Oprettelse, advarselsregister, forening, medlemsinformation, strafbare forhold (* 1)

Oprettelse, advarselsregister, forening, medlemsinformation, strafbare forhold (* 1)

En forening, hvis medlemmer er større virksomheder, der anvender reklame som led i markedsføringen eller med andre kommunikationsformål, rettede henvendelse til Registertilsynet vedrørende foreningens medlemsinformation om tidsskrifter m.v.

Det fremgik, at foreningen siden dens etablering i 1947 havde orienteret sine medlemmer om de forskellige annoncemedia. Denne orientering havde gennem tiden udviklet sig til udsendelse af informationsmaterialet »de gule sider« 8-12 gange om året. Formålet hermed var at give medlemmerne det bedst mulige beslutningsgrundlag til brug for udvælgelse af media og til brug for indgåelse af aftaler om annoncering.

Foreningen indsamlede oplysninger om forlag og lignende, der udgav opslagsbøger, telex og telefaxfortegnelser ved at tilsende disse et spørgeskema vedlagt et brev, hvori det oplystes, at informationerne indsamledes med henblik på medlemsvejledning. Et besvaret spørgeskema indeholdt oplysning om bladets navn, adresse, udgiver, ansvarshavende redaktør, bladets formål, målgruppe, udsendelsesform, pris, medlemskab af Dansk Fagpresse, oplag, oplagskontrol, udgivelseshyppighed, første udgivelsestidspunkt, forbindelse med organisation, forening eller lignende, herunder formandens navn og telefonnummer, fordeling mellem annoncer og redaktionelt stof, annoncepriser, kontaktperson ved annoncetegning, honorar ved annoncetegning, bureauprovision, ændringer af bladets ledelse/ejerskab/annoncetegning samt andre bemærkninger.

Herudover indsamlede foreningen information om forlag m.v. ved hjælp af offentligt tilgængelige kilder samt fra foreningens egne medlemmer (såvel skriftligt som mundtligt). Foreningen modtog tilbagemeldinger fra sine medlemmer om disses erfaringer med forlaget/bladet, herunder om tidsskrifternes aktiviteter, udgivelse eller forretningsmetoder. Foreningen fik endvidere typisk tilbagemelding fra medlemmerne i tilfælde, hvor der var sket misbrug, bedrageri eller bondefangeri. I disse tilfælde indhentede foreningen skriftlig dokumentation fra medlemmerne. Foreningen anførte i den forbindelse, at foreningen ikke i sine sagsmapper opbevarede politianmeldelser.

Foreningen havde løbende kontakt med politiet om disse sager. Foreningen oplyste endvidere, at det materiale, foreningen kom i besiddelse af i forbindelse med politisager og lignende, lagdes i det konkrete forlags sagsmappe og destrueredes, såfremt der ikke rejstes sag eller bladet ophørte, hvilket ville være tilfældet i størstedelen af sagerne. Foreningen registrerede ikke domstolsbehandlinger m.v.

Det fremgik endvidere, at foreningen videregav de indsamlede oplysninger i form af »de gule sider« til medlemmerne, foreningens skandinaviske søsterorganisationer og politiet, efter forespørgsel herfra. Foreningen anførte i den forbindelse, at »de gule sider« alene indeholdt informationer, som foreningen kunne stå inde for og kunne dokumentere og kun i få tilfælde oplysninger om misbrug, bedrageri eller bondefangeri.

Foreningen henledte dog opmærksomheden på de områder, hvor man i et samarbejde skulle være opmærksom. Foreningen gjorde endvidere i »de gule sider« opmærksom på, såfremt der var afgivet forkerte informationer på spørgeskemaerne.

Sagen blev behandlet på et møde i Registerrådet, og Registertilsynet udtalte herefter indledningsvis, at tilsynet under hensyn til, at foreningen opbevarede sit materiale om forlag m.v. i sagsmapper, og under hensyn til, at de udfyldte spørgeskemaer indeholdt personoplysninger, herunder oplysning om den ansvarshavende redaktørs navn, fandt, at foreningens materiale om forlag m.v., måtte anses for systematisk registrering efter lovens § 1.

Registertilsynet fandt endvidere, at de af foreningen på spørgeskemaet indsamlede oplysninger måtte antages lovligt at kunne registreres i henhold til lovens § 3, stk. 1, når hensås til det for foreningen fastlagte formål.

Registertilsynet lagde herved vægt på, at de pågældende forlag m.v. ved skemaudfyldelse og indsendelse af skemaet var bekendt med formålet hermed. Registertilsynet henstillede i den forbindelse, at foreningen ved udsendelse af spørgeskema til forlagene m.v. i en medfølgende skrivelse præciserede, hvad oplysningerne ønskedes anvendt til.

Registertilsynet udtalte endvidere, at efter lovens § 3, stk. 2, må bl.a. oplysninger om strafbare forhold ikke registreres, medmindre det følger af anden lovgivning. Registrering må dog ske, såfremt oplysningen er afgivet af den pågældende selv, eller indhentet med hans samtykke, og der foreligger omstændigheder, hvor han må vide, at oplysningen vil blive registreret. Det er endvidere en betingelse, at det er nødvendigt for virksomheden m.v. at være i besiddelse af den pågældende oplysning for at muliggøre en berettiget varetagelse af virksomhedens tarv. Oplysningerne må efter § 4, stk. 1, ikke videregives uden samtykke fra den registrerede eller den, der handler på hans vegne, medmindre dette følger af anden lovgivning.

Registertilsynet fandt herefter under hensyntagen til, at foreningen ikke indhentede samtykke fra de registrerede, at foreningen for så vidt angik opbevaringen af dokumentation for misbrug, bedrageri eller bondefangeri i foreningens sagsmapper foretog en registrering i strid med lovens § 3, stk. 2, og at videregivelse af oplysninger herom måtte antages at stride mod lov om private registre m.v. § 4, stk. 1.

Registertilsynet pålagde herefter i medfør af lov om private registre m.v. § 23, stk. 1, foreningen at ophøre med registrering af oplysninger om strafbare forhold i foreningens sagsmapper, samt pålæg om at slette de i denne sammenhæng allerede registrerede oplysninger.

Ved gennemgang af et eksemplar af »de gule sider« konstaterede Registertilsynet, at foreningen foretog en bred vurdering af de enkelte forlag m.v. samt, at foreningen herved bl.a. anvendte formuleringer som: »grov udnyttelse af annoncørernes tillid«, og »der er indledt en politiundersøgelse«, »der sendes opkrævninger for ikke bestilte annoncer«, »misbrug« og »vi råder til stor forsigtighed«.

Da registreringen på »de gule sider« foretoges med henblik på oplysningernes videregivelse til foreningens medlemmer for at orientere disse om forlagene m.v., herunder advare medlemmerne mod at indgå forretningsforbindelser med et registreret forlag m.v., var Registertilsynet af den opfattelse, at registeret måtte anses for omfattet af lov om private registre m.v. § 3, stk. 6, om advarselsregistre, således at oprettelsen forudsatte Registertilsynets forudgående tilladelse. En sådan tilladelse var ikke meddelt foreningen.

Registertilsynet fandt, at foreningen foretog registrering af strafbare forhold, ved på »de gule sider« at optage oplysning om, at der var indledt politimæssig undersøgelse af forholdene omkring bestemte forlag m.v.

Registertilsynet fandt endvidere, at det forhold, at foreningen på »de gule sider« medtog oplysning om, at tidsskriftet udsender opkrævninger for ikke bestilte annoncer, indicerede en overtrædelse af straffeloven, som måtte karakteriseres som en registrering af strafbare forhold.

Af bemærkningerne til lovens § 3, stk. 3, (pr. 1. april 1988 § 3, stk. 6) fremgår, at bestemmelserne i lovens § 3, stk. 2, og § 4, stk. 1, indebærer, at advarselsregistre ikke vil kunne indeholde oplysninger om bl.a. strafbare forhold, medmindre den registrerede har givet samtykke.

På den baggrund meddelte Registertilsynet foreningen, at tilsynet ikke kunne meddele tilladelse til, at foreningen på »de gule sider« registrerede oplysninger om forlags m.v. bedrageri, bondefangeri eller misbrug, med henblik på videregivelse til foreningens medlemmer, idet sådanne oplysninger i denne sammenhæng ikke lovligt kunne registreres, jf. lovens § 3, stk. 2 og 6.

Registertilsynet meddelte herefter i medfør af lov om private registre m.v. § 23, stk. 1 og 6, foreningen pålæg om at ophøre med registrering af oplysninger om strafbare forhold på »de gule sider« med henblik på videregivelse til medlemmerne, samt pålæg om at slette de i denne sammenhæng allerede registrerede oplysninger og at drage omsorg for, at foreningens medlemmer blev gjort bekendt med, at der var tale om ulovlig registrering og videregivelse af oplysninger.

Registertilsynet udtalte endvidere, at tilsynet i henhold til lov om private registre m.v. § 3, stk. 6 og 7, agtede at meddele foreningen tilladelse til at oprette et advarselsregister over forlag m.v., der har anvendt usædvanlige forretningsmetoder, på nærmere angivne vilkår.

Registertilsynet havde i den forbindelse nærmere vurderet indholdet af de øvrige informationer, som foreningen medtog på »de gule sider«, med henblik på, hvorvidt disse informationer lovligt kunne videregives til foreningens medlemmer, jf. lov om private registre m.v. § 4, stk. 2.

Det fremgår af lov om private registre m.v. § 4, stk. 2, at andre registrerede oplysninger end oplysninger om rent private forhold kun må videregives uden den registreredes samtykke i det omfang, videregivelse uden sådant samtykke er et naturligt led i den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art.

På denne baggrund fandt Registertilsynet, at de øvrige informationer, som foreningen videregav på »de gule sider«, måtte antages at have karakter af råd og vejledning, som lovligt ville kunne videregives til foreningens medlemmer efter lovens § 4, stk. 2, under forudsætning af, at meddelelserne ikke bar præg af subjektive vurderinger, samt at informationerne baseredes på objektive kriterier således, at de fremtrådte i en så neutral og objektiv form, at det var muligt at verificere dem.

Foreningen har efterfølgende meddelt Registertilsynet, at man har fulgt de meddelte pålæg.

(* 1) Registertilsynets årsberetning 1989 s. 73 ff.

Antaget, at en forenings medlemsinformation havde karakter af et advarselsregister, jf. lovens § 3, stk. 6, samt at foreningens registrering og videregivelse af oplysninger om strafbare forhold ikke lovligt kunne foretages, jf. lovens § 3, stk. 2 og 6.

Registertilsynet havde i øvrigt ikke indvendinger imod advarselsregisterets førelse under forudsætning af, at informationerne baseredes på objektive kriterier.