Nyhedskrav ikke opfyldt i patentansøgning.

Nyhedskrav ikke opfyldt i patentansøgning.

År 1989, den 27. oktober afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Laubst, Niordson, Terndrup Pedersen)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P 7/87

Klage fra

A/S Hugin Kasseapparater,

Lyngby,

v/Dansk Patent Kontor A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse af 22. januar 1987 af patentansøgning nr. 3785/78 overdraget fra

I/S Oscar,

v/Flemming Holmgård Petersen og Mogens Holmgård Petersen

til

Kosan Oscarmatic A/S,

Nykøbing Sjælland,

v/Chas. Hude Patentbureau.

Den 14. juni 1982 fremlagdes under nr. 144.812 en den 28. august 1978 indleveret ansøgning om patent på et »kasseslusesystem med indkøbsvogne«.

Kravene lød således

»1. Kasseslusesystem med indkøbsvogne (9) og til afregning af varer, der optages fra f.eks. en kurv på den med en hjulbærende ramme (10) forsynede indkøbsvogn (9) og anbringes på en disk (13), på hvilken de føres hen forbi et kasseapparat, medens indkøbsvognene køres gennem en passage langs siden af disken, og hvor mindst een sender-modtager (4, 5) sender en aftastningsstråle på tværs af passagen for indkøbsvognene i et niveau, der ligger lidt over oversiden af den hjulbærende ramme og er indrettet til at frembringe et alarmsignal, når den af senderen (4, 5) udsendte stråle afbrydes af en på en vognramme stående genstand, medens et andet sæt stråler hindrer afgivelse af alarmsignalet, når andet end en indkøbsvogn (9) passerer, k e n d e t e g n e t ved, at hver indkøbsvogn (9) bærer en refleksbrik (1), der er indrettet til at tilbagekaste en hjælpestråle fra mindst een sender-modtager-enhed, (2, 3), såsom en fotocelle-enhed, der er indrettet til at aktivere sendermodtageren (4, 5) for aftastningsstrålen, når sender/modtagerenheden (2, 3) modtager den reflekterede hjælpestråle.

2. Kasseslusesystem ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at sender-modtageren (4, 5) og den eller de nævnte sender-modtager-enheder (2, 3) er anbragt på siden af disken, og at sender-modtageren (4, 5) for aftastningsstrålen er indrettet til at samvirke med en på den modsatte side af passagen anbragt refleksbrik (6).

3. Kasseslusesystem ifølge krav 1, 2 eller 3, k e n d e t e g n e t ved, at sender-modtageren (4, 5) og den eller de nævnte sender-modtager-enheder (2, 3) til betjening af en disk (13) er anbragt i et bord, der danner en selvstændig enhed ved enden af en i længderetningen forskudt nabodisk.

4. Kasseslusesystem ifølge et eller flere af kravene 1 - 3, k e n d e t e g n e t ved, at sender-modtager-enheden (2, 3) til start og stop af aftastningsstrålen er forbundet med en lampe (7), der viser, når den nævnte enhedssender fungerer.

5. Kasseslusesystem ifølge et eller flere af kravene 1 - 4, k e n d e t e g n e t ved, at den vandrette afstand mellem to sender-modtager-enheder (2, 3) for henholdsvis start og stop af aftastningsstrålen i hovedsagen er lig med afstanden fra forenden af en indkøbsvogn (9) til en ved vognens bagende anbragt understøtning for en fremadrettet frit udragende kurv.«

Klageren i denne sag nedlagde i skrivelse af 14. september 1982 indsigelse imod meddelelse af patent, idet klageren bl.a. gjorde gældende

»Den til fremlæggelse godkendte ansøgning nr. 3785/78 angår et elektronisk overvågningsanlæg, som er indrettet til automatisk at advisere kassedamen, dersom der på en såkaldt kundevogns nedre hylde søges transporteret varer gennem en kassesluse.

Allerede før ansøgningens indleveringsdag var det kendt teknik at afsøge en kundevogns nedre hylde for varer eller andre genstande ved hjælp af et fotocelle-sæt, således som det også kendes fra en lang række andre afsøgningsopgaver. For at undgå »falske alarmer« i de tilfælde, hvor fotocellesættets lysstråle afbrydes af f.eks. en barnevogn eller kundens ben, har det endvidere været kendt at benytte et ekstra fotocelle-sæt til at afsøge tilstedeværelsen af en kundevogn, eller ej, og i de tilfælde, hvor der registreres en kundevogn, at afgive et såkaldt nøglesignal til det førstnævnte fotocelle-sæt, således at dette kun foretager afsøgningen, når der er registreret en kundevogn.

