Tvist om ansvaret for nogle loftsskader. (* 1)

Tvist om ansvaret for nogle loftsskader. (* 1)

K E N D E L S E

i

Voldgiftssag nr. C 2181

K A/S

mod

Arkitektfirmaet A A/S

I anledning af en tvist mellem klageren, K A/S, og indklagede, Arkitektfirmaet A A/S, om ansvaret for nogle loftskader - loftplader ude af niveau - på en nybygning - ekstra 1. etage - på administrationsbygningen hos B A/S, x-sted, har klageren ved klageskrift af 23. juli 1987 indbragt sagen for en i medfør af »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret bestående af projekteringschef, civilingeniør Jens Lang-Jensen, arkitekt m.a.a. Erik Jørgensen og landsdommer Vagn Rasmussen, sidstnævnte som rettens formand.

Klageren har efter sin endelige påstand påstået indklagede tilpligtet at betale 500.000 kr. + moms med renter 2% over Nationalbankens til enhver tid gældende diskonto fra kendelsens afsigelse, til betaling sker, subsidiært et mindre beløb efter voldgiftsrettens bestemmelse.

Indklagede har efter sin endelige påstand påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

En af indklagede overfor klageren nedlagt selvstændig påstand vedrørende ekstraarbejder er under den mundtlige forhandling forligt således, at klageren til indklagede betaler 45.000 kr. - incl. moms - med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 26. december 1987.

Under sagens forberedelse har de tekniske dommere foretaget besigtigelse af byggeriet.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

I slutningen af 1985 planlagde klageren for B A/S i x-sted en udvidelse af en eksisterende administrationsbygning. Bygningsudvidelsen var disponeret som en selvstændig bygningsdel, placeret over eksisterende administrationsbygning. Projektet blev nærmere beskrevet i en af klageren udarbejdet beskrivelse dateret 24. januar 1986. Vedrørende lofter hedder det i beskrivelsens punkt 6.8

»I alle rum, excl. toiletter, køkken og depotrum, opsættes akustisk regulerende nedhængte lofter, som Rockfon eller lignende.

I toiletter, køkken og depotrum opsættes 13 mm gipslofter til maling.«

Den 27. februar 1986 blev der mellem klageren og indklagede indgået en projekteringsaftale vedrørende »arkitekttegningsarbejdet i forbindelse med nybygning af en ekstra etage« på den omhandlede administrationsbygning. I aftalen henvises under »Aftalegrundlag« til ABR og under »Projekteringsgrundlag« til en række nærmere angivne tegninger, løbende projekteringsmøder og besigtigelse på stedet. Det oplyses endvidere, at det for byggeriet maksimerede rammebeløb er 3,5 mill. excl. moms.

Om »Ydelsens omfang« hedder det

»Den for arkitektopgaven nødvendige opmåling og registrering, udarbejdelse af skitseforslag og forslag til materialevalg (rumbeskrivelse). Endelig udarbejdelse af nødvendigt projektmateriale til brug for ansøgninger til myndigheder med ansvar for godkendelse af samme.«

Der henvises endvidere til en række nærmere angivne tegninger og fagbeskrivelsen. Med hensyn til »møder« anføres bl.a. deltagelse i et ugentligt møde med bygherre og totalentreprenør i uge 10-22 (3. marts - 31. maj) og 28-31 (7. juli - 2. august). Indklagede er endvidere pligtig til udarbejdelse af eventuelt revideret projektmateriale ved sagens afslutning, såfremt projektændringer skyldes myndighedskrav.

Om ansvaret henvises til dansk rets almindelige erstatningsregler for fejl og forsømmelser ved opgavens løsning, jfr. ABR 75, stk. 6.2.

Det aftalte honorar udgør 180.000 kr. excl. moms. Endvidere er der bestemmelser om kørselsudgifter og udlæg, samt om honoraret for merydelser. Om betaling er bl.a. anført, at 3. rate forfalder, »når detailprojekt er afsluttet«.

Der foreligger statisk beregning med tilhørende tegning dateret den 14. marts 1986 udført af det rådgivende ingeniørfirma C. Beregningerne påviser, at loftskonstruktionen (limtræsbjælkerne) vil få en nedbøjning på 26 mm hidrørende fra snelast.

Indklagede udfærdigede diverse tegninger, herunder pr. 26. marts 1986 en tegning nr. 1.15 med »Emne: Loftplan - 1. sal«. Denne tegning indeholder bl.a. en deltegning »Loftdetaljer 1:5« med tekstangivelse vedrørende loftspladernes anbringelse med vinkelbeslag ved væggen. Endvidere er loftspladerne markeret, og der er uden tekst angivet et beslag i en loftplade samt et bræt i loftet. Mellem disse to markeringer er der på tegningen en tynd streg. I tilknytning til en signaturtekst vedrørende Rocfonpladerne er bl.a. anført »System SK«.

Indklagede har udfærdiget udkast til en fagbeskrivelse, dateret den 7. april 1986. I afsnittet om snedkerentreprisen anføres, at den bl.a. omfatter »Lofter og loftfriser«, og der henvises bl.a. til den foran nævnte tegning 1.15. Om arbejdets udførelse hedder det nærmere

»Lofter udføres i det omfang som vist på ovenstående tegninger, idet bemærkes, at friselister ved vægtilslutninger afpasses i bredde således, at loftplader i videst mulig udstrækning opsættes som hele plader.«

I begyndelsen af juli 1986 overtog direktør hos klageren D ansvaret for byggesagen. Direktør D skrev den 17. juli 1986 til indklagede og beklagede sig over, at det i de sidste 14 dage havde været umuligt at få fat i indklagede. Under henvisning til, at direktør D holdt ferie i uge 30, anmodede han indklagede om at aflægge byggepladsen et par besøg, »idet vi nu er fremme ved en masse færdiggørelsesdetaljer, som jeg ikke føler mig tryg ved at lade E afgøre alene«. Der opregnes herefter 6 punkter som specielle ting, som indklagede anmodes om at »efterse, godkende og vejlede«, herunder »3. Rockfon-lofter og detaljer ved friser etc.«

Af et referat vedrørende et møde afholdt den 23. juli 1986 (uge 30) med deltagelse af blandt andre arkitekt F og E fremgår bl.a.

»e. Det var fra arkitektens side meningen, at »frisekant« ved loft skulle udføres så bred, at loftspladerne kunne opsættes i hele plader.

f. Arkitekten oplyser, at der findes detailtegninger vedrørende inddækninger ved det store vinduesparti i forhal, ........

h. Arkitekten fremsender omgående 4 sæt tegninger af loftsplader vedrørende stueplan og 1. sal. .....'

Af referatet af byggemøder afholdt den 29. juli 1986 (uge 31), den 5. august 1986 (uge 32) og den 12. august 1986 (uge 33) fremgår, at arkitekt F deltog i alle møderne, og at tillige arkitekt G fra indklagede deltog i det sidste møde. Af referaterne fremgår endvidere, at aptering af døre og lofter på 1. sal, henholdsvis er »påbegyndt«, udført ca. 60%» og »udført ca. 70%».

I en skrivelse af 4. august 1986 fra indklagede til klageren hedder det bl.a.

»De i den skrivelse af 17. juni d.å. nævnte 1 - 6 er afklaret, dels ved gennemgang af tegningerne dels ved aftaler på byggepladsen.

Ved mødet på byggepladsen, den 23. juni, blev aftalt, at vi »efter bedste evne« udarbejder tidsplan for de resterende bygningsarbejder, samt assisterer ved byggesagens færdiggørelse gennem konsulentassistance på byggepladsen 2-3 timer dagligt, endeligt omfang aftales løbende.

Honorering for ovenstående ....'.

I skrivelse af 19. august 1986 fra klageren til indklagede hedder det bl.a.

»Hermed bekræftes vor aftale af d.d., at De fra onsdag den 20. august 1986 indsætter Deres arkitekt G på fuld tid til på vore vegne at føre konduktørmæssigt tilsyn med de resterende arbejder i forbindelse med udvidelsen og ombygningen af kontorafsnittet ved ovennævnte byggeri.

Udover at føre tilsyn med kvaliteten af de resterende kontraktlige ydelser til bygherren har G beføjelser til, indenfor projektets rammer og under ansvar overfor undertegnede at indgå de nødvendige økonomiske aftaler om de restentrepriser, hvorom der ikke er truffet anden kontraktlig aftale, således at arbejdet fremmes mest muligt.

Aftalen er foreløbig gældende til udgangen af uge 37 og honoreres .....«

Den 21. august, den 25. september og den 14. oktober sendte indklagede til klageren fakturaer på forbrugt tid i forbindelse med tilsynsarbejdet i ugerne 30-41. I ugerne 30-38 for både arkitekt F og arkitekt G og i ugerne 39-41 alene sidstnævnte.

Under et møde i februar 1987 mellem bygherren, klageren og indklagede kom det frem, at der var noget galt med loftet på 1. sal. Klageren og indklagede aftalte at se nærmere på forholdet i løbet af foråret. Klageren antog, at der var tale om en konstruktionsfejl.

I skrivelse af 12. maj 1987 fra klageren til indklagede gøres indklagede ansvarlig for manglerne ved loftkonstruktionen, idet projektet anses for mangelfuldt, idet det er udarbejdet uden hensyntagen til nogle forhold, som bl.a. er beskrevet i SBI-anvisning 139, side 25-26.

Det hedder herefter i klagerens skrivelse

»Det fremgår heraf, at træbjælker, indbygget som projekteret, vil bevæge sig opad om vinteren og tilbage igen om sommeren. Årsagen hertil er, at bjælkerne om vinteren får et vandindhold på ca. 15% i den kolde overside, og ca. 10% i den varme underside, svarende til ligevægt med den relative luftfugtighed.

Det oplyses, at bevægelserne vil fortsætte fremover, stort set af samme størrelsesorden.

De nu opståede skader på de nedhængte lofter skyldes, at projektet er mangelfuldt, idet det er udarbejdet uden hensyntagen til de her nævnte forhold.«

I indklagedes skrivelse af 22. juni 1987 afvises ansvaret, idet det anføres

»Vi har deltaget i opgaven således, at vor opgave oprindelig omfattede myndighedstegningerne, jvf. projekteringsaftalen af 27. februar 1986.

Opgaven er imidlertid udvidet således, at vi har udført supplerende detailtegninger, blandt andet loftplan til belysning af pladeformater samt kanttilslutninger.

Vort projekt er ikke detaljeret således, at det egentlige ophængningsprincip på de nedhængte lofter er afklaret.«

Der henvises i skrivelsen herefter til forskellige andre forhold, der kan være årsag til den opståede skade.

Klageren har opgjort sit erstatningskrav som omkostningerne ved udskiftning af lofter og foldevæg, nedtagning og genopsætning af loftsarmaturer, malerarbejde, rengøring og ingeniørprojekt samt byggeledelse og tilsyn. For hovedparken af opgørelsen foreligger der tilbud.

Der er under den mundtlige forhandling afgivet forklaring af direktør D, arkitekt F, arkitekt G og civilingeniør H.

Direktør D har bl.a. forklaret, at da han kom ind i byggesagen den 1. juli, var han straks på byggepladsen. Et af de problemer, han blev opmærksom på, var, at han ikke fandt tegningsmaterialet særligt veldokumenteret, specielt omkring det her omhandlede problem. Han overvejede også kuldebrosproblematikken og bevægelsesproblematikken. Problemerne blev drøftet med E og senere med arkitekt F og arkitekt G. Han kan ikke tidsfæste drøftelserne med F. Han havde ikke talt med F, da han skrev. Da han selv skulle have ferie, ville han sikre sig, at der blev set efter detaljer og i det hele blev set efter, hvad der foregik på pladsen. Han sendte skrivelsen af 17. juli, som han mente lå inden for de aftalte rammer. Han opfattede F som seriøs, og efter svaret af 4. august opfattede han det således, at det hele var gået nøje igennem. Da han i begyndelsen af august fandt, at E ikke var tilstrækkelig opmærksom, og at på den anden side G havde stor detaljeviden, indgik han aftalen om et opfølgende tilsyn. Honoraret blev betalt direkte til indklagede. Vidnet opfattede det således, at klageren »købte assistance hos en anden professionel«. Han har aldrig opfattet G som ansat hos klageren. Under mødet med bygherren i foråret blev han bekendt med problemerne med loftet, der bevægede sig. Der er ikke grund til at tro, at årsagen er nogen anden end beskrevet i klagerens skrivelse af 12. maj 1987. Han har set tegning 1.15, men har ikke hæftet sig ved tekniske detaljer udover, at han ville have dokumentation for friktionerne mellem loft og skillevæg. Han hæftede sig ved gennemførelsen og afslutningen heraf, derimod interesserede han sig ikke for skinnernes fastgørelse. Han opfatter tegningen som omfattende kantdetaljer og opstropning. Han var som nævnt opmærksom på en bevægelsesproblematik i forbindelse med sin indtræden i sagen. Det er ikke fremhævet i skrivelsen af 17. juli. Det afgørende i denne skrivelse var i det hele detaljer i forbindelse med projektet.

