Legislator Case Law & Legislation
W19896040325 DK

Uddannelsesstøtte - ansættelse som studenterstipendiat/praktik - egenindkomst

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 60403 Valid

Uddannelsesstøtte - ansættelse som studenterstipendiat/praktik - egenindkomst

Ankenævnets brev af 8. september 1989

I et brev af 20. april 1989 har De klaget over, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har krævet, at De på grund af en overskridelse af egenindtægtsgrænsen skal tilbagebetale det stipendiebeløb på 11.328 kr., som De modtog i perioden 1. august 1985 - 31. marts 1986.

Fra den 1. februar 1986 blev De ansat som studenterstipendiat ved X-Laboratorium med en månedsgage på 6.284 kr. Denne løn i perioden 1. februar - 31. juli 1986 overskrider sammen med en lønindtægt fra Y-Apotek SU-indtægtsgrænsen i 1985/86 på 53.700 kr., hvilket er baggrunden for det af SU-styrelsen fremsatte tilbagebetalingskrav.

De finder det urimeligt, at det forhold, at De fra 1. februar 1986 gennem ansættelsen på X-Laboratorium fik en lønindtægt af den angivne størrelsesorden, skal føre til, at De skal tilbagebetale den uddannelsesstøtte, De modtog i støtteårets første 7 måneder, hvor De kun havde indtægten fra Y-Apotek (13.580 kr.). De henfører i denne forbindelse februarlønnen fra X-Laboratorium til marts 1986 med den begrundelse, at lønnen betales bagud. Herudover ses, at De også fik udbetalt stipendieraten for marts 1986.

Styrelsen har den 29. marts 1989 meddelt Dem, at indtægten skal opgøres for hele støtteperioden, som efter de foreliggende oplysninger er hele støtteåret (1. august 1985 - 31. juli 1986). Dette ændres ikke ved, at De anmoder om at få standset stipendieudbetalingerne i en del af støtteperioden.

I anledning af Deres klage har styrelsen afgivet en udtalelse i et brev af 6. juli 1989, hvoraf De har fået tilsendt en kopi. Styrelsen fastholder heri tilbagebetalingskravet.

På Deres indtægtskontrolskema for 1985/86 angav De, at De havde været i lønnet praktik i perioden 1. marts - 31. juli 1986 (skulle være fra 1. februar 1986). Praktik må efter ankenævnets opfattelse forstås som perioder, hvori den uddannelsessøgende - selv om vedkommende fortsat står som indskrevet ved uddannelsesinstitutionen - helt forlader det teoretiske studium for på fuldtidsbasis at deltage i det daglige arbejde i en virksomhed. Ankenævnet går ud fra, at der ikke foreligger en lønnet praktik af denne art, idet det ikke fremgår af ankenævnets oplysninger om biokemistudiet ved Københavns Universitet, at der indgår praktik i dette studium.

Ankenævnet kan herefter tiltræde styrelsens afgørelse, der er i overensstemmelse med de gældende regler, som styrelsen har orienteret Dem om (Z BEK nr 205 af 29/03/1988 §§ 5, 13, 15).

Uddannelsesstøttesystemet er baseret på helårlige støttetildelinger og tilsvarende på opgørelser af indtægten inden for de samme helårlige perioder, alt under forudsætning af, at den uddannelsessøgende er indskrevet på uddannelsesinstitutionen i hele støtteåret. Selv om De - trods indtægten fra Y-Apotek - havde behov for stipendieraterne i efterårssemestret 1985, fik De med indtægten i forårssemestret 1986 god mulighed for at tilbagebetale de i samme støtteår udbetalte stipendierater på 11.328 kr.

Endelig adm. afgørelse 1989 60403 Valid

Løn under ansættelse i studietiden som studenterstipendiat på et laboratorium skal medregnes i egenindkomsten af universitetsstuderende i biokemi. Ansættelsen kan ikke betragtes som en lønnet praktikperiode, der ikke medregnes i støtteperioden.

Afgrænsning af begrebet praktik

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →