Ejendomssalg - næring - afsmitning (* 1)

Ejendomssalg - næring - afsmitning (* 1)

Ejendomsanpartsselskabet A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet selskabets selvangivne indkomst for skatteåret 1983/84 med 156.521 kr., der udgjorde fortjeneste ved salg af en anpart i K/S D, jf. kendelse af samme dato i sagen LSR 1989-6-301.

Det fremgik bl.a. af sagens oplysninger, at selskabet var komplementar i K/S D med en andel i selskabskapitalen på 1%. De øvrige andele tilhørte to brødre, der hver ejede 36,74% af kapitalen, og et af dem ejet aktieselskab, hvis kapitalandel udgjorde 25,52%

De stedlige skattemyndigheder havde anset brødrene for indkomstskattepligtige af fortjenesten ved salget i 1982 af deres anparter i K/S D, idet disse avancer var henregnet til brødrenes næringsindkomst. I konsekvens heraf var det klagende selskab ligeledes beskattet af fortjenesten ved salget af komplementarandelen.

Selskabets advokat henviste til, at selskabets formålsparagraf alene tog sigte på at købe og bebygge en grund og senere drive den på dette og andre matrikelnumre opførte ejendom, kaldet D. Selskabet havde ikke før eller efter salget af andelen i D omsat fast ejendom.

Advokaten gjorde i en samtidig med denne sag behandlet klage over brødrenes skatteansættelser gældende, at deres fortjeneste ved salgene af andele i K/S D ikke blev betragtet som indvundet i næring, og anførte, at der herefter ej heller var grundlag for at beskatte selskabet som sket. Advokaten anførte yderligere, at selv om brødrenes skatteansættelser opretholdtes af Landsskatteretten på dette punkt, burde beskatning hos selskabet alligevel ikke finde sted, dels fordi dets formålsparagraf ikke omfattede salg af ejendommen, jf. foran, dels fordi det i skatteretlig praksis anlagte »afsmitningssynspunkt«, som de stedlige skattemyndigheder havde henvist til, fortrinsvis var anvendeligt, når omsætningen foregik i en sluttet kreds, dvs. mellem et selskab og dets, typisk få, ejere. Herom var der ikke tale i sagen, idet D var afhændet til fremmede uden tilknytning til hverken selskabet eller til brødrene. Advokaten påstod derfor det skattepligtige resultat af salget af selskabets andel opgjort som sket på selvangivelsen.

Landsskatteretten fastholdt ved kendelser af d.d., at brødrenes avancer på andelene i K/S D måtte beskattes som næringsindkomst. Retten bemærkede, at »afsmitningssynspunktet« rakte videre end hævdet af selskabets advokat, og fandt, at det med rette var anset for anvendeligt i denne sag. Der var ikke rejst talmæssige indvendinger mod skattemyndighedernes opgørelse af selskabets fortjeneste på andelen i K/S D, og det måtte derfor have sit forblivende ved den påklagede ansættelse.

LV 1988, H 4.1.3.

(* 1) Offentliggjort i SKAT 1989, nr. 7, side 545

Et anpartsselskab, hvis formål var at købe og bebygge en grund og derefter drive ejendommen qua komplementar i et kommanditselskab, blev anset for skattepligtigt ud fra næringssynspunktet af avancen ved salg, idet `afsmitningssynspunktet` blev anset for anvendeligt efter at kommanditisterne var næringsbeskattet af salgsavancen.