Dette kendte grundlag for opfindelsen er korrekt angivet i det fremlagte krav 1's indledning.

Det man søger patentbeskyttet, er herefter alene den ide at placere en refleksbrik på kundevognen og lade nøglesignalet være afhængigt af en refleksbrik i stedet for - som tidligere kendt - af et andet veldefineret karakteristika på de kundevogne, der naturligvis vil være ens i samme forretning.

Ovennævnte ide har, som det fremgår af vedlagte brev af 24. september 1979 til vor klient fra Ingenjorsfirma Synteza AB, Malmø, (bilag 1) været kendt siden august 1977 og altså før den aktuelle ansøgnings indleveringsdag den 28. august 1978. Det svenske ingeniørfirmas forklaring underbygges af erklæring af 4. oktober 1979 fra AB Reveny Livsmedelsmarknad, Malmø, (bilag 2), hvoraf det tillige fremgår, at en større og ubestemt kreds af personer, nemlig forretningens kunder, har kunnet gøre sig bekendt med opfindelsen.

Ovennævnte erklæringer er afgivet af i denne sammenhæng uvildige foretagender, og vi går ud fra, at direktoratet vil kunne anerkende disse bilag som tilstrækkelig dokumentation for åbenlys anvendelse forud for ansøgningens indleveringsdag. Under alle omstændigheder anmoder vi direktoratet om at opfordre ansøgeren til at oplyse, hvorvidt han indrømmer eller bestrider rigtigheden af de i erklæringerne indeholdte oplysninger vedrørende den åbenlyse udøvelse, jfr. patentbestemmelsernes paragraf 22.

For fuldstændigheds skyld skal vi endvidere gøre gældende, at den foran nævnte ide er nærliggende på grundlag af det under ansøgningens behandling modholdte tyske fremlæggelsesskrift nr. 1.803.480 samt fra USA patentskrift nr. 3.670.167 og tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.232.856.

I det tyske fremlæggelsesskrift nr. 1.803.480 er det som opfindelsens formål (spalte 1, linie 39-50) tydeligt angivet, at kontrolindretningen kun skal afgive alarmsignal, når der virkelig er tale om genstande anbragt på kundevognens hylde, og det er udtrykkeligt angivet, at forbipasserende personer ikke må give anledning til »falske alarmer«. Problemstillingen er således erkendt, og opgaven formuleret.

Fra USA patentskrift nr. 3.670.167 er det (se navnlig fig. 4, fig. 5 samt spalte 4, linie 41-47) kendt at anvende to samvirkende sæt fotoceller på den måde, at der fra de første sæt afgives et nøglesignal, hvis en første betingelse er opfyldt, og til at igangsætte en funktion, dersom en anden betingelse samtidig er opfyldt.

USA patentskrift nr. 3.670.167 illustrerer således, at teknikken med at anvende to sæt samvirkende fotoceller er et generelt anvendt hjælpemiddel indenfor regulerings- og styringsteknik, og altså ikke blot anvendt i forbindelse med afsøgning af kundevogne ved passage gennem kassesluser.

Også anvendelsen af refleksbrikker i forbindelse med fotocelleafsøgning har længe været kendt teknik. Firmaet Servodan A/S i Sønderborg, der bl.a. leverer udstyr til overvågningsanlæg af den her diskuterede art, har overfor os erklæret

»Vi har fra Servodan's side ofte anvendt reflektorer på transportpaller for at kunne sortere disse ved hjælp af vore optiske enheder, der er hos vore kunder mange eksempler på anvendelse af fotoceller og refleksanorninger gennem de sidste år og vi har vanskeligt ved at forstå, der kan opnås tilstrækkelig »opfinderhøjde« ved at montere reflektorer på varierende køretøjer!»

Direktoratet vil formentlig have kendskab til en lang række patentansøgninger og patenter, der omhandler anvendelsen af fotocelle-styring i forbindelse med brug af reflekterende bånd eller brikker, og vi skal derfor blot som et eksempel henvise til tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.232.856.«

Ansøgeren imødegik indsigelsen ved skrivelse af 25. juli 1983, idet han udtalte

»Indsigeren begrunder sin indsigelse med, at han

1) dels mener at kunne dokumentere (erklæringer af 24. september 1979 og 4. oktober 1979), at opfindelsen har været offentliggjort forud for ansøgningens indleveringsdag,

2)dels mener, at opfindelsen ifølge ansøgningen er nærliggende på baggrund af DE-AS 18 03 480, DE-AS 12 32 856 og US-PS 1.670.167.

Hertil skal følgende bemærkes

Ad 1. Hverken erklæringen (brev fra Ingenjorsfirma Synteza) af 24. september 1979 eller erklæringen (fra Reveny Livsmedelmarknad) af 4. oktober 1979 er bevis for nogen åbenlys anvendelse af opfindelsen ifølge ansøgningen før 28. august 1978. Erklæringen af 24. september 1979 siger nemlig intet om, at den deri omtalte kundevogn bærer en refleksbrik, der er indrettet til at tilbagekaste en hjælpestråle fra mindst een sender-modtager-enhed (i anlægget), såsom en fotocelleenhed, der er indrettet til at aktivere anlæggets sender-modtager for aftastningsstrå, når sender-modtager-enheden modtager den reflekterede hjælpestråle. jf. den kendetegnende del af det fremlagte krav 1. Den omstændighed, at Synteza har indleveret en patentansøgning (SE pat.ans. 78 09 5643) på sin egen opfindelse den 12. september 1978 lader formode, at Synteza har holdt opfindelsen hemmelig forud for denne dato. Det så meget mere, fordi Synteza har benyttet sagkyndig bistand (Patentbureauet Strom & Gullikson) ved indlevering af sin ansøgning. Havde Synteza forud anvendt sin opfindelse åbenlyst, ville Syntezas ansøgning jo være værdiløs, og antagelig ville betydelige omkostninger i forbindelse med ansøgningens udarbejdelse og indlevering være spildte. For ordens skyld bemærkes, at indsigeren allerede har indsendt kopi af SE pat.ans. 78 09 5643 til Direktoratet, nemlig i forbindelse med en supplerende indvending af 29. juni 1981 mod nærværende ansøgning.

Ej heller erklæringen af 4. oktober 1979 antyder, at man hos Reveny Livsmedelmarknad skulle have brugt et kasseslusesystem med de tekniske træk, der er nævnt i den kendetegnende del af krav 1 i den fremlagte ansøgning. Når indsigeren i indsigelsesbegrundelsen side 2 kan hævde, at man af erklæringen kan slutte: »at en større og ubestemt kreds af personer, nemlig forretningens kunder, har kunnet gøre sig bekendt med opfindelsen«, er denne slutning ikke korrekt. Erklæringen siger kun »och kan således beskådas af våra kunder och besokare«. Der er ikke grund til at tro, at kredsen af personer skulle være større eller ubestemt.

Indsigeren har i indsigelsesbegrundelsen side 2, 2. afsnit anmodet Direktoratet om »at opfordre ansøgeren til at oplyse, hvorvidt han indrømmer eller bestrider rigtigheden af de i erklæringerne indeholdte oplysninger ....., jf. patentbestemmelsernes § 22«. Selv om paragrafhenvisningen er forkert (med de patentbestemmelser, der gælder i dag, drejer det sig om § 94), skal jeg herved uopfordret oplyse, at hverken ansøgeren eller jeg har kendskab til Ingeniørfirmaet Synteza AB eller AB Reveny Livsmedelmarknad, lige så lidt som vi har kendskab til de hændelsesforløb, der er omtalt i de to erklæringer.

Ad 2. Indsigeren mener endvidere, at opfindelsen er nærliggende i forhold til DE-AS 18 03 480, DE-AS 12 32 856 og US-PS 1.670.167, altså mangler opfindelseshøjde. Dette synspunkt må tilbagevises.

