Børneopsparing. Udbetaling til værge. Erstatning. (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Børneopsparing. Udbetaling til værge. Erstatning. (* 1)
Kendelse af 6. juni 1989 i sag 95/1989.
I 1979 udbetalte pengeinstituttet P indeståendet på en børneopsparingskonto til barnets far, som da var gift med barnets mor, K.
I 1985 ophævede faderen og K samlivet og oprettede en bodelingsoverenskomst, hvori de erklærede deres fællesbo delt.
I 1988 blev faderen under en af det nu myndige barn anlagt retssag dømt til at betale barnet det af ham i 1979 hævede beløb med tillæg af renter. Domsbeløbet udgjorde ca. 48.000 kr. Under en af faderen anlagt retssag blev K herefter dømt til at refundere ham halvdelen af det beløb, som han var blevet dømt til at betale.
K indklagede herefter P for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at erstatte hende det beløb, som hun havde måttet betale til sin fraskilte ægtefælle. K gjorde herved gældende, at P ved udbetalingen i 1979 havde begået en fejl, idet beløbet burde have været indsendt til forvaltning efter reglerne om forvaltning af umyndiges midler.
P påstod frifindelse.
Ankenævnet tog P's frifindelsespåstand til følge med disse bemærkninger
»Midler, der udbetales fra en børneopsparingskonto, hvis indehaver fortsat er umyndig, kan ikke anses for omfattet af de særlige regler om bestyrelse af umyndiges midler i godkendte forvaltningsafdelinger, idet oprettelsen af en børneopsparingskonto må opfattes som en tilkendegivelse fra indskyderen (giveren) om, at pengene ikke skal bestyres af en godkendt forvaltningsafdeling, således at midlerne er undtaget i medfør af § 3, stk. 2, litra b, i lov nr. 211 af 13. maj 1981 om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v. og § 8, stk. 2, nr. 2, i bekendtøgrelse nr. 75 af 25. februar 1986 om værgens beføjelser og pligter. Der har således ikke påhvilet P nogen pligt til i forbindelse med udbetalingen af det beløb, der indestod på K's søns børneopsparingskonto, at indsende beløbet til en godkendt forvaltningsafdeling. Udbetalingen til K's fraskilte ægtefælle, der var værge for K's søn, findes herefter at være sket med frigørende virkning, hvorfor der ikke er grundlag for at pålægge P erstatningsansvar over for K.«
Et pengeinstitut P fandtes ikke at have begået en fejl ved at udbetale indeståendet på en umyndig kunde K's børneopsparingskonto til K's værge i stedet for at indsende beløbet til en godkendt forvaltningsafdeling.