Legislator Case Law & Legislation
W19896039425 DK

Støtteberettigende uddannelser/studier i udlandet

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 60394 Valid

Støtteberettigende uddannelser/studier i udlandet

Undervisnings- og Forskningsministeriets skrivelse af 24. februar 1989

Ved brev af 9. januar 1989 har De klaget til Undervisningsministeriet over at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte ved skrivelse af 13. december 1988 har afslået at give Dem uddannelsesstøtte til et franskkursus ved Universite de G.. i Schweiz.

Styrelsens afslag var begrundet med, at kurset ikke kan betragtes som en egentlig uddannelse og derfor ikke opfylder betingelserne for at kunne godkendes som en støtteberettigende offentlig anerkendt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse.

De anfører i Deres klage, at kurset er nødvendigt for Deres optagelse på tolkeskolen ved Universite de G...

Departementet har i anledning af Deres klage indhentet den i kopi vedlagte udtalelse af 14. februar 1989 fra styrelsen. Styrelsen henholder sig til sin tidligere afgørelse.

I denne anledning skal Undervisningsministeriet meddele, at man er enig i den af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte trufne afgørelse.

Det drejer sig om et kursus ved Ecole de langue et de civilisation francaises ved La Faculte des lettres de l'Universite de G... Kurset er specielt tilrettelagt for ikke-fransktalende studerende. Et sådant kursus kan efter ministeriets opfattelse ikke betragtes som en egentlig offentlig anerkendt uddannelse. Det er i denne forbindelse uden betydning, at kurset er nødvendigt for Dem for som udlænding at blive optaget på tolkeskolen. Kurset opfylder derfor ikke betingelserne i § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 205 af 29. marts 1988 om uddannelsesstøtte for at kunne godkendes som uddannelsesstøtteberettigende.

Det følger af bekendtgørelsens § 3, stk. 3 og 4, at uddannelse og studier i udlandet kun er støtteberettigende, når de ville give adgang til uddannelsesstøtte, hvis de foregik i Danmark. Det omhandlede kursus ville som nævnt ikke give adgang til uddannelsesstøtte, hvis det foregik i Danmark.

Endelig adm. afgørelse 1989 60394 Valid

Kursus specielt tilrettelagt for ikke fransktalende studerende ved universitet i Schweiz ikke godkendt som uddannelsesstøtteberettigende. Kurset nødvendigt for optagelse på tolkeskolen ved universitet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →