Tvist om ansvar for afskalning i malet belægning, afsmitning fra gulvmaling og nedslidning samt forøgede udgifter til polishbehandling af gulvene. (*1)

Tvist om ansvar for afskalning i malet belægning, afsmitning fra gulvmaling og nedslidning samt forøgede udgifter til polishbehandling af gulvene. (*1)

KENDELSE i voldgiftssag nr. C 2307

K Kommune

mod

A A/S

X-skolen, Y-vej iii, Z-sted, var oprindeligt indrettet med asfaltgulve. På et senere tidspunkt blev asfaltgulvene forsynet med pålimede tæppebelægninger. På grund af problemer med indeklimaet ønskede klageren, K Kommune, i 1984 tæppebelægningen fjernet og rettede henvendelse til indklagede, A/S A, herom og om etablering af en ny overfladebehandling af asfaltgulvene.

Den 12. juni 1985 afgav indklagede tilbud på fjernelse af tæpper, udbedring af gulvenes overflade, afrensning, lakering og polishbehandling. Dette tilbud blev, jf. nærmere nedenfor, med nogle ændringer og tilføjelser accepteret af klageren, og arbejdet blev udført i sommeren 1985.

Denne voldgiftssag drejer sig om, hvorvidt indklagede kan gøres ansvarlig for, at der er konstateret afskalninger i belægningen, afsmitning fra den mørke (sorte) gulvmaling og nedslidning samt forøgede udgifter til polishbehandling af gulvene.

Klageren har indbragt sagen for en i henhold til »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og anlægsvirksopmhed« nedsat voldgiftsret, bestående af civilingeniør Bengt Lindberg, direktør, civilingeniør Leif Egeskjold og højesteretsdommer H. Funch Jensen, sidstnævnte som retsformand.

Klageren har nedlagt påstand om, principalt at indklagede tilpligtes at nedslibe og ommale gulvene, subsidiært at indklagede tilpligtes at betale 485.255,63 kr. incl. moms, eller et mindre efter voldgiftsrettens skøn fastsat beløb med tillæg af procesrente fra kendelsens afsigelse, til betaling sker.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

I november 1984 kontaktede arkitekt B, K Kommunes Bygningsvæsen, indklagede med henblik på tilbud om renovering af gulvene på tre skoler, bl.a. X-skolen. Et tilbud af 29. november 1984, der kun omfattede trapper incl. reposer og gangarealer, blev ikke accepteret, da klageren senere besluttede, at gulvrenoveringen også skulle omfatte skolens 25 klasseværelser. Efter forhandlinger i begyndelsen af juni 1985 fremsendte indklagede det ovenfor nævnte tilbud af 12. juni 1985.

Dette tilbud omfattede trapper incl. reposer, gangarealer ved klasseværelser samt klasseværelser til et samlet beløb på 255.430 kr. excl. moms.

Efter aftale med konduktør C, ansat hos indklagede, blev renoveringsarbejdet udvidet med 4 store hovedgange (72.040 kr.) og 3 depotrum m.v. (9.200 kr.), således at den aftalte entreprisesum herefter udgjorde ialt 410.737,40 kr. incl. moms.

Inden arbejdet blev udført, blev gulvbelægningen afprøvet i klasserum nr. 14, og det blev aftalt, at kvaliteten i dette rum skulle være minimum.

Arkitekt B har herom forklaret, at der var problemer med fjernelsen af den lim, som tæppebelægningen havde været fastklæbet med. Efter 3. forsøg var der stadig limrester, da det var umuligt at fjerne limen helt ved afslibning. Han accepterede derfor, at der ville blive visse ujævnheder (riller).

Voldgiftsretten skal bemærke, at det i indklagedes tilbud ikke er nærmere beskrevet, hvorledes arbejdet skulle udføres, men i en fremlagt rapport af 13. juli 1987 fra Teknologisk Institut - Overfladeteknik ( i det følgende betegnet som TIO) er arbejdet beskrevet således

1. Tæppebelægning fjernet fra asfaltgulv.

2. Gulvet slibes for fjernelse af rester af tæppelim.

3. Gulvet primes med en PVA-emulsion Ardion 51, der binder støv og virker som klæber.

4. Gulvet spartles med Mastik K 10 cementspartelmasse og Ardex K 15 (selvnivellerende) mørtel.

5. Efter hærdning (1-2 døgn) males med en terpentinbaseret urethanalkydmaling (Dyrups Granat, betongulvmaling).

6. I et enkelt lokale - børnehaveklassen - anvendes en vandbaseret plastemulsionsmaling (Dyrups Hepp Acrylplastgulvmaling).'

Afleveringsforretning blev afholdt den 12. august 1985. Af referatet herom fremgår af betydning for denne sag bl.a., at klasserum nr. 14 blev besigtiget først, og at der her intet var at bemærke. Om »klasselokaler generelt« er anført

Huller i gulve og fodlister under radiatorer samt ved rørgennemføringer spartles, slibes og males.

Huller i gulve og fodlister ved stikkontakter spartles, slibes og males.

Endvidere anføres en række yderligere mangler, som indklagede ville udbedre i skolens efterårsferie.

Gennemgang af afhjælpningen fandt sted den 4. november 1985. Bemærkningerne vedrørende »klasselokaler generelt« blev gentaget, og de sidst renoverede gulve i håndværkerrum, to depoter samt mælkerum blev kasseret helt.

Det blev efter gennemgangen aftalt, at indklagede skulle fremkomme med forslag til, hvornår den sidste afhjælpning af gulvarbejdet kunne finde sted.

Den 7. november meddelte indklagede bl.a. »at afhjælpning af gulvarbejdet vil, efter aftale med skolens ledelse, blive påbegyndt fredag den 15. november efter skoletid og fortsætte de to følgende week-ends.

Vi beklager, at der stadig er mangler ved det udførte arbejde og vil naturligvis gøre vort bedste for at nå et for alle parter tilfredsstillende resultat.«

Den 16. januar 1986 reklamerede klageren over nogle endnu ikke udbedrede fejl og mangler, og den 14. februar 1986 opsummeredes de nu resterende fejl og mangler således

»5 steder hvor murstensvægge er ødelagt. 1 el-panel ødelagt. 1 skabsvæg ødelagt. 1 fag salsdøre ødelagt. 1 væg i forgange ødelagt.«

Klageren tilbageholdt til dækning af disse reparationsarbejder 12.200 kr., hvilket indklagede accepterede ved skrivelse af 24. februar 1986.

Efter anbefaling fra D a.s., der varetog skolens rengøring, rettede klageren i februar 1987 henvendelse til TIO, der foretog besigtigelse af gulvbelægningen den 9. februar 1987. I TIO's rapport af 19. februar 1987 om forholdende anføres af teknikumingeniør Axel Danholt bl.a.

»- I efteråret 1985 blev der flere steder konstateret afsmitning fra gulvet. - I efteråret/vinteren 1985/86 foretog D pålægning af en polish, der er specialfremstillet til gulvet, hvorefter der ikke konstateredes yderligere afsmitning. - I oktober/december 1986 udførtes en ny polish pålægning, efter konstateret begyndende afsmitning. - I januar 1987 blev der igen konstateret afsmitning fra gulvet, specielt i forbindelse med vand. - Der er konstateret afskalninger en del steder.

Besigtigelse

Ved besigtigelsen konstateredes det, at flere områder på gulvarealet har en svigtende vedhæftning, ligesom gulvet disse steder er stærkt smittende. Endvidere konstateredes der overalt revner og krakeleringer i gulvoverfladen, disse revner var gennemgående ned til den gamle asfaltbelægning.

Konklusion

Det må konkluderes, at såvel afsmitningen som den dårlige vedhæftning af overfladebehandlingen skyldes en forsæbning af alkydmalingen, idet alkydmaling påført et stærkt alkalisk underlag, som den her anvendte cementbundne spartelmasse, i forbindelse med vand nedbrydes ved forsæbning.