Arkitekt F har forklaret, at på grundlag af det fra klageren modtagne materiale udarbejdede indklagede et myndighedsprojekt. Indklagede skulle endvidere deltage i byggemøderne, men havde ingen tilsynsopgaver. Tegningerne skulle naturligvis have en detaljeringsgrad, som var nødvendig til myndighedsprojekt. Herunder er ikke omfattet detaljer som ophængning. Tegning 1.15 er udarbejdet af G. Den beskriver frisekanterne. Det er også til dette spørgsmål, der er tekst. Det, der fremgår af tegningen vedrørende ophængning, er kun illustration af en eller anden form for ophængning. Det udarbejdede udkast til beskrivelse var beregnet til bygherrens formål og har aldrig været tænkt som en fagbeskrivelse til de udførende. Ophængningen har aldrig været diskuteret på noget møde. Det var belysningsarmaturerne og pladeformaterne, man interesserede sig for. Det fremhævede punkt i skrivelsen af 17. juli drejede sig om lysningspaneler omkring vinduer og om friser. På byggemødet den 23. juli var det et spørgsmål om at placere udgangspunktet for modullinier. Ophængningsproblematikken blev heller ikke drøftet på dette møde. Skrivelsen af 19. august skal ses i sammenhæng med bemærkningen i slutningen af skrivelsen af 4. august. Det var meningen, at G skulle gå ind i et samarbejde med klageren på en sådan måde, at indklagede ikke fik overdraget problemer fra fortiden. G blev stillet til rådighed for klageren og arbejdede i dette forhold for klageren. Vidnet har slet ikke beskæftiget sig med loftets ophængningsproblematik og mener ikke at være gjort bekendt med ingeniørens beregninger og havde iøvrigt af E været afskåret fra dialog med ingeniøren. Det var totalentreprenøren, der skulle koordinere ingeniør og arkitekt. Han interesserede sig for fastgørelsen på væggen for at sikre, at der i så vid udstrækning som muligt kunne anvendes hele plader. Endvidere beskæftigede han sig med friseproblemet og lysningskasser omkring vinduer. Ophængningen så han først ved besigtigelsen. Når det fremgår af projekteringsaftalen, at en del af honoraret skal forfalde, når detaljeprojekt er afsluttet, må det være en reminicens fra en ældre kontrakt.

Arkitekt G har forklaret, at hovedformålet med tegning 1.15 var placeringen af pladerne langs væggen og i relation til armaturer. »System SK« er udtryk for, at der skal anvendes pladekonstruktion med skinner. Vidnet og E talte om ophængningen. E ville selv vælge, hvorledes ophængningen skulle ske. Når der på tegningen er angivet en brætsignatur, havde det alene det formål at anvise een måde til at holde isolering og dampspærre på plads. Det er rigtigt, at fastgørelsen på en tidligere tegning er angivet med ståltråd. Den forbindelseslinie, der er på tegningen fra det fuldt optrukne beslag til brættet, er resterne af en blyantsstreg. Krumning er et kendt problem, som han diskuterede med E. Denne ville selv undersøge, hvilke skinner der skulle anvendes. E vendte ikke tilbage og meddelte, hvorledes han ville løse problemet. Vidnet var ikke klar over, hvorledes loftet blev ophængt og blev først klar over de opståede problemer i foråret 1987. Loftet var næsten færdigt, da han begyndte sit tilsyn. Under sit tilsyn rapporterede han til D.

Klageren har gjort gældende, at indklagede er ansvarlig for de skader, der er opstået på det pågældende loft, fordi projektet er mangelfuldt på grund af projekteringsfejl, idet der ved ophængning af loftet ikke er taget hensyn til, at de bjælker, der er indbygget i tagkonstruktionen, vil få bevægelser op og ned i takt med årstidsvariabelt fugtindhold i træet. Dette medfører igen, at loftpladerne, der er delvis ophængt i træbjælkerne, ligeledes bevæger sig og kommer ud af niveau.

Klageren har nærmere anført, at indklagedes opgave var mere end et blot myndighedsprojekt. Tegning 1.15 viser klart en opstropning. »Blyantsstregen« må komme indklagede til skade. Den afgivne forklaring om brætsignaturen forekommer usandsynlig, når det tages i betragtning, at en tidligere tegning viste ståltrådsophængning af isoleringen. Indklagede må være ansvarlig, således som tegningen er udformet, og iøvrigt allerede efter projekteringsaftalen. Dertil kommer det særlige tilsyn, som indklagede har udført efter klagerens skrivelse af 17. juli 1986, sammenholdt med indklagedes skrivelse af 4. august 1986 og det udvidede fagtilsyn, der er udøvet af arkitekt G, og som klageren har betalt for.

