Kaution. (* 1)

Kaution. (* 1)

Kendelse af 25. april 1989 i sag nr. 87/1989

En kunde påtog sig i slutningen af 1985 selvskyldnerkaution for sin søns lån i pengeinstituttet P. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.115 kr., der skulle overføres fra checkkonto til lånekontoen.

Ved debitering af ydelserne pr. marts, april og maj 1987 manglede der dækning på checkkontoen, og ydelserne blev tilbageført.

Da P herefter gjorde kautionsforpligtelsen gældende mod K, indbragte denne sagen for Ankenævnet med påstand principalt om at være frigjort fra forpligtelsen, subsidiært om, at P havde været uberettiget til at tilbageføre de tre ydelser.

P påstod frifindelse.

K gjorde gældende, at P havde forsømt at give ham underretning om den stedfundne misligholdelse, og til støtte for den subisdiære påstand, at P i mangel af aftale med debitor havde savnet hjemmel til at foretage tilbageførslerne.

P gjorde heroverfor gældende, at K's søn til stadighed havde givet udtryk for, at K var bekendt med hans økonomiske problemer.

Ankenævnet udtalte

»Låntagerens angivelser af, at K var bekendt med hans økonomiske problemer, har ikke kunnte fritage P for pligten til at give K underretning om den indtrådte misligholdelse af tilbagebetalingsvilkårene for det kautionssikrede lån, jf. Bank- og Sparekasselovens § 41. En stillingtagen til, om K's mulighed for at gøre regres imod låntageren er blevet forringet som følge af den udviste fejl, findes imidlertid at ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af vidneafhøringer, som ikke bør finde sted for Ankenævnet, men i givet fald for domstolene, jf. vedtægternes § 7, stk. 1.

P har været berettiget til som sket under henvisning til, at der savnedes dækning for overførselsbeløbene, at tilbageføre de fra låntagers checkkonto til lånekontoen pr. 2. marts, 1. april og 1. maj 1987 overførte ydelser, hvorved bemærkes, at låntager var kontohaver på begge disse konti.«

Klageren K kautionerede for sin søns lån i pengeinstituttet P. P undlod at give K meddelelse om restancer. K krævede P skulle anerkende, at K var frigjort fra kautionsforpligtelsen. Ankenævnet afviste sagen, da en afgørelse krævede bevisførelse i form af vidneafhøringer.