Reklame - repræsentation (* 1)

Reklame - repræsentation (* 1)

Depotejer A klagede for indkomståret 1986 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke fuldt ud havde godkendt hans fradrag for bortgivet øl.

Det var oplyst, at klageren var indehaver af et øldepot, og at han ved indkomstopgørelsen for tiden fra den 1. oktober 1985 til den 30. september 1986, der lå til grund for den påklagede ansættelse, havde fratrukket 20.781 kr. som udgift ved bortgivet øl.

Efter at et beløb heraf på 5.195 kr. var tilbageført til 1985, havde myndighederne af restbeløbet på 15.586 kr. alene anset 1/3 eller 5.195 kr. for fuldt fradragsberettiget reklameudgift. De 2/3 eller 10.391 kr. var anset for repræsentationsudgifter, hvoraf alene 75 % eller 7.793 kr., var fradragsberettiget i henhold til cirkulære nr. 5 af 21. januar 1986.

Klagerens revisor oplyste, at klageren selv havde stået for al bortgivning af øl, og at modtagerne havde været kunder, der sad på værtshuse eller hos købmænd, når klageren leverede øl. Revisoren gjorde herefter gældende, at bortgivelsen var sket til en sådan større, ubestemt kreds, at der var tale om en reklameudgift, som også efter 1. januar 1986, da det foran nævnte cirkulære trådte i kraft, var fuldt fradragsberettiget.

Landsskatteretten fandt imidlertid at måtte være enig med de stedlige skattemyndigheder i, at klagerens bortgivelse af øl til ham ubekendte restaurationsgæster snarere måtte anses for sket for at fastholde og udbygge forretningsforbindelsen med de pågældende restauratører som hans kunder, og herefter måtte udgiften karakteriseres som en repræsentationsudgift. Da den foretagne begrænsning af fradrag for de omhandlede udgifter herefter var foretaget med rette, blev den påklagede ansættelse stadfæstet.

LV 1988,L 4.7.

(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 10, side 801

Af udgiften til øl, bortgivet efter 1. januar 1986 af en depotejer til kunder, som var i restaurationer og hos købmænd, når han afleverede øl, blev kun 1/3 anset for reklameudgift, medens 2/3 blev anset for repræsentationsudgift over for restauratører og købmænd, der var depotejerens direkte kunder.