Legislator Case Law & Legislation
W19896040525 DK

Godkendelse - Erstatning

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 60405 Valid

Godkendelse - Erstatning

I nævnet til behandling af tvistigheder mellem efg-elever og praktikvirksomheder er der den 18. oktober 1989 i sag nr. 30/1988: Efg-elev A mod B v/C (handels- og kontor - butiksekspedition) afsagt følgende

KENDELSE: Klageren, efg-elev A, adr., x-by, født den 20. november 1970, blev pr. 20. juni 1988 ansat hos indklagede, B v/C, adr., x-by. Efter det under sagen oplyste var der mellem parterne enighed om, at der skulle oprettes en uddannelsesaftale. Den aftale blev imidlertid aldrig oprettet, og klageren fratrådte den 7. september 1988.

Under denne sag, der er indbragt for nævnet ved klageskrift af 21. november 1988, har klageren ved sin faglige organisation Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark påstået indklagede tilpligtet at betale en erstatning på kr. 28.450,36 kr.

Indklagede har ikke afgivet skriftligt svar i sagen og har ikke givet møde for nævnet.

Klageren har under personligt fremmøde for nævnet bl.a. forklaret, at hun har gennemgået efg-basisår. Hun spurgte mange gange, hvornår uddannelsesaftalen skulle underskrives. C svarede i starten, at det skulle ske efter 1. august 1988, da de først skulle lære hinanden at kende. Da der heller ikke skete noget i august måned, henvendte hun sig til HK. Hun har nu arbejde hos en bager.

Det er oplyst, at indklagede virksomhed ikke er godkendt som uddannelsessted.

Tvistighedsnævnet skal udtale

Efter klagerens forklaring, der som ubestridt lægges til grund, har indklagede, hvis virksomhed ikke var godkendt som uddannelsessted, lovet klageren ansættelse som efg-elev. Da indklagede ikke har kunnet opfylde denne aftale, findes han at være erstatningsansvarlig over for klageren.

THI BESTEMMES

Indklagede, B v/C, betaler inden 14 dage 11.000 kr. til klageren, efg-elev A.

Hver part bærer sine omkostninger.

Endelig adm. afgørelse 1989 60405 Valid

Ingen

Endelig adm. afgørelse 1989 60405 Valid

En virksomhed, der ikke var godkendt som uddannelsessted, lovede at indgå en uddannelsesaftale med en elev. Eleven blev tillagt erstatning på 11.000 kr. for manglende opfyldelse af aftalen fra virksomhedens side.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →