Børn, gaver, renteindtægter. (* 1)

Børn, gaver, renteindtægter. (* 1)

Statsautoriseret revisor A klagede for indkomstårene 1982, 1983 og 1984 over, at de stedlige skattemyndigheder havde overført renteindtægter og udbytte samt skattegodtgørelse heraf fra klagerens børns indkomstopgørelser til klagerens indkomst, ligesom formue, selvangivet hos klagerens børn, var overført til klagerens formue.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren i 1977 havde stiftet anpartsselskabet B ApS. Oprindelig var klagerens børn, født i henholdsvis 1967, 1970 og 1974, indsat som medstiftere af selskabet, men da dette ikke kunne godkendes af hensyn til børnenes alder, var klageren alene kommet til at stå som stifter af selskabet.

Efter stiftelsen havde klageren til hver af børnene overdraget nom. 9.000 kr. B-anparter. Samtidig havde hvert barn lånt 9.000 kr. af klageren til købet af anparterne. Der var i denne forbindelse indgået låneaftaler med børnene, hvoraf fremgik, at hvert barn havde lånt 9.000 kr. af klageren, dog således, at gælden ikke var forbundet med personligt gældsansvar, så længe børnene ikke var fyldt 18 år. Gælden kunne alene gøres gældende inden for den værdi, anparterne eller deres afkast måtte have. Gælden skulle afvikles efter nærmere aftale, efter at barnet var fyldt 18 år. Såfremt anparterne måtte blive solgt, skulle gælden dog indfries i det omfang, den kunne rummes i salgssummen reduceret med skatter, afgifter m.v. Anparterne og afkastet heraf skulle ikke anbringes i Overformynderiet, men noteres i anpartshaverfortegnelsen. Afkastet skulle anbringes på separate konti i pengeinstitut og/eller i obligationer m.v., som noteredes på Fondsbørsen. Så længe gælden ikke var betalt, kunne der ikke hæves på disse konti til privatforbrug m.v. Overdragelse af anparterne skulle anses for at være endelig og uigenkaldelig, således at eventuelle formkrav ved låneaftalerne ville være at opfylde, respektive berigtige eller ændre. Endvidere kunne klageren eller dennes ægtefælle ikke, så længe barnet ikke var fyldt 18 år, erhverve anparterne hverken direkte eller indirekte.

Aftalerne var efterfølgende blevet forelagt Statsamtet til godkendelse, der - efter udarbejde af tillægsaftale af 26. oktober 1984, der på enkelte punkter modificerede de oprindelige aftaler - havde godkendt de indgåede låneaftaler.

De stedlige skattemyndigheder var af den opfattelse, at anparterne var ydet børnene som gaver, og myndighederne havde derfor i medfør af kildeskattelovens § 5, stk. 2, beskattet klageren af anparterne.

Klageren gjorde bl.a. gældende, at overdragelsen af anparterne til børnene også måtte anerkendes skattemæssigt, bl.a. som følge af, at Statsamtet havde godkendt låneaftalerne, hvilket efter klagerens opfattelse var udtryk for, at der ikke var ydet børnene gaver. Han henviste endvidere til, at det ældste af børnene i 1987 havde betalt sidste afdrag og dermed indfriet gælden.

Efter det oplyste om låneaftalernes indhold - herunder at lånene var rentefri, indtil børnene var fyldt 18 år, og at børnene på dette tidspunkt kunne vælge enten at vedkende sig gælden eller at indfri den ved hjælp af anparterne - fandt Landsskatteretten, at det måtte lægges til grund, at der ikke på det tidspunkt, hvor anparterne var overdraget til børnene, var præsteret nogen modydelse.

Det var derfor med rette, at anparterne var anset for ydet børnene som gaver, og at anparterne som følge heraf var overført til beskatning hos klageren, jf. kildeskattelovens § 5, stk. 2.

De påklagede ansættelser blev derfor stadfæstet.

LV 1988, B 2.2.

I forbindelse med en faders overdragelse af anparter i et anpartsselskab til 3 mindreårige børn blev oprettet aftaler om faderens lån til børnene af beløb, svarende til anparternes nominelle værdi, og disse aftaler blev godkendt af Statsamtet. Anparterne blev skattemæssigt anset som gaver til børnene og dermed omfattet af kildeskattelovens § 5, stk. 2, bl.a. fordi lånene var rentefri til børnenes fyldte 18 år og lånene kunne indfries ved hjælp af anparterne.