De konstaterede revnedannelser og afskalninger skyldes kombinationen af en hård og ufleksibel spartelmasse på et plastisk materiale som asfalt.«

På dette grundlag reklamerede klageren den 27. februar 1987 over for indklagede. I reklamationsskrivelsen anføres bl.a.

»Det fremgår klart af rapporten, at den anvendte alkydmaling i forbindelse med vand vil blive opløst (forsæbning) på et underlag af cementbunden spartelmasse.

Der er herefter ingen tvivl om, at det af selskabet foreslåede og udførte arbejde er af en sådan karakter, at det ikke havde mulighed for at holde i en rimelig lang periode, og man skal derfor opfordre selskabet til eventuelt selv eller ved et andet firma at foranledige manglerne afhjulpet uden udgift for kommunen.

Man forbeholder sig i modsat fald at fremsætte et erstatningskrav af den størrelsesorden, der vil kunne dække udgifterne til manglernes afhjælpning eventuelt ved pålægning af et nyt gulv.

Kommunen skønner, at en sådan udgift vil kunne andrage op til 2 mio. kr.«

Indklagede afviste kravene ved en skrivelse af 16. marts 1987.

Der blev herefter foretaget en ny undersøgelse af gulvbelægningen af TIO (civilingeniør Mogens Brandt Pedersen, Byggeteknik, og civilingeniør Arno Cuzek, Overfladeteknik). I TIO's rapport af 13. juli 1987 anføres bl.a. følgende

»Juli 1987

Ved telefonsamtale med F, D, afd. E, oplyses det, at afsmitningen stammer fra gangene og ikke fra klasselokalerne.

Afsmitning kan i øjeblikket ikke konstateres.

I børnehaveklassen er malingen flere steder gennemslidt, og rester fra tæppelimen kan tydeligt iagttages.

Sporene efter den til limpåføringen anvendte tandspartel kan tydeligt ses, og maling såvel som spartelmasse er afslidt på »toppene«, medens »dalen« endnu er dækket af maling.

I de øvrige klasselokaler er der tegn på et vist slid.

For gangenes vedkommende er det karakteristisk, at maling såvel som spartelmasse er løsnet i afgrænsede flager.

I gangene konstateredes desuden en del revner i overfladen, der ikke følger støbeskellene i betondækket.

Overalt - men i begrænset omfang - kan iagttages buler i belægningen. Bulerne »giver efter«, og der er således manglende forbandt enten mellem to malinglag, mellem malinglag og spartelmasse eller mellem spartelmasse og det oprindelige asfaltgulv.

Ved en yderligere foretaget undersøgelse er det konstateret, at det øverste malinglag - formentlig på steder der er blevet efterrepareret - let lader sig skille fra det underliggende malinglag. Det er karakteristisk, at det afdækkede malinglag bliver til et fint pulver.

Det afdækkede malinglag er fuldstændigt blankt, og det betyder, at der ikke er foretaget slibning, inden reparationsmalingen blev påført. Hvis udbedringen er foretaget mere end 8-10 dage, efter at det oprindelige malinglag er påført, er det nødvendigt at foretage en slibning for at sikre vedhæftning for det følgende lag maling.

Materialer

Som der fremgår af brev fra D af 27. januar 1987, omtales den i sommeren 1985 påførte belægning som værende asfaltbaseret. Dette bekræftes af F, D, der anfører, at selskabet først for nylig er blevet klar over, at det drejer sig om en malebehandling.

Hvorvidt denne opfattelse har haft indflydelse på D's behandling af gulvene, kan ikke udtales.

Det er først ved mødet, afholdt på skolen den 29. juni 1987, at det af A blev oplyst, at der i et enkelt lokale - børnehaveklassen - er anvendt vandbaseret emulsionsmaling. Det er denne, der er meget slidt. Denne type maling har normalt en ringere slidbestandighed end den, der opnås med en terpentinbaseret urethanalkydmaling. En sådan er anvendt i alle de øvrige lokaler, og den er fremstillet af A/S G.

