Legislator Case Law & Legislation
W19896034325 DK

Tildelingsgrundlag- moderniseringsstøtte- gennemførelse-etaper.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 60343 Historic

Tildelingsgrundlag- moderniseringsstøtte- gennemførelse-etaper.

I skrivelse af 23. december 1988 har regnskabskontoret for Henning Holm Nielsen klaget over EF-direktoratets afgørelse om tildelingsgrundlaget for beregning af basisandel (afgiftsfri mælkeleverance) til ejendommen Gjettrupvej 21, 6752 Glejbjerg.

Det fremgår af sagen, at ejendommen blev overtaget i marts 1983. I 1985 blev der søgt om moderniseringsstøtte til bedriften, hvor 1. etape omfattende afgiftsåret 1985/86 var baseret på 45 køer. 2. etape med afslutning i sommeren 1987 omfattede en udvidelse med yderligere 15 køer til ialt 60 køer.

Imidlertid blev 2. etape ikke gennemført som oprindeligt planlagt, idet staldudvidelsen samt opførelse af silohus og besætningsudvidelsen ikke blev foretaget.

Der blev indsendt en ændret udviklingsplan til jordbrugsdirektoratet baseret på, at 1. etape var gennemført. Jordbrugsdirektoratet godkendte ændringsansøgningen den 9. marts 1988 og meddelte senere den 30. maj tilsagn om støtte omfattende 2. etape.

I skrivelse af 6. juli 1988 meddelte mælkeudvalget, at den godkendelse, der var givet i skrivelse af 28. august 1985 vedrørende afgiftsåret 1985/86 og af 20. januar 1986 omfattende begge etaper var bortfaldet, fordi investeringerne ikke var blevet gennemført som planlagt og forudsætningen for tildelingen dermed bortfaldet.

Landbrugsministeriet finder ikke, at mælkeudvalget i skrivelse af 6. juli 1988 havde begrundelse for at tilbagekalde den forhøjelse af basisandelen, som blev givet for afgiftsåret 1985/86, hvor man, uden at der var foretaget investeringer, havde godkendt en udvidelse med 5 køer.

Landbrugsministeriet finder derfor, at tildelingsgrundlaget for afgiftsåret 1985/86 på 209.835 kg mælk fortsat skal danne grundlag for beregning af bedriftens basisandel.

Man har samtidig anmodet EF-direktoratet om at foretage de videre foranstaltninger i sagen. Oplysninger om den nye basisandel vil blive meddelt af Danske mejeriers mælkeudvalg.

Henning Holm Nielsen er herfra underrettet om sagens afgørelse.

P.M.V.

E.B.

Jens Hauge Pedersen

Endelig adm. afgørelse 1989 60343 Historic

I 1985 blev der søgt om moderniseringsstøtte. 1. etape omfattende afgiftsåret 1985/86 var baseret på 45 køer. 2. etape med afslutning i sommeren 1987 blev ikke genemført som oprindeligt planlagt, men Jordbrugsdirektoratet godkendt en ændringsansøgning baseret på den afsluttede 1. etape. Mælkeudvalget meddelte i juli 1988, at godkendelsen omfattende begge etaper var bortfaldet, idet investeringerne ikke var blevet gennemført som planlagt og forudsætningen for tildelingen dermed bortfaldet.

Landbrugsministeriet finder det ubegrundet at tilbagekalde forhøjelsen for afgiftsåret 1985/86, som Mælkeudvalget havde godkendt uden investeringer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →