritagelse

Bindingspligt - Grundejernes Investeringsfond - Fritagelse

»I skrivelse af 4. januar 1989 (j.nr. P 2540) har De som advokat for N.N. klaget over Grundejernes Investeringsfonds afslag af 17. oktober 1988 på dennes ansøgning om fritagelse for bindingspligt for et erhvervsareal på 172 m2 af ejendommen X, Randers, jfr. § 18 c i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

De henviser til den i Deres skrivelse til Grundejernes Investeringsfond af 5. december 1988 anførte argumentation.

Det fremgår af sagen, at Grundejernes Investeringsfonds afslag er begrundet i den omstændighed, at det pågældende erhvervsareal ikke har et vist betydeligt omfang i forhold til ejendommens samlede areal på 1.013 m2. Erhvervsarealet udgør således kun 16,98 pct. af det samlede areal.

Efter Deres opfattelse har erhvervsarealet et vist betydeligt omfang. De peger i denne forbindelse på, at erhvervslokalerne er fuldstændig adskilt i en separat bygning, og at de er af en helt anden type end ejendommen i øvrigt.

De anfører desuden, at der er tale om en ejendom, hvor erhvervsandelen i den del, der ikke søges dispensation for, er stor i forhold til boligandelen. Der vil netop på denne erhvervsandel blive hensat beløb til vedligeholdelse i et sådant omfang, at beboelseslejlighederne fuldt ud vil være tilgodeset.

De finder, at der ved arealsammenligningen også må tages hensyn til anvendelsen af den øvrige del af ejendommen ved afgørelsen af, hvorvidt erhvervsarealer, der ønskes fritaget for bindingspligten, har et vist betydeligt omfang i forhold til det øvrige areal.

Det fremgår af Boligstyrelsens cirkulære af 24. maj 1984 om fritagelse for bindingspligten til Grundejernes Investeringsfond, at hovedkriteriet for, om der kan dispenseres fra bindingspligten for den del af ejendommen, der udelukkende anvendes til andet end beboelse, bør være, om de pågældende arealer er beliggende på en sådan måde i forhold til beboelsen, at det ikke vil komme beboelseslejlighederne til skade, såfremt den vedligeholdelse, som er forudsat i bindingsreglerne, ikke finder sted for disse arealer.

Som et eksempel på tilfælde, hvor der kan gives dispensation, nævnes i cirkulæret en erhvervsvirksomhed, der f.eks. er beliggende på et matrikelnummer sammen med nogle udlejningsboliger, men hvor erhvervsvirksomhedens lokaler bygningsmæssigt er adskilt fra boligerne og er af en helt anden type, f.eks. lagerlokaler og værksteder. Det må dog ifølge cirkulæret forudsættes, at erhvervslokaliteterne har et vist betydeligt omfang i forhold til det øvrige areal, jfr. cirkulærets punkt 3 a, sidste punktum.

På denne baggrund skal Boligstyrelsen meddele, at man ikke har fundet grundlag for at ændre Grundejernes Investeringsfonds afgørelse, hvorefter ejeren af ejendommen, beliggende X, Randers, ikke kan få fritagelse for afsætning efter § 18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene for erhvervsarealet på 172 m2, der udgør en selvstændig bygning på ejendommen.

Boligstyrelsen har lagt vægt på, at det omhandlede erhvervsareal ikke har et vist betydeligt omfang i forhold til det øvrige areal, jfr. pkt. 3 a, sidste punktum, i Boligstyrelsens cirkulære af 24. maj 1984 om fritagelse for bindingspligten til Grundejernes Investeringsfond. Boligstyrelsen har i denne forbindelse ikke tillagt den omstændighed vægt, at en stor del af den del af ejendommen, som der ikke søges om dispensation for, anvendes til andet end beboelse.

Grundejernes Investeringsfond er samtidig underrettet om ovenstående.«

2. Til orientering under henvisning til Grundejernes Investeringsfonds skrivelse af 3. februar 1989 (j.nr. 731-05745-1).

Pdv

eb

Ingen

Styrelsen stadfæstede Grundejernes Investeringsfonds afslag på dispensation efter boligreguleringslovens § 18 c, idet styrelsen ikke fandt, at det omhandlede erhvervsareal havde et vist betydeligt omfang i forhold til det øvrige areal, jf. Boligstyrelsens cirkulære af 24. maj 1984, pkt. 3 a.

Styrelsen lagde vægt på, at en stor del af den del af ejendommen, som der ikke var søgt dispensation for, anvendtes til andet end beboelse.