Legislator Case Law & Legislation
W19896032225 DK

Personnummer, registrering (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 60322 Historic

Personnummer, registrering (* 1)

Registertilsynet har i beretningsåret taget generel stilling til spørgsmålet om registrering af oplysninger om medlemmers personnummer i fagforeninger og arbejdsløshedskasser.

Arbejdsløshedskasser har i henhold til skattekontrollovens § 7, stk. 1, pligt til at give oplysning til skattemyndighederne om udbetalte dagpenge med angivelse af bl.a. modtagerens navn, adresse samt personnummer. Skattemyndighederne kan oplyse arbejdsløshedskassen om dagpengemodtagerens personnummer, såfremt denne nægter selv at afgive oplysningen, jf, § 7, stk. 5. Herudover findes der ikke lovregler, der tillader eller pålægger fagforeninger eller arbejdsløshedskasser at registrere medlemmernes personnumre.

Det er Registertilsynets opfattelse, at arbejdsløshedskassernes registrering af oplysninger om medlemmernes personnumre generelt må antages at være i overensstemmelse med lov om private registre m.v. § 4 a, stk. 1, jf. § 3, stk. 2. Registertilsynet lægger herved vægt på, at arbejdsløshedskasserne i henhold til skattekontrollovens § 7 har pligt til at foretage indberetning til skattemyndighederne af udbetalte dagpenge, og at hensynet til en hensigtsmæssig administration i arbejdsløshedskasserne kan begrunde registrering af personnummeret allerede i forbindelse med indmeldelse i en arbejdsløshedskasse. Det er herved forudsat, at medlemmet selv afgiver oplysningen, eller giver samtykke til, at den indhentes, og at den pågældende i øvrigt er indforstået med registreringen.

Det er endvidere Registertilsynets opfattelse, at også fagforeninger under tilsvarende betingelser lovligt kan foretage registrering af medlemmernes personnumre. Registertilsynet tillægger det i den forbindelse bl.a. betydning, at fagforeninger ofte har fælles medlemsadministration med en tilhørende arbejdsløshedskasse, samt at personnummeret anvendes i de tilfælde, hvor det er aftalt med en arbejdsgiver, at kontingent til fagforeningen trækkes over lønnen.

Endelig adm. afgørelse 1989 60322 Historic

(* 1) Registertilsynets årsberetning 1989 s. 67-68. Skattekontrolloven - lovbekendtgørelsen 1988-01-11 nr. 28.

Endelig adm. afgørelse 1989 60322 Historic

Antaget, at arbejdsløshedskasser og fagforeninger lovligt kan registrere oplysninger om medlemmers personnummer forudsat, at medlemmet selv afgiver oplysningen eller giver samtykke til, at den indhentes, og at den pågældende i øvrigt er indforstået med registreringen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →