Vejsyn - vejret

Vejsyn - vejret

A kommune har den 1. december 1988 fremsendt et brev af 25. november 1988 fra Dem, hvori De som advokat for ejeren af ejendommen matr. nr. 6b, klager over, at A kommune har indkaldt til vejsyn vedrørende vejen U, der er beliggende på Deres klients ejendom.

De har i Deres brev betvivlet, at der er tale om en privat fællesvej. De finder, at kommunen bør udsætte vejsynet, indtil retsforholdene er afklaret.

Kommunen har fremsendt kopi med bilag af den brevveksling, der har været i sagen, siden ejerne af ejendommene matr. nr. 1e og 7f smstds. samt ejendommen matr. nr. 7g smstds. begærede vejsyn i december 1987. Det fremgår af sagen, at begge ejere hævder at have vejret til vejen, og at det efter deres opfattelse er en privat fællesvej.

Ifølge matrikelkortene er vejen eneste adgangsvej til begge ejendomme. Der er efter det oplyste heller ikke i marken nogen anden adgangsvej til ejendommene. Ministeriet skal henvise til den særlige bevisbyrderegel i lov nr. 143 af 13. april 1938 om private vejrettigheder § 1, stk. 2, der omfatter den foreliggende situation.

På denne baggrund finder ministeriet, at det ikke kan kritiseres, at kommunen har indkaldt til vejsyn efter reglerne herom i privatvejslovens afsnit 2.

Spørgsmålet om eksistensen af vejrettigheder er privatretligt og henhører som sådant under domstolenes afgørelse. Ved en eventuel kendelse om vejens istandsættelse kan kommunen blot forudsætte, at de pågældende er vejberettigede, men ikke træffe afgørelse om, hvorvidt de er det.

Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.

Ministeriet fandt ikke grundlag for at kritisere, at der var indkaldt til vejsyn på en vej, selvom der var rejst tvivl om, hvorvidt der forelå sådanne vejrettigheder, at vejen kunne anses for omfattet af privatvejsloven. Der lagde vægt på, at betingelsen i § 1, i lov om private vejrettigheder var opfyldt.