Krav i patentansøgning fra 1979 anset dels som fremgangsmåde til terapeutisk behandling og dels som ansøgning om patent på lægemiddel.

Krav i patentansøgning fra 1979 anset dels som fremgangsmåde til terapeutisk behandling og dels som ansøgning om patent på lægemiddel.

År 1989, den 27. oktober afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Franck, Arne Holm, Laubst)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P 25/87: Klage fra

Claudio Cavazza,

Italien,

v/Internationalt Patent-Bureau

over

Patentdirektoratets afgørelse af 1. september 1987 af patentansøgning nr. 1981/79.

Den 14. maj 1979 indleverede klageren en ansøgning om patent på »dialyseopløsning«.

Ansøgningens krav af 23. august 1979 lød således

»1. Terapeutisk fremgangsmåde til behandling af kroniske uræmi-patienter under regelmæssig dialysebehandling, k e n d e t e g n e t ved oral indgift til disse patienter både på hæmodialysedagene og på dagene imellem en dialyse og den næste af fra 3 til 6 g pr. dag af carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf.

»2. Terapeutisk fremgangsmåde til behandling af kroniske uræmipatienter under regelmæssig dialysebehandling, k e n d e t e g n e t ved følgende trin: 1) på dagene mellem en hæmodialyse og den næste oral indgift til patienten af fra 3 til 6 g pr. dag af carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf, 2) på hæmodialysedagene administrering af fra 3 til 6 g carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf ved langsom infusion.

3. Terapeutisk fremgangsmåde til behandling af kroniske uræmi-patienter under regelmæssig dialysebehandling, k e n d e t e g n e t ved følgende trin: 1) på dagene mellem en hæmodialyse og den næste oral indgift til patienterne af fra 3 til 6 g pr. dag carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf; 2) på hæmodialysedagene behandling af patienterne med dialyse under anvendelse af en dialysevæske i form af en dialytisk opløsning omfattende en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf, som er tilstrækkeligt til at frembringe en molær koncentration af carnitin i opløsningen mindst svarende til den molære koncentration af plasmacarnitin i den patient, som dialyseres.

4. Terapeutisk fremgangsmåde ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at dialyseopløsningen har et ækvimolært indhold af carnitin i forhold til blodet af den patient, som dialyseres.

5. Terapeutisk fremgangsmåde ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at dialyseopløsningen omfatter fra 50 til 100 ((SPECIAL TEGN E6))mol/liter carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf.

6. Koncentreret polysaltopløsning til hæmodialyse, k e n d e t e g n e t ved, at den indeholder en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf, som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at danne en fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning, hvor den molære koncentration af carnitin er mindst lig med den molære koncentration af plasmacarnitin i den patient, som dialyseres.

7. Koncentreret opløsning ifølge krav 6, k e n d e t e g n e t ved, at den omfatter en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf, som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at danne en brugsfærdig fortyndet polysaltosløning, som har et ækvimolært indhold af carnitin i forhold til blodet af den patient, som dialyseres.

8. Koncentreret opløsning ifælge krav 6, k e n d e t e g n e t ved, at den omfatter en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf, som er tilstrækkeligt til efter fortynding af den koncentrerede opløsning af danne en fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning, som indeholder fra 50 til 100 ((SPECIAL TEGN E6))mol/liter carnitin, fortrinsvis indeholdende

natriumchlorid 210-215 g/l

natriumacetat-trihydrat 178-182 g/l

magnesiumchlorid-hexahydrat 4,8-5,5 g/l

calciumchlorid-hexahydrat 12,5-14 g/l

kaliumchlorid 2,5-2,7 g/l

vandfri glucose 34-36 g/l

carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 1700-3500 ((SPECIAL TEGN E6))mol/l

9. Fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning til dialyse af kroniske uræmi-patienter, k e n d e t e g n e t ved, at den omfatter

natriumioner 140-145 m Ækv/l

kaliumioner 0,8-1,2 m Ækv/l

calciumioner 3,2-3,8 m Ækv/l

magnesiumioner 1,2-1,8 m Ækv/l

chloridioner 34-40 m Ækv/l

glucose 0,95-1,05 m Ækv/l

carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 50-100 ((SPECIAL TEGN E6))mol/l

10. Anvendelse af carnitin eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf som bestanddel af en polysaltopløsning til hæmodialyse, fortrinsvis en opløsning ifølge et vilkårligt af de foregående krav.«

I skrivelse af 7. november 1985 udtalte Patentdirektoratet

»1. Ansøgningen angår to af hinanden uafhængige opfindelser, nemlig dels en fremgangsmåde, ved hvilken der oralt indgives uræmipatienter carnitin, omhandlet i krav 1-5, og dels en dialyseopløsning indeholdende carnitin omhandlet i krav 6-10. Ansøgningen må derfor begrænses til alene at angå den ene af disse opfindelser, idet de dele af ansøgningen med bilag, der ikke vedrører denne opfindelse, må udgå.

