Legislator Case Law & Legislation
W19896042925 DK

Mangler ved en ejendom - påbud - oplæg

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 60429 Valid

Mangler ved en ejendom - påbud - oplæg

»Byggelovsklage vedrørende ejendommen matr.nr. 3 u m.fl., Den mellemste Del, Idum

I skrivelse af 28. juli 1988 meddelte Byggestyrelsen, at Deres klage af 14. juli 1988 over Ringkøbing amtsråds afgørelse blev sendt til amtsrådet til udtalelse.

Amtsrådet har i skrivelse af 13. september 1988 udtalt, at amtsrådet i sin afgørelse alene har taget stilling til kommunalbestyrelsens ret til i henhold til byggelovens § 14 at udøve et skøn over, hvornår bestemmelsen kan bringes i anvendelse, og hvor bygninger på grund af misligholdelse udgør en fare for ejendommens beboere eller andre.

Byggestyrelsen rettede ved skrivelse af 11. november 1988 på ny henvendelse til Ringkøbing amtsråd med anmodninmg om at modtage yderligere oplysninger om grundlaget for amtsrådets afgørelse.

Ringkøbing amtsråd svarede ved skrivelse af 13. december 1988, at amtsrådets afgørelse er truffet på grundlag af såvel 1. som 2. punkt i byggelovens § 14, stk. 1.

I klageskrivelse af 14. juli 1988 har De gjort gældende,

at drivhusene ikke kan være til fare for nogen, da kun ejeren har adkomst til at færdes på ejendommen,

at beplantning og bebyggelse i området gør, at bygningerne ikke ligger åbne for udsynet fra vejen,

at det ikke kan være rigtigt, at De skal fjerne maskiner, der står på ejendommen, idet de jævnligt bliver brugt, og

at man ikke med hjemmel i byggelovens § 14, jf. § 17, kan kræve drivhusene nedrevet.

Det fremgår af sagen, at Holstebro kommunalbestyrelse ved skrivelse af 2. marts 1988 under henvisning til byggelovens § 14, jf. § 17, påbød Dem at fjerne to drivhuse på Deres ejendom.

I den anledning skal Byggestyrelsen udtale følgende

Ifølge bestemmelsen i byggelovens § 14, stk. 1 skal bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer og derpå værende indretninger holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand.

Efter byggestyrelsens opfattelse har Holstebro kommunalbestyrelse haft hjemmel til efter byggelovens § 17, jf. § 14, stk. 1 at meddele påbud om lovliggørelse af drivhusene på ejendommen. Byggestyrelsen finder ikke, at det forhold, at kun ejeren har adkomst til at færdes på ejendommen kan tillægges nogen betydning ved sagens afgørelse, idet det fremgår direkte af byggelovens § 14, at bestemmelsen bl.a. finder anvendelse, såfremt kommunalbestyrelsen skønner, at bebyggelse mv. frembyder fare for ejendommens beboere.

Byggestyrelsen finder ikke, at der i medfør af byggelovens § 17 er hjemmel til at påbyde drivhusene fjernet. Det er op til ejeren af ejendommen at vurdere, på hvilken måde lovliggørelse skal finde sted, dvs. om der skal ske fjernelse af drivhusene, eller om de skal istandsættes.

Byggestyrelsen har på denne baggrund d.d. anmodet Holstebro kommunalbestyrelse om at ændre påbuddet i overensstemmelse med ovenstående.

For så vidt angår spørgsmålet om fjernelse af maskiner mv. på ejendommen er det Byggestyrelsens opfattelse, at påbud til varetagelse af æstetiske hensyn ved fjernelse af effekter fra et grundstykke falder uden for de formål, som kan varetages gennem byggelovgivningen. Betemmelsen kan kun anvendes til fjernelse af effekter, når forholdene på grundstykket er af omfattende og særdeles graverende karakter.

Byggestyrelsen finder på baggrund af det i sagen oplyste ikke, at Holstebro kommunalbestyrelse har haft hjemmel til efter byggelovens § 17, jf. § 14, stk. 1, at kræve maskiner mv. på ejendommen fjernet. Påbud til varetagelse af æstetiske hensyn ved fjernelse af effekter varetages gennem kommuneplanlovgivningen.

Såfremt sagen ønskes indbragt for domstolene, skal sagen anlægges inden 6 måneder, jf.byggelovens § 25, stk. 1.«

Not. 2.

Der henvises til Ringkøbing amtsråds j.nr. 8-70-22-2-661-1-88.

Not. 3.

Byggestyrelsen skal på baggrund af det ovenfor anførte anmode kommunalbestyrelsen om at ændre sin afgørelse i overensstemmelse hermed.

Der henvises til j.nr. 02.00.00G01.

Pdv

eb

Nynne Horn

Endelig adm. afgørelse 1989 60429 Valid

Fundet, at det er ejeren af en ejendom som må vurdere, om lovliggørelse i medfør af Byggelovens § 17 skal ske ved istandsættelse eller nedrivning.

Endvidere fundet, at varetagelse af æstetiske hensyn ved fjernelse af effekter fra et gårdstykke ikke omfattes af Byggelovens § 14.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →