Tilskud til statsgaranterede studielån. Beregningsgrundlag
Statutory Text (4 Articles)
§ 10 i bekendtgørelse nr. 676 af 4. november 1988 om tilskud til afvikling af statsgaranterede studielån indeholder regler om Styrelsens og Hypotekbankens indhentning af oplysninger, der er nødvendige for at fastsætte årsindkomsten. § 10, stk. 4, handler om adgangen til at indhente sådanne oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder.
Tilskudsberegningen er foretaget på grundlag af Statsskattedirektoratets oplysninger om Deres indkomstgrundlag for 1989 og Deres skattepligtige formue pr. 31. december 1987. Indkomstgrundlaget for 1989, jf. lovens § 2a, er summen af den personlige indkomst i 1987, den positive kapitalindkomst i 1987 samt eventuelt et beregnet formueafkast. Der tages ikke hensyn til ændringer i Deres økonomiske forhold efter 1987.
Ankenævnet for Tilskud til Statsgaranterede Studielån fastholder på det foreliggende grundlag Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes beregning af tilskuddet for tilskudsåret 1989/90.
For så vidt angår muligheden for en fornyet tilskudsberegning henviser ankenævnet til udtalelsen fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Det fremgår af denne udtalelse, at der kan være grundlag for en fornyet tilskudsberegning, hvis De kan dokumentere, at skattevæsenet har ændret indkomstgrundlaget for 1989.
Tilskud til statsgaranterede studielån. Beregningsgrundlag
Ankenævnets brev af 6. december 1989
I brev af 10. april 1989 har De klaget over Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes afgørelse om tilskud for tilskudsåret 1989/90. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har i brev af 23. august 1989 i anledning af Deres klage afgivet en udtalelse, som De har fået kopi af.
Styrelsen fastholder sin afgørelse.
Med brev af 9. september 1989 er De kommet med yderligere kommentarer til SU-styrelsens udtalelse af 23. august 1989. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har i brev af 17. oktober 1989 fastholdt sin tidligere afgørelse. SU-styrelsen meddeler, at såfremt De kan fremlægge dokumentation for, at skattevæsenet har ændret Deres indkomstgrundlag for 1989, Vil SU-styrelsen omberegne Deres tilskud.
Med brev modtaget i ankenævnet den 1. november 1989 har De kommenteret styrelsens afgørelse af 17. oktober 1989.
Ankenævnet skal udtale
Bestemmelserne om, hvordan tilskuddet beregnes, findes i §§ 2-4 i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 13. september 1988. Der henvises til note 2 i lovbekendtgørelsen, hvoraf ordlyden af § 4 fremgår. Lovens § 2, stk. 2, beskriver, hvordan man når frem til den beregnede årsindkomst.
Ingen
Tilskudsberegningen for tilskudsåret 1989/90 er foretaget på grundlag af Statsskattedirektoratets oplysninger om klagers indkomstgrundlag for 1989 og klagers skattepligtige formue pr. 31. december 1987. Der tages ikke hensyn til ændringer i klagers økonomiske forhold efter 1987. Der er kun grundlag for en fornyet tilskudsberegning, hvis klager kan dokumentere, at skattevæsenet har ændret indkomstgrundlaget for 1989