Dette bekræftes af laboratoriechefen hos G, civ.ing. H, der samtidig oplyser, at påføring af denne maling på en frisk cementbaseret spartelmasse - i dette tilfælde Mastik K 10 og Ardex K 15, begge fra Ardex - indebærer en vis risiko for forsæbning, navnlig hvis lagtykkelsen af spartelmassen er så stor, at en fuldstændig udtørring endnu ikke har fundet sted.

Laboratoriechefen anfører endvidere, at den anvendte maling er uegnet til anvendelse på gulve med så stor trafikbelastning som på en skole, idet slidbestandigheden ikke er tilstrækkelig høj.

Konklusion

Afsmitning

Gulvmalingen er kemikaliefast i en sådan grad, at hverken de anvendte rengøringsmidler eller de anvendte polisher kan skade malingen. Det spørgsmål er blevet rejst, hvorvidt brugen af kalksalpeter som tøsalt kunne påvirke afsmitningstendensen. Kemikaliet i sig selv - calciumnitrat påvirker ikke malingen. Dets vandsugende egenskab spiller næppe nogen rolle, idet der i vinterperioden under alle omstændigheder føres megen væde med ind i bygningen. Det kan ikke afvises, at kalksalpeteren forhindrer en udtørring, men vandfilmen vil ikke forøge tendensen til afslidning/afsmitning.

Den kalksalpeter, der med fodtøjet spredes over alle gulve, vil derimod give anledning til, at et større gulvareal end ellers vil blive holdt fugtigt.

Den i gangarealerne anvendte rengøringsmetode, der indebærer brugen af en kombinationsmaskine, betyder en forøget slidbelastning af gulvene.

Da ikke alle rester suges tilbage i maskinen, vil der i gangene kunne efterlades et tyndt lag malingstøv, som under fugtige forhold transporteres fra gangarealerne til andre steder, herunder festsal og kantine.

Når fodaftryk fremtræder tydeligst disse steder, skyldtes det, at tæppebelægningen virker som en sugende måtte. Når afsmitningen kun finder sted periodisk, hænger det sammen med nedslidning af den hvert halve år påførte polishfilm. De steder, hvor filmen endnu er intakt, sker der ingen afsmitning, medens de steder, hvor malingfilmen er »blottet«, giver afsmitning.

Denne tendens må formodes at være mere udtalt på reparerede arealer, hvor det øverste malinglag har dårlig vedhæftning til det underliggende. Den omstændighed, at det afslidte lag er pulveriseret, betyder, at det lettere spredes med fodtøjet.

A fremhæver, at afsmitning ikke vil finde sted, hvis polishfilmen holdes intakt og foreslår en månedlig retablering. D oplyser, at dette vil medføre en ekstra udgift for kommunen på ca. 30.000 kr. pr. gang.

Hertil anføres, at polishbehandling af gulve normalt har til formål at lette rengøringen (friktionen mellem gulve og rengøringsudstyr - fx. mopper - mindskes).

Endvidere kan polishbehandlingen være begrundet i ønsket om en ændret (forhøjet) glans. Anvendelsen af en polishfilm som »beskyttelseslak« for den underliggende overfladebehandling er ikke normal.

Den særlige og udprægede tendens til afsmitning fra gulvet i legestuen kan ikke forklares på det nærværende grundlag. Det arter sig så atypisk, at der kunne være tale om en tredie type maling. Der foreligger dog ikke oplysninger om, at dette skulle være tilfældet.

Afslidning

Afslidningen er særlig udpræget i børnehaveklassen, som efter det oplyste er behandlet med en vandbaseret emulsionsmaling.

En sådan malingstype er mindre slidstærk end den i de øvrige lokaler anvendte urethanalkydmaling. Dette kan være forklaringen på, at afslidningen er størst i dette lokale.

