Legislator Case Law & Legislation
W19896037625 DK

Køberet - afståelse. (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 60376 Valid

Køberet - afståelse. (* 1)

A klagede over den af Ligningsrådet afgivne bindende forhåndsbesked vedrørende den skattemæssige behandling af et vederlag på ca. 3,6 mio. kr. for afståelse af en møbelforretning. Klageren ønskede vederlaget fordelt på posterne ombygning af lejede lokaler 300.000 kr., inventar 50.000 kr., goodwill 1 mio. kr. og afståelse af køberet 2.250.000 kr. Ved den bindende forhåndsbesked var posterne goodwill 1 mio. kr. og afståelse af køberet 2.250.000 kr. anset for opgivelse af lejekontrakt, jf. lov om særlig indkomstskat m.v. § 2, nr. 5.

Det fremgik af sagen, at klageren i 1985 havde købt den omhandlede møbelforretning. I forbindelse med erhvervelsen havde klageren indgået en lejekontrakt vedrørende de lokaler, hvorfra forretningen blev drevet. Lejemålet var uopsigeligt, men ophørte af sig selv den 31. maj 1990, på hvilket tidspunkt klageren havde ret til at købe lokalerne for en nærmere angivet, pristalsreguleret pris.

Årsagen til anmodningen om bindende forhåndsbesked var, at klageren var blevet tilbudt 6 mio. kr. minus ejendomsværdien for lokalerne for at overdrage sine rettigheder i henhold til lejekontrakten, herunder køberetten. Klageren og ejendommens ejer havde i denne anledning aftalt en afståelsesret, således at en køber af forretningen straks ville kunne indrette ejendommen til sine egne formål.

Klagerens advokat gjorde gældende, at vederlaget skulle erlægges for selve køberetten, idet lejekontrakten ophørte den 31. maj 1990, således at en køber/ny lejer ikke ville betale blot for at indtræde i lejekontrakten.

Desuden gjorde han gældende, at det ved afståelse af en forretning - uanset om køberen ønskede at videreføre denne - anerkendtes, at der betaltes for afståelse af forretningens goodwill.

Landsskatteretten fandt, at posten på 2.250.000 kr. for afståelse af køberetten måtte anses for vederlag for at indtræde i lejekontrakten med den dertil knyttede køberet. Dette beløb ville derfor være omfattet af lov om særlig indkomstskat m.v. § 2, nr. 5, og Ligningsrådets bindende forhåndsbesked blev derfor på dette punkt stadfæstet.

For så vidt angik posten på 1 mio. kr., benævnt goodwill, fandt Landsskatteretten med Statsskattedirektoratets tiltrædelse, at en del af det vederlag, klageren ventedes at opnå, måtte anses for ydet for afståelse af goodwill, og da beløbet 1 mio. kr. efter de for Landsskatteretten foreliggende oplysninger ville kunne accepteres, blev den påklagede bindende forhåndsbesked ændret i overensstemmelse hermed.

LV 1988, H 5.2.2.

Endelig adm. afgørelse 1989 60376 Valid

Landsskatteretten stadfæstede en bindende forhåndsbesked, hvorefter et vederlag på 2,25 mio. kr. for afståelse af en køberet blev anset for omfattet af lov om særlig indkomstskat m.v. § 2, nr. 5, om opgivelse af lejekontrakt. Ved købet af forretningen i 1985 havde klageren indgået en uopsigelig lejekontrakt med udløb i 1990, kombineret med en køberet for de lejede lokaler til en nærmere angivet, pristalsreguleret pris.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →