Salg af obligationsbeholdnig. Selvindtræde. (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Salg af obligationsbeholdnig. Selvindtræde. (* 1)
Kendelse af 6. juni 1989 i sag 114/1989.
Den 8. december 1988 anmodede kunderne K pengeinstituttet P om den følgende børsdag for dem at sælge en post obligationer på nominelt 600.000 kr.
Kursen på den omhandlede obligation blev den følgende dag efter en handel på nominelt 150.000 kr. fastsat til 99,75, til hvilken kurs det af P helejede børsselskab afregnede handelen overfor K.
3 dage senere solgte P's børsselskab en post på nominelt 400.000 kr. af den omhandlede obligation til en kurs på 103.
K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at afregne den resterende obligationsbeholdning (på 450.000 kr.) til kurs 103. K henvister herved til, at P havde handlet som salgskommissionær, og at der forelå en overtrædelse af forbudet imod selvindtræde.
P nedlagde påstand om frifindelse.
Ankenævnet tog P's frifindelsespåstand til følge med disse bemærkninger
»K havde instrueret P om at sælge hele obligationsbeholdningen den 9. december 1988, og obligationerne blev afregnet til den kurs, der blev noteret på børsen denne dag. Det forhold, at kun en del af obligationerne blev solgt på børsen den 9. december, medens den øvrige del blev overtaget af P's børsselskab, findes under disse omstændigheder ikke at kunne anses for stridende mod kommissionslovens regler om selvindtræde«.
Dagen efter at en kunde K havde anmodet et pengeinstitut P om at sælge en post obligationer på nom. 600.000 kr., solgte P's børsmæglerselskab en post af samme obligation nom. 150.000 kr. på børsen til kurs 99,75 og afregnede herefter hele handlen overfor K til denne kurs.
3 dage senere solgte børsmæglerselskabet en post nom. 400.000 kr. af den omhandlede obligation til kurs 103.
P fandtes ikke at have handlet i strid med kommissionslovens regler om selvindtræde.