Dersom det udskilte ønskes gjort til genstand for en særskilt ansøgning med bibeholdelse af nærværende ansøgnings indleveringsdag, må den indsendes hertil inden udløbet af den i industriministeriets bekendtgørelse § 22 angivne frist.

2. Krav 1-5 angår imidlertid en fremgangsmåde til terapeutisk behandling, og en sådan anses ikke som en opfindelse, jfr. patentlovens § 1, stk. 3«

Klageren indleverede herefter ved skrivelse af 7. maj 1986 et sæt nye patentkrav

»1. Anvendelse af carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf til fremstilling af en polysaltopløsning til hæmodialyse, idet carnitinet eller det farmaceutisk acceptable salt deraf inkorporeres som bestanddel af polysaltopløsningen.

2. Anvendelse ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at der til fremstilling af en koncentreret polysaltopløsning til hæmodialyse inkorporeres en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf, som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at danne en fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning, hvor den molære koncentration af carnitin er mindst lig med den molære koncentration af plasmacarnitin i den patient, som dialyseres.

3. Anvendelse ifølge krav 2, k e n d e t e g n e t ved, at der til fremstilling af den koncentrerede opløsning inkorporeres en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf, som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at danne en brugsfærdig fortyndet polysaltopløsning, som har et ækvimolært indhold af carnitin i forhold til blodet af den patient, som dialyseres.

4. Anvendelse ifølge krav 2, k e n d e t e g n e t ved, at der til fremstilling af den koncentrerede opløsning inkorporeres en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf, som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at danne en fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning, som indeholder fra 50 til 100 ((SPECIAL TEGN E6))mol/liter carnitin.

5. Anvendelse ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at der til fremstilling af den koncentrerede opløsning inkorporeres

natriumchlorid 210-215 g/l

natriumacetat-trihydrat 178-182 g/l

magnesiumchlorid-hexahydrat 4,8-5,5 g/l

calciumchlorid-hexahydrat 12,5-14 g/l

kaliumchlorid 2,5-2,7 g/l

vandfri glucose 34-36 g/l

carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 1700-3500 ((SPECIAL TEGN E6))mol/l

6. Anvendelse ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at der til fremstilling af en fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning til dialyse af kroniske uræmi-patienter inkorporeres

natriumioner 140-145 m Ækv/l

kaliumioner 0,8-1,2 m Ækv/l

calciumioner 3,2-3,8 m Ækv/l

magnesiumioner 1,2-1,8 m Ækv/l

chloridioner 35-40 m Ækv/l

glucose 0,95-1,05 m Ækv/l

carnitin eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf 50-100 ((SPECIAL TEGN E6))mol/l«

I forbindelse hermed anførte klageren bl.a.

»Det nye krav 1 er et anvendelseskrav baseret på det oprindelige krav 10, men er omformuleret til et krav af typen »Anvendelse af et stof X til fremstilling af et medikament til terapeutisk anvendelse Z«.

Til dette anvendelseskrav er der knyttet underkrav 2-6 svarende til de oprindelige danske krav 6, 7, 8 (første halvdel), 8 (anden halvdel) og 9. Delingen af det oprindelige danske krav 8 i to halvdele svarer til krav 8 og 9 i den først indleverede engelsksprogede beskrivelse.

