Terminsforretning, modregning af tab i gevinst (* 1)

Terminsforretning, modregning af tab i gevinst (* 1)

Cykelsmed A klagede for indkomståret 1985 over, at amtsligningsrådet havde anset kursgevinsten ved 7 terminsforretninger i obligationer, 55.994 kr., for indkomstskattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4 f.

Det var oplyst, at klageren i maj 1985 havde indgået et arrangement med et vekselererfirma om terminsforretninger i obligationer. Arrangementet var fortsat indtil udgangen af 1986. I 1985 var foretaget i alt 7 sådanne terminsforretninger i obligationer og i 1986 i alt 20 sådanne terminsforretninger. Ved udgangen af indkomståret 1985 havde klageren opnået en nettogevinst på 55.994 kr. Resultatet for 1986 var blevet et nettokurstab på 64.904 kr. Ifølge kopi af notaer fra vekselererfirmaet var terminsforretningerne foregået ved, at obligationerne først var leveret den dag, hvor de pågældende obligationer umiddelbart efter blev solgt.

Klageren gjorde gældende, at hele arrangementet med vekselererfirmaet skulle ses under eet, og at tab burde overføres fra det ene år til det andet til modregning i eventuelle gevinster. Herefter havde han opgjort sit samlede tab til i alt 8.931 kr. Derudover gjorde klageren gældende, at han havde været ejer af obligationerne, idet han var af den opfattelse, at køb og salg reelt ikke havde været udført samme dag, men at notaerne blot var udfærdiget på samme dato. Obligationerne havde herefter efter hans opfattelse været opbevaret hos vekselereren som sikkerhed for arrangementet. Han nedlagde derfor påstand om, at han ifølge statsskattelovens § 5 a blev anset for at være indkomstskattefri af den opnåede kursgevinst på 55.994 kr.

Landsskatteretten bemærkede, at der - bl.a. henset til den korte løbetid - ikke var grundlag for at anse terminskontrakter som anlægsværdier i medfør af statsskattelovens § 5 a. Landsskatteretten fandt herefter, at obligationsterminsforretninger som de omhandlede måtte betragtes som væddemålskontrakter, da de var foretaget uden sammenhæng med erhvervsmæssig aktivitet, og da klageren ikke havde været ejer af de fordringer, som var genstand for overdragelse på termin. Den opnåede gevinst blev herefter anset for at være omfattet af bestemmelsen i statsskattelovens § 4 f, hvorefter gevinst beskattes, medens eventuelle tab alene kan fradrages ved modregning i en gevinst inden for det enkelte indkomstår.

Den påklagede ansættelse blev herefter stadfæstet.

LV 1988, E 4.6.2.

(* 1) Offentliggjort i SKAT 1989, nr. 7, side 546

Terminsforretninger med obligationer - 7 det ene år og 20 det følgende - blev anset for væddemålskontrakter, således at der ikke var adgang til at modregne tab på de 20 forretninger i gevinst på de 7.