Stiftelsesprovision, underkurs. (* 1)

Stiftelsesprovision, underkurs. (* 1)

Assurandør A klagede for indkomståret 1986 over, at amtsligningsrådet ikke fuldt ud havde godkendt hans fradrag for stiftelsesprovision vedrørende et lån på 2.242.000 kr., optaget i en sparekasse med efterfølgende køb af statsgældsbeviser.

Det fremgik af sagen, at klageren havde anvendt det pågældende lån til køb af 10%»s statsgældsbeviser 1987 I den 10. oktober 1986. Han havde købt for 2 mio. kr. til kurs 98,250 eller kursværdi 1.965.000 kr. Pr. 20. februar 1987 var obligationerne udløbet, og værdien af disse var indbetalt til sparekassen til indfrielse af det optagne lån.

Omkostningerne til sparekassen havde andraget 6.726 kr. i stempeludgifter og 56.050 kr. i stiftelsesprovision.

Amtsligningsrådet havde anset værdipapirerne for købt til underkurs, idet børskursen pr. handelsdatoen den 10. oktober 1986 var 100. Samtidig havde amtsligningsrådet antaget, at stiftelsesprovisionen ved låneoptagelsen, 2 1/2%, væsentligt oversteg pengeinstituttets normale stiftelsesprovision, således at fordelen ved købet af de pågældende værdipapirer til underkurs svarede til forhøjelsen af stiftelsesprovisionen. Amtsligningsrådet havde derfor ikke fundet hele den opkrævede stiftelsesprovision for reel og havde reguleret fradraget herfor med 35.000 kr., der svarede til afvigelsen mellem købsprisen og handelsprisen for værdipapirer på handelsdatoen, beregnet som 1,75% af 2 mio. kr.

Klagerens indkomst blev herefter forhøjet med dette beløb.

Klageren gjorde bl.a. gældende, at han havde givet den pris for statsgældsbeviserne, som sparekassen havde forlangt, hvortil kom, at en provision på 2 1/2% p.a. måtte anses for normal for et lån som det omhandlede.

Efter det oplyste fandt Landsskatteretten, at klageren i det pågældende arrangement med sparekassen havde købt statsgældsbeviser til en noget lavere kurs end handelsværdien (børsnoteringen), og at kursdifferencen til gengæld var lagt oven på den ellers fradragsberettigede stiftelsesprovision. Det var således med rette, at amtsligningsrådet havde grebet ind over for den erlagte stiftelsesprovision i det omfang, denne herefter ikke kunne anses for reel.

Idet Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at ændre den af amtsligningsrådet foretagne regulering, blev den påklagede indkomstansættelse stadfæstet.

En del af stiftelsesprovisionen på et lån i en sparekasse, anvendt til køb af statsgældsbeviser i sparekassen til lavere kurs end børskursen, blev ikke anset for fradragsberettiget for den dels vedkommende, der svarede til underkursen på statsgældsbeviserne.