Vedrørende DE-AS 18 03 480 henviser indsigeren til spalte 1, linie 39-50, idet han anfører, at »problemstillingen er således erkendt og opgaven formuleret«. Hertil må jeg svare nej. Opfindelsens formål (opgave) er sammenfattende formuleret: »at anvise et kasseslusesystem, som er af enklere konstruktion end hidtil kendt, som giver sikkerhed mod svigtende/falsk alarm, og som let kan tilpasses forskellige indkøbsvogntyper (se side 2 i DK-FS 144812). Kasseslusesystemet ifølge opfindelsen opfylder dette formål - men det gør kasseslusen ifølge DE-AS 18 03 480 ikke, blandt andet på grund af, at sidstnævnte arbejder med tre slags lysstråler, nemlig i niveauerne U, I og L, medens man ifølge opfindelsen kan nøjes med to slags lysstråler, nemlig i niveauerne (2-3) og (4-5). At arbejde med to sæt lysstråler er simplere end at arbejde med tre slags lysstråler. Hertil kommer, at hvis man skifter fra een vogntype til en anden, vil omstillingen lettere kunne foretages på kasseslusen ifølge opfindelsen end på den kendte kassesluse, fordi der ifølge opfindelsen kun skal foretages en højdeindstilling af sender-modtager-enheden 2,3 (svarende til refleksbrikkens højde), medens der ved den kendte kassesluse må foretages højdejustering af såvel organerne U23, U24 som I28 (U23 og U 24 må højdejusteres efter højden af den kendte vogns lysuigennemtrængelige bånd; I28 må justeres ved, at man visuelt finder niveauet lige under vognens kurv, hvilket ikke er helt let). Er en kurv på en vogn lidt skæv - og tænker man sig, at en passerende vogn har varer på sin nedre ramme - risikerer man svigtende alarmering, fordi alle lysstråler vil være afbrudt under vognens passage (kasseslusesystemet »tror« det er en person, som går igennem, jf. spalte 4, linie 24-25). Iøvrigt burde en argumentation vedrørende DE-AS 18 03 480 være overflødig, da jeg tidligere har argumenteret mig fri af dette skrift.

US-PS 3.670.167 vedrører et anlæg til konstatering af, om en person står foran en kumme. Anlægget arbejder med to signaler, men har iøvrigt intet at gøre med kasseslusesystemer og brug af en refleksbrik på kundevogne i et sådant system. Der er heller intet, som berettiger til at antage, at en gennemsnitsfagmand skulle kunne finde på at kombinere DE-AS 18 03 480 og US-PS3.670.167 (skrifterne hører f.eks. hjemme i helt forskellige patentklasser).

DE-AS 12 32 856 angår et elektrooptisk anlæg til at hindre skinnekøretøjer i at støde sammen. Indsigeren henviser i indsigelsesbegrundelsen side 3 til, at det fra dette tyske skrift skulle være kendt »at placere refleksbrikker på til detektering ved hjælp af fotocelle-sæt bestemte genstande«. Hvis det er spejlene 9, 10 indsigeren har i tankerne, må man sige, at indsigeren har ret, men skriftet har intet at gøre med kasseslusesystemer og er uegnet til opfyldelse af nærværende opfindelses formål. Der er heller intet i skriftet, som peger hen mod anvendelsen: Kasseslusesystemer. At antage, at det skulle ligge inden for en gennemsnitsfagmands kunnen at kombinere DE-AS 18 03 480, US 3.670.167 og DE-AS 12 32 856 må afvises på det bestemteste. F.eks. hører alle tre skrifter hjemme i forskellige patentklasser. Hertil kommer, hvad »Guidelines for substantive examination in the European Patent Office«, side 102 siger om mosaikmodholdelse: It would, generally speaking, also be obvious to combine two documents one of which contains a clear and unmistakable reference to the other'. Man kan heraf (modsætningsvis) slutte, at hvis det ene af to modholdsskrifter ikke indeholder en klar og utvetydig henvisning til det andet, er en kombination af de to skrifter (som modhold) ikke - »obvious« og derfor ikke tilladelig. Selv om »Guidelines« endnu ikke er sat i kraft for Danmark, har de tanker, der er nedfældet deri, især vedrørende opfindelseshøjde (Chapter IV, pkt. 9) haft betydning her i landet på grund af de klare tanker, de indeholder.

Endelig henviser indsigeren til en udtalelse fra firmaet Servodan A/S. Denne udtalelse vil jeg undlade at tage stilling til, da den er udokumenteret og udateret og derfor uden betydning.'

Patentdirektoratet besluttede ved skrivelse af 22. januar 1987 at udstede patent på grundlag af de i fremlæggelsesskriftet anførte krav. Direktoratet anførte bl.a.

»Opfindelsen, som den fremgår af det fremlagte krav 1, ses ikke med Deres indsigelse af 14. september 1982 at være dokumenteret åbenlyst anvendt før ansøgningens indleveringsdag eller påvist nærliggende i forhold til teknikkens stade. Således ses der af de til indsigelsen vedlagte erklæringer af 24. september og 4. oktober 1979 kun at fremgå at anvendelsen af på indkøbsvognen anbragt refleks i et kasseslusesystem blev udviklet fra sommeren 1977 for at blive søgt patentbeskyttet i september 1978, hvorfor åbenlys anvendelse af en sådan refleks må anses for usandsynlig før september 1978 og ihvert fald ikke dokumenteret. Derudover ses de med Deres indsigelse fremdragne tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.232.856 og USA patentskrift nr. 3.670.167 ikke at omhandle teknik, der falder inden for eller i nærheden af det område af teknikken, der vedrører kasseslusesystemer, hvorfor disse skrifter ikke synes relevante for bedømmelsen af patenterbarheden af det i ansøgningen omhandlede. Således som det fremgår af side 2 i den fremlagte beskrivelse ses heller ikke det, der er omhandlet i tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.803.480, at kunne begrunde en manglende patenterbarhed for den i ansøgningen omhandlede opfindelse.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 19. marts 1987 indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at ansøgningen afslås. Klageren anførte bl.a.

»Patentdirektoratet har i sin afgørelse af 22. januar 1987 udtalt, at tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.232.856 og USA patentskrift nr. 3.670.167 ikke synes relevant for bedømmelse af patenterbarheden af det i ansøgningen omhandlede, idet de ikke omhandler teknik, »der falder indenfor eller i nærheden af det område af teknikken, der vedrører kasseslusesystemer«.

Vi kan ikke være enige i denne afvisning, da fagmanden inden for det styretekniske område, må have mulighed for at anvende generelt kendte styre- og afsøgningsmetoder også inden for »kasseslusesystemer«. Vi mener, at det må være op til ansøgeren at dokumentere, at der opnås noget særligt ved at overføre den fra flere andre styretekniske opgaver velkendte teknik til netop kasseslusesystemer, hvis denne anvendelse skal kunne begrunde patenterbarheden. Ud fra et styreteknisk synspunkt må det være ligegyldigt, om man kontrollerer tilstedeværelsen af varer på en kundevogns hylde eller tilstedeværelsen af en person foran en håndvask, som det er tilfældet ved USA patentskrift nr. 3.670.167. I begge tilfælde må det afgørende være, at der anvendes to samvirkende sæt fotoceller på en sådan måde, at der fra det første sæt afgives et nøglesignal, hvis en første betingelse er opfyldt, hvilket nøglesignal anvendes til at igangsætte en funktion, dersom en anden betingelse samtidig er opfyldt.

Vi mener derfor fortsat, at dansk patentansøgning nr. 3785/78 ikke adskiller sig så væsentligt fra den på ansøgningens indleveringsdag kendte teknik, at patenterbarhedskriteriet i henhold til patentlovens paragraf 2 er opfyldt. Dette påberåbes som selvstændig grund for vor nedennævnte påstand.

I vor indsigelse har vi desuden henvist til erklæringer af 4. oktober 1979 og 24. september 1979 fra henholdsvis AB Reveny Livsmedelmarknad og Ingeniorsfirma Synteza Aktiebolag, begge Sverige, idet vi har gjort gældende, at disse erklæringer i forening viser, at den i ansøgningen definerede opfindelse har været åbenlyst anvendt forud for ansøgningens indleveringsdag og altså ikke var ny i patentlovens forstand. Ansøgeren har i sin imødegåelse af indsigelsen den 25. juli 1983 afvist de fremlagte erklæringer og nægtet ethvert kendskab til den svenske forretning og det svenske ingeniørfirma. Patentdirektoratet har i sin afgørelse af 22. januar 1987 anset det for »usandsynligt«, at opfindelsen skulle have været fremvist i den svenske forretning allerede i sommeren 1977, da systemet først er gjort til genstand for en svensk patentansøgning i september 1978.

Vi må mene, at erklæringerne giver en korrekt fremstilling af hændelsesforløbet, og vi kan i hvert fald ikke indse, at den senere patentansøgning (som i øvrigt er indleveret noget før den her omhandlede danske ansøgning) skulle dokumentere, at opfindere kan - ligesom vor modpart (se imødegåelse af indsigelse af 25. juli 1983, sidste afsnit side 2) - have ment, at et supermarkeds kunder og besøgende er en afgrænset og veldefineret kreds af personer, og at denne afprøvning derfor ikke har karakter af en offentliggørelse.

Uanset opfinderens motiver til senere at indlevere patentansøgning må vi naturligvis mene, at opstillingen i det pågældende supermarked er en nyhedsskadelig offentliggørelse, da publikum i et supermarked er »en større eller ubestemt kreds af personer«, som i princippet har kunnet gøre sig bekendt med opfindelsen.

Da ansøgeren og Patentdirektoratet ikke har villet anerkende de indleverede erklæringer som fyldestgørende dokumentation, skal vi anmode Ankenævnet om at måtte føre forretningsbestyrer Stig Jonsson, AB Reveny Livsmedelmarknad, Malmø, som vidne ved den kommende mundtlige forhandling for Patentankenævnet. Ved vidneafhøringen vil vi underbygge vor påstand om åbenlys anvendelse af opfindelsen.'

Ansøger nedlagde ved skrivelse af 1. juni 1987 påstand om, at den påklagede afgørelse stadfæstes og henviste til sine tidligere skrivelser til direktoratet, især skrivelse af 25. juli 1983.

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 26. september 1989.

Ansøgeren gav ikke møde.

For klageren mødte civilingeniør L. Rørbøl, lagerchef Johnny Rasmussen og maskiningeniør Tadeusz A. Szmidt.

Civilingeniør L. Rørbøl redegjorde for klagerens synspunkter, idet han i det væsentlige henholdt sig til de til direktoratet og nævnet afgivne indlæg. Vedrørende påstanden om manglende opfindelseshøjde henviste civilingeniør L. Rørbøl til de fremdragne modhold, herunder navnlig det, som er omhandlet i tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.803.480, som han fandt relevant for bedømmelsen af patenterbarheden af det i ansøgningen omhandlede. Det var velkendt fra patentlitteraturen at gøre brug af to samvirkende sæt fotoceller på en sådan måde, at der fra det første sæt afgives et nøglesignal, hvis en første betingelse er opfyldt, hvilket nøglesignal anvendes til at igangsætte en funktion, dersom en anden betigelse samtidig er opfyldt.

Til dokumentation for påstanden om, at den i ansøgningen definerede opfindelse har været åbenlyst anvendt forud for ansøgningens indleveringsdag og altså ikke ny i patentlovens forstand henviste civilingeniør Rørbøl til forskellige svenske erklæringer, herunder navnlig udtalelse af 24. september 1979 fra maskinigeniør Tadeusz A. Szmidt, (bilag 1), »Information från Synteza« af 1. december 1977 (bilag 2) samt informationshæftet »Vad ar en vagnvaktare? Hur fungerar den?» (bilag 3).

Maskiningeniør Tadeusz A. Szmidt vedstod som vidne sin underskrift og indholdet i erklæringen af 24. september 1979. Tadeusz A. Szmidt oplyste, at han efter en henvendelse fra Stig Jonsson i begyndelsen af 1977 havde opfundet en vognvogter med refleksbrikker, som blev taget i anvendelse i Reveny Livsmedelsmarknad i Malmo i maj 1977. Vognvogteren installeredes ved samtlige 16 kassediske, og omkring 600 indkøbsvgne blev påmonteret refleksbrikker. Fra august 1977 solgtes opfindelsen også til Ika-butikken i Malmø og til forretningskæder i Nydala, Eslov, Carlstad og Haparanda. Opfindelsen blev videreformidlet ved at »oplysningen gik fra mund til mund«, især via chefen for Ika-butikken. Vidnet var dengang ikke klar over, at der ikke kunne søges patent på noget, som allerede var kendt. Den som bilag 3 fremlagte udaterede information for Synteza publiceredes samtidig med informationen af 1. december 1977 fra Synteza (bilag 2).

Nævnet skal udtale

Som udtalt af Patentdirektoratet findes ingen af de af klageren fremdragne modhold efter deres art at kunne begrunde en manglende patenterbarhed for den i ansøgningen omhandlede opfindelse.

Idet imidlertid nævnet finder at måtte lægge til grund, at opfindelsen siden augsut 1977 har været tilgængelig for enhver, som har været i et stort indkøbscenter på et for Danmark så geografisk nærtliggende sted som Malmø, findes opfindelsen at være dokumenteret åbenlyst anvendt før ansøgningens indleveringsdag eller påvist nærliggende i forhold til teknikkens stade.

Herefter

bestemmes

Ansøgning nr. 3785/78 afslås.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. T. Laubst. F. Niordson. P. Terndrup Pedersen.

Ingen

Der kunne ikke meddeles patent på »kasseslusesystem med indkøbsvogne« idet et lignende system havde været anvendt i Sverige.