At afslidning foregår på den før beskrevne måde, hænger sammen med, at limresterne ikke er fjernet kvantitativt ved afslibningen af gulvet. Derved tilbagebliver »elastiske rygge«, som hverken giver tilstrækkelig forbandt til efterbehandlingen eller tilstrækkelig trykfasthed.

Afhjælpning

Gulvmalingernes generelle manglende slidfasthed kan der ikke rådes bod på, men tendensen til afsmitning kan mindskes, hvis tidligere og fremtidige reparationsfelter afslibes og støvsuges, forinden nyt malinglag påføres.'

Under den mundtlige forhandling er der - foruden af arkitekt B - afgivet forklaring af civilingeniør H, G, arkitekt I, der var ansat hos klageren indtil maj 1986, konduktør C, ansat hos indklagede, civilingeniør J, ansat hos indklagede, driftsleder F, ansat ved rengøringsselskabet og civilingeniør Mogens Brandt Pedersen, Teknologisk Institut.

Arkitekt B har forklaret, at kommunen ønskede det oprindelige asfaltgulv retableret, men tæppelimen hindrede en sådan retablering. Konduktør C oplyste under kontraktsforhandlingerne, at klageren havde udført tilsvarende gulvbelægning flere andre steder. Klageren er ikke blevet orienteret om, hvorledes gulvene skulle vedligeholdes og slet ikke om, at de skulle undergives hyppig polishbehandling.

Konduktør C har bl.a. forklaret, at en tilsvarende gulvrenovering er udført andre steder, bl.a. på Teknisk Skole på Æ-sted, uden at det har givet anledning til problemer. Han har sagt til klagerens repræsentanter, at gulvbelægningen skulle vedligeholdes med polish - i starten en gang om måneden, indtil der var opbygget en beskyttende »film«.

Klageren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at indklagede ikke burde have tilrådet en gulvbelægning, som må anses for uegnet til anvendelse på en skole, hvortil kommer, at arbejdet er håndværksmæssigt mangelfuldt udført. Klageren må derfor have krav på, at indklagede omgør arbejdet eller betaler herfor.

Indklagede har gjort gældende, at der - bortset fra steder, hvor ommaling er foretaget - ikke er tale om håndværksmæssige fejl. Det er endvidere ikke indklagede, der alene af klagerens teknikere er blevet spurgt om, hvorledes indklagede kunne foretage retableringen, som kan bære risikoen for behandlingens egnethed til formålet.

Voldgiftsretten skal bemærke

Indledningsvis bemærkes, at gulvbelægningen nu har været i brug i ca. 3 1/2 år, og at det derfor ikke kan pålægges indklagede hverken at omgøre arbejdet eller dække de fulde udgifter til en sådan foranstaltning.

En malebehandling af asfaltgulve er en ringere - og væsentligt billigere - teknisk løsning end en gulvbelægning med linoleum, vinyl eller plastgulvmasse. Den mindre kostbare anlægsudgift modsvares af øgede udgifter til vedligeholdelse, f.eks. ved ommaling hvert 5. - 8. år, afhængig af malingtype, lagtykkelse og slidpåvirkningens intensitet. I relation til dette sidste skal voldgiftsretten fremhæve, at det her drejer sig om en skole, hvor undervisningsaktiviteterne foregår i een etage (stueetagen), således at slidpåvirkningen er betydelig. Voldgiftsretten finder, at klagerens teknikere var eller i hvert fald burde have været klar over disse forhold, således at ansvaret for den valgte løsnings hensigtsmæssighed ikke, som sagen foreligger oplyst, kan pålægges indklagede.

Spørgsmålet bliver herefter, om det arbejde, som indklagede har udført, lider af håndværksmæssige fejl og mangler.

På baggrund af den seneste rapport fra Teknologisk Institut og de iagttagelser, som voldgiftsretten har gjort under en besigtigelse i forbindelse med den mundtlige forhandling i sagen, skal voldgiftsretten herom bemærke

Voldgiftsretten udtog under besigtigelsen tre prøver malingsskaller fra tre forskellige lokaler. Det blev konstateret, at cementspartelmassen fulgte med under skallerne, således at vedhæftningen mellem maling og spartelmasse tilsyneladende er god, bortset fra de steder, hvor der er blevet pletrepareret.

Vedrørende afskalning

Afskalningen er forholdsvis lokal og er opstået, hvor malingsfilm og cementspartellag (= gulvbelægningen) er blevet udsat for forholdsvis lokal mekanisk påvirkning i form af

- temperaturbevægelser med revnedannelse i asfaltunderlaget i forhold til gulvbelægningen, mest typisk i gange med store glaspartier (kulde om vinteren / stærk solvarme om sommeren)

- mekanisk påvirkning fra stole med stålrørsben, som i visse tilfælde mangler gummibeskyttere

- stærk fugtpåvirkning som f.eks. ved håndvaske

- mekanisk slitage fra rengøringsmaskinen (kombinationsmaskine)

- limrester i form af riller, som har anden elasticitet end cementspartlen. Afskalningen omfatter skønsmæssigt kun ca. 5% af gulvarealet. Den idag mest iøjnefaldende afskalning er, hvor malingen skaller af mellem cementspartellag og asfaltgulvet. Det svageste led er således vedhæftningen mellem cementspartel og gammel oprindeligt asfaltgulv (grundet forskel i bevægelse).

Malingfilmen viser ikke tegn på forsæbning (alkalisk opløsning). Forsæbning er derfor ikke nogen sandsynlig årsag til afskalningen. Derimod har bevægelser i asfaltgulvet og forekomst af betydelige rester af tæppelim i form af opståede riller (fra tandspartlingen) medført, at gulvbelægningen er begyndt at afskalle (mekanisk påvirkning). Den anden form for afskalning nemlig mellem malinglagene skyldes med stor sandsynlighed dårlig afrensning, og at det gamle malinglag ikke er blevet matslebet før malingpåføringen.

Voldgiftsretten finder herefter ikke, at afskalningerne kan henføres til håndværksmæssige fejl - bortset fra pletreparationerne. Der er hverved også lagt vægt på, at klagerens tekniske rådgivere har accepteret tilstedeværelsen af synlige ujævnheder i form af riller fra limrester.

Vedrørende nedslidning

På nogle begrænsede steder er under besigtigelsen konstateret nedslidning af malingfilmen ned til cementspartelmassen, bl.a. på de steder, hvor der er meget gangtrafik (ved f.eks. lærerbordet).

Afslidningen sker mest på toppene af de limrester (riller), som findes fra tæppelimen, der som nævnt er accepteret af klageren.

At der på enkelte steder er sket gennemslidning af malingfilmen, er normalt (på udsatte steder), efter at der nu er gået ca 3 1/2 år fra den opringelige malebehandling.

Der kan endvidere refereres til laboratoriechef H's oplysning om, at en gulvmaling begynder at nedslides fra den dag gulvet tages i brug.

Almindeligvis gælder, at slitagen for en gulvmaling kan gå op til ca. 20 my pr. år (beroende på malingtype og slidintensitet). Er malingfilmens totale lagtykkelse 70-80 my (svarende til to gange strygning), skal man således regne med en begyndende gennemslidning efter 3-4 år.

Den jævnlige nedslidning på de nævnte 20 my pr. år vil hele tiden forårsage en vis farveafsmitning (se næste punkt).

Områderne med afslidning udgør skønsmæssigt idag kun ca. 2-3% af det totale gulvareal.

Voldgiftsretten finder herefter heller ikke, at nedslidningen kan henføres til forhold, som indklagede kan gøres ansvarlig for.