Vi formoder, at Patentdirektoratet vil kunne godkende det nye krav 1 af den ovennævnte type, idet denne type krav er blevet generelt godkendt ved en appelafgørelse Gr 05/83 af 5. december 1984 fra det udvidede appelkammer ved den europæiske patentmyndighed, jf. vedlagte kopi af Official Journal EPO nr. 3/1985, side 64-66 og side 84. På den sidstnævnte side er der anført den ændring i del C-IV, 4.2 i Guidelines for Examination in the EPO, som den nævnte afgørelse har givet anledning til. Patentdirektoratet har mere eller mindre uofficielt givet udtryk for, at man vil følge den således indførte EPO-praksis. I øvrigt er den instruks til Patentdirektoratets sagsbehandlere, der er indeholdt i 2. afsnit på side 3 i Patentdirektoratets Instruks nr. 21 af 16. september 1985, og den måde den praktiseres på, udtryk for, at man i udstrkt grad vil følge EPO-praksis i det hele taget.'

Direktoratet udtalte i skrivelse af 25. juni 1986. »1. Den i kravene omhandlede anvendelse af carnitin indebærer ikke i sig selv nogen ejendommelig handling, og kravene angår således i realiteten det fremstillede lægemiddel. Et sådant lægemiddel er undtaget fra patent jfr. patentlovens kap. XI, nr. 1, stk. 2, og kravene ses derfor ikke at angive noget patenterbart.

2. Det bemærkes, at Deres henvisning til appelafgørelse Gr 05/83 af 5. december 1983 fra det udvidede appelkammer ved den europæiske patentmyndighed og til Direktorates instruks nr. 21 er irrelevant, eftersom den europæiske patentkonvention ikke indeholder undtagelsesbestemmelser for patentering af lægemidler svarende til den for danske ansøgninger indleveret før 1. december 1983 gældende.«

Efter at have fremført sine bemærkninger hertil indleverede klageren ved skrivelse af 29. december 1986 følgende præciserede patentkrav

»1. Koncentreret polysaltopløsning til hæmodialyse k e n d e t e g n e t ved, at den foruden de sædvanlige salte indeholder en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf, som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at danne en fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning, hvor den molære koncentration af carnitin er mindst lig med den molære koncentration af plasmacarnitin i den patient, som dialyseres.

2. Koncentreret opløsning ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den indeholder en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf, som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at danne en brugsfærdig fortyndet polysaltopløsning, som har et ækvimolært indhold af carnitin i forhold til blodet af den patient, som dialyseres.

3. Koncentreret opløsning ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den indeholder en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf, som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at danne en fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning, som indeholder fra 50 til 100 ((SPECIAL TEGN E6))mol/liter carnitin.

4. Koncentreret opløsning ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at den indeholder

natriumchlorid 210-215 g/l

natriumacetat-trihydrat 178-182 g/l

magnesiumchlorid-hexahydrat 4,8-5,5 g/l

calciumchlorid-hexahydrat 12,5-14 g/l

kaliumchlorid 2,5-2,7 g/l

vandfri glucose 34-36 g/l

carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 1750-3500 ((SPECIAL TEGN E6))mol/l

5. Fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning til dialyse af kroniske uræmi-patienter, k e n d e t e g n e t ved, at den indeholder

natriumioner 140-145 m Ækv/l

kaliumioner 0,8-1,2 m Ækv/l

calciumioner 3,2-3,8 m Ækv/l

magnesiumioner 1,2-1,8 m Ækv/l

chloridioner 35-40 m Ækv/l

glucose 0.97-1,03 m Ækv/l

carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 50-100 ((SPECIAL TEGN E6))mol/liter«

Derefter afslog direktoratet ansøgningen ved skrivelse af 1. september 1987 med følgende begrundelse

»1. Den i kravene omhandlede carnitinholdige hæmodialyseopløsning tjener til at undgå en nedsættelse af carnitinindholdet i blodet med deraf følgende post-dialytisk syndrom, jfr. beskrivelsens side 1 samt Deres skrivelse af 29 dec 1986, side 2, 1. hele punktum, og forebygger således sygdomme som følge af hæmodialysering.

Kravene angår derfor, som allerede anført herfra i skrivelse af 7. nov 1985, 3. afsnit, et lægemiddel.

Opfindelser af lægemidler er, som ligeledes anført i nævnte skrivelse, udelukket fra adgang til patent, jfr. patentlovens kap. XI, nr. 1, stk. 2.

Ansøgningen har derfor ikke kunnet imødekommes.

2. Det skal bemærkes, at Deres henvisning til de danske patenter nr. 143.247 og nr. 149.191 er irrelevant. Ganske vist er kravenes genstand i disse patenter et lægemiddel, men det patentbegrundende er her ikke en terapeutisk virkning.«

Denne afgørelse har klageren indbragt for Patentankenævnet ved skrivelse indkommet til ankenævnet den 3. november 1987.