Indklagede har gjort gældende, at der ikke er begået nogen fejl fra selskabets side i forbindelse med projekteringen. Tegning 1.15 angiver intet om ophængningsmetode og -princip, men giver alene oplysning om formater og fastgøring til vægge samt elarmaturernes placering. Indklagede er ikke konsulteret om ophængningsspørgsmålet og har i det hele ikke beskæftiget sig med dette.

Indklagede har nærmere anført, at projekteringsaftale omfatter myndighedsprojekt, hvilket ikke omfatter en detalje som den foreliggende. Tegning 1.15 må forstås som forklaret af arkitekt F og arkitekt G. Der er ikke i det iøvrigt passerede holdepunkter for andet. Skrivelsen af 17. juli nævner intet om dette problem. Ved den samlede vurdering må klagerens professionalisme tages i betragtning. Specielt med hensyn til arkitekt G's tilsynsopgave må fremhæves formuleringen af klagerens skrivelse af 19. august 1986, der netop viser, at dette tilsyn udføres for klageren og ikke for indklagede. G er »udlejet« til klageren. Iøvrigt tiltrådte G på et tidspunkt, hvor loftet i det store og hele var ophængt.

Voldgiftsretten skal udtale

Den indgåede projekteringsaftale omfatter først og fremmest et myndighedsprojekt, d.v.s. et projekt med lav detaljeringsgrad, der i hvert fald ikke omfatter en detalje som den her omhandlede, der forudsætter en egentlig arbejdstegning.

Med hensyn til tegning 1.15, der desuagtet er udformet som en detaljetegning, lægges arkitekt G's forklaring om tegningens begrænsede formål til grund ved sagens afgørelse. Ved vurdering af tegningens udvisende findes der at burde lægges vægt på, at den er udfærdiget til brug for fagfolk, der iøvrigt var bekendt med problematikken om træbjælkernes fugtindhold. På denne baggrund findes tegningen, således som den i det hele er udformet, ikke med rette at kunne opfattes som en angivelse af ophængningens udformning.

Det særlige tilsyn, som indklagede har udført som følge af klagerens skrivelse af 17. juli 1986, findes ikke at have pådraget indklagede ansvar for den omhandlede fejl, idet dette tilsyn efter indholdet af skrivelsen af 17. juli alene omfatter »færdiggørelsesdetaljer« og dermed ikke har givet indklagede anledning til at beskæftige sig med det her omhandlede problem. Herefter og da det af arkitekt G udførte tilsyn efter indholdet af klagerens skrivelse af 19. august 1986 er udført på klagerens vegne, findes der i det hele ikke at kunne pålægges indklagede ansvar for de konstaterede mangler ved loftet.

Indklagede vil herefter være at frifinde for klagerens påstande.

Efter det indgåede forlig tages indklagedes påstand til følge som nedenfor bestemt.

Med hensyn til sagens og voldgiftsrettens omkostninger forholdes som ligeledes nedenfor bestemt.

T H I B E S T E M M E S

Indklagede, Arkitektfirmaet A A/S, frifindes for de af klageren, K A/S, nedlagte påstande.

Inden 14 dage fra denne kendelses modtagelse betaler klageren til indklagede 45.000 kr. (incl. moms) med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 26. december 1987, til betaling sker.

Inden samme frist betaler klageren til indklagede i sagsomkostninger 28.000 kr.

I det indbyrdes forhold betaler klageren de med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger.

København, den 27. februar 1989

Jens Lang-Jensen

Vagn Rasmussen

Erik Jørgensen

P.v.c. Per Helwigh

Ved en bygningsudvidelse, placeret over eksisterende bygning, opsattes nedhængte lofter. Træbjælkernes bevægelser ved fugtoptagelse medførte, at loftspladerne, der var delvis ophængt i bjælkerne, bevægede sig og kom ud af niveau. Udtalt af Voldgiftsretten, at projekteringsaftalen mellem totalentreprenør og arkitekt især omfattede et myndighedsprojekt med lav detaljeringsgrad, der ikke omfattede en detalje, som ophængte lofter, der forudsatte en egentlig arbejdstegning. Endvidere fandtes en tegning, således som den var udformet, ikke med rette at kunne opfattes som en angivelse af ophængningens udformning. Endelig forelå der ingen tilsynsfejl.

Arkitekten blev herefter frifundet.