Handelsrejsende - assurandør. (* 1)

Handelsrejsende - assurandør. (* 1)

Assurandør A klagede for indkomståret 1985 bl.a. over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde efterkommet hans efterfølgende anmodning om fradrag for udearbejde, opgjort efter reglerne for handelsrejsende, 15.000 kr., svarende til 200 dage a 75 kr., men i stedet skønsmæssigt havde indrømmet fradrag for udearbejde, 7.000 kr., svarende til 200 dage a 35 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren i 1985 havde været ansat som erhvervsassurandør i forsikringsselskabet B. Som sådan besøgte han aktuelle og potentielle kunder i sit distrikt, der omfattede næsten hele Danmark. Klageren mødte således kun på kontoret en til to gange om ugen for at aflevere materiale til skrivning.

Klageren var ved indkomstopgørelsen indrømmet fradrag for udearbejde med 7.000 kr., samt fradrag for repræsentation, telefon m.v., efter bilag, med 40.508 kr.

De stedlige skattemyndigheder havde anført som begrundelse for ikke at efterkomme klagerens anmodning, at det fremgik af Højesterets dom af 4. oktober 1982, at assurandører i almindelighed ikke kunne anses for omfattet af reglerne for handelsrejsende eller personer, der rejste på tilsvarende måde.

Klagerens revisor nedlagde over for Landsskatteretten påstand på, at klageren i stedet for det indrømmede fradrag for udearbejde på 7.000 kr. blev indrømmet fradrag for merudgifter efter reglerne for handelsrejsende eller personer, der rejste på tilsvarende måde. Til støtte herfor anførtes bl.a., at begrebet handelsrejsende i den seneste praksis var defineret bredere, og at klageren havde merudgifter til fortæring m.v., når han kørte i sit distrikt.

Landsskatteretten bemærkede, at den foreliggende praksis, hvorefter assurandører ikke i almindelighed kunne anses for handelsrejsende eller personer, der rejste på tilsvarende måde, tog udgangspunkt i, at en assurandør sædvanligvis havde distrikt inden for et begrænset område i nærheden af bopæl og kontor. Efter det foreliggende, hvorefter klageren havde hele landet som sit arbejdsområde, fandt Landsskatteretten, at klageren måtte anses at rejse på tilsvarende måde som handelsrejsende. Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat med 8.000 kr.

LV 1988, D 3.17.

En assurandør, der havde det meste af landet som rejseområde, blev anset for berettiget til fradrag efter reglerne for handelsrejsende