Regnskabsføring - Skønsmæssig ansætttelse (* 1)

Regnskabsføring - Skønsmæssig ansætttelse (* 1)

Gårdejer A klagede over, at amtsligningsrådet havde forhøjet hans selvangivne indkomst for indkomstårene 1979-1982, begge inkl., med indtægt ved yderligere salg af 28 svin a 800 kr., eller med 22.400 kr.

Det var oplyst, at klageren, der havde regnskabsår fra den 1. juli til den 30. juni, drev en landbrugsejendom med såvel kvæg- som svinebesætning.

De af amtsligningsrådet foretagne forhøjelser havde bygget på en af toldvæsenet udarbejdet opgørelse. Denne var foretaget på grundlag af indkøb af smågrise og på forbrug af foderenheder, sammenholdt med virksomhedens salg m.v. af slagterisvin. Den af toldvæsenet foretagne revision af klagerens regnskaber havde medført en momsforhøjelse, som klageren havde indbragt for momsvæsenet, der imidlertid havde stadfæstet toldvæsenets afgørelse. Sagen var herefter indbragt for byretten med henblik på at idømme klageren en bøde. Byretten havde udtalt følgende

»Ved beregningen af, om der i tiltaltes svineproduktion har været overskud til omsætning uden om regnskabet, indgår så mange skønnede og usikre faktorer, jf. også de flere forskellige resultater af beregningerne, at retten ikke ved afgørelsen af strafspørgsmålet, mod tiltaltes benægtelse, finder det tilstrækkelig godtgjort, at tiltalte skulle have afgivet urigtige angivelser med forsæt til at unddrage statskassen moms, hvorfor tiltalte vil være at frifinde«.

Anklagemyndigheden havde herefter indbragt byrettens dom for landsretten, men anken var hævet.

Til støtte for de foretagne ansættelser havde amtsskatteinspektoratet bl.a. anført, at der i de opgørelser, der var udarbejdet af klagerens regnskabskonsulent, var flere fejl og unøjagtigheder. Inspektoratet mente, at konsulenten havde baseret sin udregning af gennemsnitsvægten af de til slagteriet leverede svin i årene 1980/81 på kun henholdsvis 15 og 18 leveringer ud af i alt ca. 50 årlige leveringer. Herved var konsulenten nået frem til en højere gennemsnitsvægt end toldvæsenet, der havde brugt slagteriets tal for samlet leveret antal og vægt.

Endvidere havde konsulenten medregnet døde svin til fuld vægt, medens toldvæsenet havde medregnet dem som halvt »færdige«. Disse tre forhold ved de af konsulenten foretagne beregninger gav en difference i forhold til toldvæsenets tal på i alt 116 svin. Inspektoratet fandt, at klageren måtte have haft en ikke ubetydelig afsætning af slagterisvin til private aftagere, hvorved bemærkedes, at der ikke var bilag for leveringerne til disse aftagere.

Klageren henviste bl.a. til, at byretsdommen havde lagt til grund, at der i toldkammerets beregning af mulighederne for svineproduktion til omsætning uden om regnskabet indgik så mange skønnede og usikre faktorer, at disse ikke kunne lægges til grund. Klageren fandt, at den eneste sikre beregningsfaktor i sagen var forbrugt fodermængde, hvilket konsulenten også havde lagt til grund for sin opgørelse. Klagerens konsulent havde oplyst, at hans beregninger af gennemsnitsvægten af de leverede svin var baseret på stikprøver på forskellige tidspunkter af de pågældende år. Samtidig havde han også baseret vægten af smågrise på stikprøver. Det havde herefter vist sig, at den omtalte »fejl« ved slagterisvinenes vægt opvejedes af en tilsvarende, men modsat rettet »fejl« ved smågrisenes vægt. For så vidt angik det forhold, at konsulenten havde medregnet de døde svin til fuld vægt, oplyste han, at han oprindelig havde haft det dobbelte antal døde grise, men for ikke at regne med halve grise i opstillingerne havde han regnet med det halve antal færdige svin.

Efter de tilvejebragte oplysninger fandt Landsskatteretten ikke, at klagerens regnskabsføring kunne anses for betryggende, og en skønsmæssig ansættelse var derfor berettiget. Det bemærkedes samtidig, at byrettens vurdering af det strafferetlige spørgsmål ikke var af en sådan art, at det skatteretlige spørgsmål dermed var afgjort. Da der ikke fandtes grundlag for at ændre de skøn, som amtsligningsrådet havde udøvet ved ansættelserne, blev de påklagede ansættelser stadfæstet.

LV 1988, L 2.7.1.

(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 5, side 404.

En af toldvæsenet foretaget gennemgang af en gårdejers regnskab havde medført momsforhøjelser, medens byretten ikke havde fundet tilstrækkeligt grundlag for at ikende bøde. Byrettens vurdering af det strafferetlige spørgsmål var ikke af en sådan art, at det skatteretlige spørgsmål dermed var afgjort, og de på grundlag af toldvæsenets beregninger foretagne forhøjelser blev stadfæstet