Behandling af klage over en på en dyreklinik foretaget behandling af en hund.

Behandling af klage over en på en dyreklinik foretaget behandling af en hund.

I skrivelse af 1. september 1988 har De anket Veterinærdirektoratets afgørelse af 20. juli 1988, ifølge hvilken Deres klage over en på Virum Dyreklinik foretaget behandling af Deres hund i februar 1986 afvises som som ubegrundet. Endvidere anmoder De om Landbrugsministeriets vurdering af den i Deres skrivelse fremsatte kritik af Veterinærdirektoratets behandling af Deres klage over Virum Dyreklinik.

Landbrugsministeriet har forelagt Deres klage for Veterinærdirektoratet, der i denne anledning er femkommet med en redegørelse i sagen.

Endvidere har Landbrugsministeriet forelagt Deres skrivelse af 10. maj 1988 for dyrlægerne Kristine Elbæk, Ulla Birch og Torben L. Mikkelsen samt for Niels Wøldiche Pedersen, idet man har forespurgt, hvorvidt disse ønskede at fremkomme med bemærkninger i sagen. Kristine Elbæk, Ulla Birch og Niels Wøldiche Pedersen har alle meddelt, at de ikke har yderligere bemærkninger, idet de finder, at sagen er tilstrækkeligt belyst i det foreliggende materiale. Dyrlæge Torben L. Mikkelsen har oplyst, at det netop på grund af hundens smerter, at han straks bedøvede den uden at anvende en forsinkende beroligende indsprøjtning, ligesom han påpeger, at der ikke ved hans senere undersøgelser af hunden var sket forandringer, som antydede at situationen senere kunne udvikle sig beskrevet.

Det fremgår af sagen, at De i skrivelse af 10. maj 1988 til Veterinærdirektoratet udførligt har beskrevet sagens forløb fra den på Virum Dyreklinik udførte behandling den 7. februar 1986 til Deres besøg på dyreklinikken den 11., 12. og 14. februar med en beskrivelse af hundens symptomer, samt den efterfølgende behandling den 18. februar 1986 og fremefter hos dyrlæge Niels Wøldiche Pedersen.

Veterinærdirektoratet har oplyst, at sagen i sin helhed har været forelagt for Det Veterinære Sundhedsråd. Rådets stillingtagen bygger således også på Deres skrivelser af 10. maj og 1. juni 1988.

Det Veterinære Sundhedsråd har udtalt, at rådet ikke finder, at der i det konkrete tilfælde, hvor hunden var meget urolig, er handlet fagligt ukorrektved at undlade en beroligende præmedikation og afvente virkningerne heraf, før den universielle bedøvelse indledtes. Rådet har endvidere udtalt, at rådet ikke finder, at de behandlende dyrlæger har udvist manglende omhu i forbindelse med behandlingen af Deres hund.

Med hensyn til det af Dem beskrevne sygdomsforløb har Veterinærdirektoratet udtalt, at skadens omfang, da hunden blev fremstillet på Virum Dyreklinik den 11., 12. og 14. februar, ikke kan sammenlignes med skadens udvikling til et omfang som beskrevet, da De henvendte Dem til dyrlæge Wøldiche Pedersen den 18. februar. En årebetændelse med nekrose af vævet og demarkering af det døde væv er således en langsom proces, hvorfor en af ventende behandling må anses for korrekt i den første tid, da det er nytteløst på dette stadium at forsøge et kirurgisk indgreb. Direktoratet finder derfor ikke anledning til at kritisere, at dyrlægerne ved undersøgleserne af hunden havde givet anvisning på at give hunden en krave på for at forhindre den i at slikke såret samt ordinere en salve til smøring af benet.

Sagen har efter Landbrugsministeriets opfattelse været tilstrækkeligt oplyst ved forelæggelsen for Det Veterinære Sundhedsråd, og Ministeriet finder på baggrund af det foreliggende ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at der er sket en overtrædelse af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 312 af 25. juni 1980 af lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning i forbindelse med behandlingen af Deres hund den 7.-14. februar 1986 på Virum Dyreklinik.

For så vidt angår Deres klage over Veterinærdirektoratets fremgangsmåde ved forelæggelsen af sagen for Det Veterinære Sundhedsråd har Veterinærdirektoratet anført, at en skade som den pågældende bestående i en vævsreaktion i en blodåre med omliggende væv som ovenfor beskrevet udvikler sig gradvist, således at den på Virum Dyreklinik udførte behandling uden kirurgisk indgreb skal vurderes i forhold til tidspunktet for behandlingen. Landbrugsministeriet finder ikke, at Veterinærdirektoratet er afskåret fra ved fremlæggelsen for rådet af en sag, som den her omhandlede, at fremhæve elementer i det faktiske hændelsesforløb eller forhold af faglig karakter, som direktoratet tillægger vægt ved vurderingen af sagen.

På denne baggrund og da det som nævnt er oplyst, at samtlige sagens akter var fremsendt til Det Veterinære Sundhedråd, finder Landbrugsministeriet ikke anledning til at kritisere Veterinærdirektoratets behandling af sagen på dette punkt.

Endelig har De klaget over, at Veterinærdirektoratet oprindeligt afviste at behandle Deres klage af 10. maj 1988.

Herom har Veterinærdirektoratet oplyst, at klagens substans ud fra fremstilling en i Deres brev af Veterinærdirektoratet blev opfattet som en påstand om, at der forelå overtrædelse af lov om værn for dyr, som ikke hører under Veterinærdirektoratets kompetenceområde. Imidlertid erkender Veterinærdirektoratet, at der er foretaget et fejlskøn i forbindelse med afvisningen af Deres klage af 10. maj 1988.

Landbrugsministeriet kan tilslutte sig dette, ligesom det skal bemærkes, at det havde været korrekt at høre dyrlægerne Kristine Elbæk, Ulla Birch og Niels Wøldiche Pedersen imidlertid oplyst, at de ikke ønsker at fremkomme med yderligere bemærkninger, idet sagen findes tilstrækkeligt oplyst. Endvidere ses det af dyrlæge Torben Mikkelsen meddelte ikke at indeholde nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Landbrugsministeriet finder på denne baggrund ikke at have grundlagfor at foretage sig yderligere i sagen.

P.M.V.

E.B.

Lovbekendtgørelse nr. 312 af 25. juni 1980 er siden ophævet og afløst af lovbekendtgørelse nr. 492 af 28. juni 1990 om veterinærvæsenet samt udøvelsen af dyrlægegerningen

Klage over behandling af en hund på en dyreklinik afvist, idet behandling fandtes forsvarligt udført. Endvidere blev der giver delvist medhold i klage over Veterinærdirektoratets behandling af klagen.