Tvist mellem bygherre og entreprenør om et forlig, der ikke blev opfyldt. (* 1)

Tvist mellem bygherre og entreprenør om et forlig, der ikke blev opfyldt. (* 1)

KENDELSE

i

Voldgiftssag nr. C 2024

Byggeselskabet K ApS

mod

A A/S

Ved entreprisekontrakt af 8. januar 1986 med tillæg af 9. s.m. mellem klageren, Byggeselskabet K ApS, og indklagede, A A/S, påtog indklagede sig som hovedentreprenør at levere 15 rækkehuse på ejendommen, matr.nr. xx Y-sted.

Der er i forbindelse hermed opstået en række tvistpunkter mellem parterne, og klageren har ved klageskrift af 17. februar 1987 indbragt sagen for en i henhold til »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret, bestående af direktør, civilingeniør Z.F. Styczen, civilingeniør Paul L. Bigum og højesteretsdommer H. Funch Jensen, sidstsnævnte som retsformand.

Det fremgår af sagen, at klagerens advokat, advokat B, den 11. september 1986 fremsendte en opgørelse til indklagedes advokat over klagerens erstatningskrav i anledning af indklagedes forsinkelse med færdiggørelse af byggeriet. Kravet var foreløbig opgjort til ca. 1,1 mill. kr. og vedrørte alene »det af forsinkelsen forårsagede rentetab på byggelånet«.

Der blev i denne anledning afholdt et møde hos advokat C, der repræsenterede indklagede.

På mødet blev formuleret følgende forlig

A A/S betaler 150.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav, som K ApS måtte kunne rejse mod A A/S i anledning af, at A A/S's entreprise på Z-vej iii ikke var fuldført den 1. september 1986.

I det omfang entreprisen først fuldføres senere end den 1. oktober 1986, skal A derudover betale dagbøder. For tiden 1. oktober - 30. oktober 1986 udgør dagbøderne 10.000 kr. pr. kalenderdag, mens de derefter udgør 20.000 kr. pr. kalenderdag.

Entreprisen anses for fuldført, uanset om parterne ikke måtte være enige om samtlige detaljer i projektet, herunder om, hvorvidt pudsning af fundamenter er omfattet af A A/S's entreprise.

I øvrigt er entreprisekontrakten af 8. januar 1986 uændret, bortset fra at K ApS ikke kan kræve erstatning ved siden af eventuelle dagbøder.'

Under denne voldgiftssag har klageren gentaget sit krav på erstatning for rentetab på byggelånet og har til støtte herfor gjort gældende, at forliget ikke er bindende for klageren, da det ikke er opfyldt af indklagede.

Indklagede har gjort gældende, at forliget er bindende for klageren, da indklagede har opfyldt forliget, idet forligsbeløbet er fratrukket i indklagedes krav på 211.067 kr. vedrørende en række ekstraarbejder.

Efter parternes begæring har voldgiftsretten udtaget dette tvistpunkt mellem parterne til særskilt påkendelse.

Efter at forliget var blevet godkendt af indklagede, underrettede indklagedes advokat klagernes advokat herom i skrivelse af 16. september 1987, hvori bl.a. anføres

»I fortsættelse af vore drøftelser den 12. ds. kan jeg meddele, at A A/S tiltræder det af K ApS fremsatte forligsforslag.

Jeg beder Dem foranledige vedlagte forlig underskrevet af K ApS og derefter sendt til mit kontor. De 150.000 kr. vil blive betalt straks efter, at jeg har modtaget det underskrevne forlig.«

Den 23. september 1986 returnerede klagerens advokat forliget i underskrevet stand og anførte i forbindelse hermed bl.a.

»Jeg beder Dem venligst foranledige, at jeg modtager kopi af forliget underskrevet af Deres klienter, ligesom jeg beder Dem venligst foranledige mine klienters tilgodehavende på kr. 150.000,- afregnet i overensstemmelse med Deres skrivelse af 16. ds.«

Da indklagede ikke betalte forligsbeløbet, meddelte klagerens advokat i skrivelse af 7. oktober 1986, at »såfremt dette ikke er fremsendt ..... inden 3 dage fra dato, anser jeg forliget for misligholdt af Deres klienter, og at mine klienter følgelig ikke er bundet heraf«.

Ved skrivelse af 14. oktober 1986 meddelte indklagedes advokat, at indklagede »modregner de 150.000 kr. i selskabets tilgodehavende« hos klageren.

På dette tidspunkt var 6. rate på 544.486 kr. forfaldet til betaling. Sidste betalingsdag var den 20. september, og beløbet var ikke betalt.

7. og sidste rate forfaldt til betaling den 21. oktober 1986 og ville andrage ca. 517.700 kr.

Endvidere var en række fakturaer fra indklagede på ekstraarbejder ikke blevet betalt af klageren. Ekstraarbejderne er faktureret i tiden fra den 30. april 1986 til den 31. oktober 1986 med ialt ca. 211.800 kr., hvoraf klageren kun ville anerkende nogle enkelte poster på ialt ca. 35.500 kr.