Vedrørende afsmitning

Voldgiftsretten finder, at afsmitningsproblemet i væsentlig grad hænger sammen med den valgte mørke gulvfarve. Hvis der var anvendt en lysere farve, ville den afsmitning, der følger af slid på malede gulve, ikke have været så markant, og behovet for polishbehandling for at mindske tendensen til afsmitning ville have været væsentligt mindre. Som sagen er oplyst, finder voldgiftsretten ikke, at indklagede kan gøres ansvarlig for det uhensigtsmæssige farvevalg.

Af en fremlagt skrivelse af 27. januar 1987 fra D a.s. til K Kommunes bygningstilsyn fremgår det, at afsmitning blev konstateret i efteråret 1985. Af denne skrivelse og af driftsleder F's forklaring fremgår imidlertid også, at rengøringsselskabet indtil engang i sommeren 1987 fejlagtigt er gået ud fra, at gulvbelægningen var asfaltbaseret. Selskabet er således ikke blevet informeret og er heller ikke selv blevet opmærksom på, at det i realiteten drejede sig om rengøring og vedligeholdelse af malede gulve og ikke om asfaltgulve. I TIO's rapport af 13. juli 1987 fremdrages dette forhold, men instituttet har ikke kunnet udtale sig om, hvorvidt denne fejlagtige opfattelse har haft indflydelse på rengøringsselskabets behandling af gulvene.

Voldgiftsretten finder, at det i første række påhviler klageren at drage omsorg for en forsvarlig rengøring og vedligeholdelse af gulvene, herunder at informere rengøringsselskabet om, at gulvene var malede gulve, således at selskabet straks fra sommeren 1985 havde haft mulighed for at blive opmærksom på de særlige problemer, som de malede, mørke gulve frembød. Herefter, og idet indklagede først i slutningen af januar 1987 blev gjort opmærksom på afsmitningsproblemerne og således indtil da har været afskåret fra at deltage i en eventuel løsning af problemet, finder voldgiftsretten ikke, at indklagede kan pålægges ansvar herfor.

Vedrørende pletreparationerne

Som anført ovenfor skyldes en del af afskalningerne en mangelfuld udførelse af pletreparationer. Dette forhold, som ikke umiddelbart har kunnet iagttages, må anses som en ansvarspådragende fejl fra indklagedes side. Voldgiftsretten finder, at klageren er berettiget til erstatning herfor. Erstatningen fastsættes skønsmæsigt til 30.000 kr. incl. moms med tillæg af sædvanlig procesrente fra kendelsens afsigelse.

Efter sagens udfald findes klageren at burde godtgøre indklagede i delvise sagsomkostninger 25.000 kr.

Voldgiftsrettens omkostninger betales endeligt af klageren.

T H I B E S T E M M E S

Indklagede, A/S A, skal til klageren, K Kommune, betale 30.000 kr. incl. moms med tillæg af sædvanlig procesrente fra kendelsens afsigelse, til betaling sker.

Klageren betaler i sagsomkostninger til indklagede 25.000 kr.

Voldgiftsrettens omkostninger betales endeligt af klageren.

Beløbene skal betales inden 14 dage fra kendelsens modtagelse.

København, den 9. marts 1989

Bengt Lindberg H. Funch Jensen Leif Egeskjold

P.v.c.

Per Helwigh

I en skole blev der - efter fjernelse af pålimet tæppebelægning - retableret en malet overfladebehandling af asfaltgulve. Senere er der konstateret afskalninger i belægningen, afsmitning fra den mørke gulvmaling og nedslidning samt forøgede udgifter til polishbehandling af gulvene. Det fandtes, at ansvaret for den valgte løsnings hensigtsmæssighed ikke kunne pålægges entreprenøren, at afskalning af maling ikke kunnes henføres til håndværksmæssige fejl, at entreprenøren ikke kunne gøres ansvarlig for nedslidning af maling, det uhensigtsmæssige farvevalg eller afsmitningsproblemerne. Endvidere påhvilede det kommunen at drage omsorg for en forsvarlig rengøring og vedligehold af gulvene. Der tilkendtes erstatning for nogle mangelfuldt udførte pletreparationer.