Den 15. oktober blev der afholdt et møde mellem klagerens direktør, ingeniør D, og afdelingsleder hos indklagede, ingeniør E. Efter mødet skrev direktør D samme dag til indklagede bl.a. følgende

»Ved mødet i dag bemærkede De, at a contobegæring nr. 6 endnu ikke er betalt.

Jeg skal drage omsorg for, at denne omgående ekspederes, idet jeg samtidig bekræfter dagens aftale om, at den ved indgåelse af vort forlig omkring tidsplan m.v. aftalte erstatning på kr. 150.000,- straks herefter betales af Dem, dog med fradrag af fakturerede og godkendte ekstraydelser.«

I tilslutning hertil meddelte advokat B i skrivelse af 17. oktober 1986 indklagedes advokat bl.a. følgende

»Jeg bekræfter samtidig den med Deres klienter og advokatfuldmægtig F indgåede aftale om, at mine klienter anviser a-contobegæring stor ca. kr. 600.000,- til betaling, og at Deres klienter herefter fremsender forligsbeløbet kr. 150.000,- til mig, idet Deres klienter dog er berettiget til at modregne de af mine klienter godkendte ekstraregninger.«

Den 6. rate blev herefter betalt den 20. oktober 1986.

Den 23. oktober 1986 tilskrev indklagedes advokat klagerens advokat således

»I Deres brev af 17. ds. har de anført følgende

»...idet Deres klienter dog er berettiget til at modregne (i) de af mine klienter godkendte ekstraregninger.«

Det citerede giver mig anledning til at påpege, at K ApS ikke kan nægte godkendelse af ektraregninger i videre omfang end det, der følger af almindelige obligationsretlige regler.'

Beløbet er ikke blevet betalt og er heller ikke fratrukket 7. rate, der først blev betalt den 6. marts 1987. De 150.000 kr. er først under voldgiftssagen af indklagede blevet fratrukket i indklagedes modkrav på de ca. 211.000 kr.

Såvel ingeniør E som advokat C har forklaret, at det for så vidt var meningen, at forligsbeløbet på 150.000 kr. skulle betales straks. Ingeniør E har yderligere forklaret, at indklagede havde det princip, at man ikke betalte til medkontrahenter, der skyldte beløb til indklagede.

Direktør D har forklaret, at klageren af likviditetsmæssige årsager lagde vægt på at modtage et kontant beløb, og indklagedes repræsentanter havde på forligsmødet i september lovet, at beløbet ikke blev modregnet.

Voldgiftsretten skal herefter udtale

Uanset om indklagede efter almindelige regler måtte være berettiget til at modregne beløbet på 150.000 kr. i tilgodehavender hos klageren, finder voldgiftretten, at dette er uden betydning for sagens afgørelse. Det afgørende er, om det indgåede forlig indebærer en aftale om begrænsning af indklagedes eventuelle modregningsret.

Den seneste aftale mellem parterne har i hvert fald den betydning, at modregning ikke kunne ske i den del af indklagedes krav om betaling for ekstraarbejder, der var bestridt af klageren. Indklagedes advokats ovenfor citerede skrivelse af 23. oktober tager ikke afstand herfra, idet skrivelsen på baggrund af hele hændelsesforløbet må forstås som en præcision af, at indklagede ikke som følge af forligsaftalen gav afkald på at gøre den bestridte del af ekstraarbejdskravet gældende.

Voldgiftsretten finder derfor, også under hensyn til det ubetingede indhold af advokat C's skrivelse af 16. september 1986, at indklagede umiddelbart efter anvisningen af 6. rate har haft pligt til at betale klageren 115.000 kr. Da dette ikke er sket, er forliget misligholdt af indklagede og derfor ikke bindende for klageren.

Voldgiftsretten har herved ikke taget stilling til dette forholds betydning for sagens endelige afgørelse.

Omkostningerne ved den særskilte behandling af spørgsmålet fastsættes i forbindelse med sagens endelige afgørelse.

T H I B E S T E M M E S

Det lægges ved sagens afgørelse til grund, at det mellem parterne indgåede forlig er misligholdt af indklagede, A A/S, og er uforbindende for klageren, Byggeselskabet K ApS.

København, den 22. februar 1989

Z.F. Styczen H. Funch Jensen Paul L. Bigum

P.v.c.

Per Helwigh

Udtalt af Voldgiftsretten, at et forlig var misligholdt af entreprenøren og derfor ikke bindende for bygherren, fordi aftalen mellem parterne indebar, at der ikke kunne ske modregning i den del af entreprenørens krav om betaling af ekstraarbejder, der var betridt af bygherren. Entreprenøren havde derfor haft pligt til at betale forligsbeløbet, dog med fradrag for godkendte ekstraarbejder.