I skrivelse af 4. juli 1988 har klageren nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse omstødes, således at ansøgningen optages til fortsat behandling

-principalt på grundlag af følgende krav

»1. Koncentreret polysaltopløsning til hæmodialyse k e n d e t e g n e t ved, at den foruden de sædvanlige salte indeholder en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf, som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at danne en fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning, hvor den molære koncentration af carnitin er mindst lig med den molære koncentration af plasmacarnitin i den patient, som dialyseres.

2. Koncentreret opløsning ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den indeholder en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf, som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at danne en brugsfærdig fortyndet polysaltopløsning, som har et ækvimolært indhold af carnitin i forhold til blodet af den patient, som dialyseres.

3. Koncentreret opløsning ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den indeholder en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf, som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at danne en fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning, som indeholder fra 50 til 100 ((SPECIAL TEGN E6))mol/liter carnitin.

4. Koncentreret opløsning ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at den indeholder

natriumchlorid 210-215 g/l

natriumacetat-trihydrat 178-182 g/l

magnesiumchlorid-hexahydrat 4,8-5,5 g/l

calciumchlorid-hexahydrat 12,5-14 g/l

kaliumchlorid 2,5-2,7 g/l

vandfri glucose 34-36 g/l

carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 1750-3500 ((SPECIAL TEGN E6))mol/l

5. Fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning til dialyse af kroniske uræmi-patienter, k e n d e t e g n e t ved, at den indeholder

natriumioner 140-145 m Ækv/l

kaliumioner 0,8-1,2 m Ækv/l

calciumioner 3,2-3,8 m Ækv/l

magnesiumioner 1,2-1,8 m Ækv/l

chloridioner 105-115 m Ækv/l

eddikesyreioner 35-40 m, Ækv/l

glucose 0,97-1,03 g/l

carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 50-100 ((SPECIAL TEGN E6))mol/liter«

-subsidiært på grundlag af følgende krav

»1. Kunstig nyre, k e n d e t e g n e t ved, at dialysatkammeret indeholder en dialyseopløsning, der foruden de sædvanlige salte indeholder carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf som et osmotisk aktivt middel.

2. Kunstig nyre ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at dialysatkammeret indeholder en dialyseopløsning, der indeholder

natriumioner 140-145 m Ækv/l

kaliumioner 0,8-1,2 m Ækv/l

calciumioner 3,2-3,8 m Ækv/l

magnesiumioner 1,2-1,8 m Ækv/l

chloridioner 105-115 m Ækv/l

eddikesyreioner 34-40 m Ækv/l

glucose 0,97-1,03 g/l

carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 50-100 ((SPECIAL TEGN E6))mol/liter«

Klageren har bl.a. anført

»Patentdirektoratet begrunder afslaget med, at den i kravene af 29. december 1986 omhandlede carnitinholdige hæmodialyseopløsning er et lægemiddel, og da den foreliggende ansøgning er indleveret før 1.december 1983, skulle den omhandlede hæmodialyseopløsning således være udelukket fra patent. Heri kan ansøgerne imidlertid ikke være enige med Patentdirektoratet, idet den omhandlede hæmodialyseopløsning efter ansøgernes opfattelse ikke er at betragte som et lægemiddel, og til støtte for denne opfattelse henviser ansøgerne til den verdenskendte farmakologi-lærebog Goodman and Gilman's »The Pharmacological Basis of Therapeutics, 6. udg., p. 2-3 (kopi mærket »Bilag A« er vedlagt).

Af Bilag A, de med blæk indrammede afsnit og specielt de med blæk understregede linier og Figur 1-1, fremgår det klart, at det lægemiddel er et stof, der er i stand til at

- absorberes,

- spredes (distribueres)

- bindes til virknigssteder eller -loci, »receptorerne«, hvor lægemidlet, forudsat at det er til stede i de rette koncentrationer, udøver dets farmakologisk nyttige virkning,

- biotransformeres, og til sidst

- udskilles (ekskreteres).

Det er herefter klart under hensyn til den meget specielle måde, hvorpå carnitin »administreres« til en kronisk uræmipatient, der undergår regelmæssig hæmodialysebehandling med hæmodialyseopløsningen ifølge den foreliggende opfindelse, at carnitin ikke kan betragtes som et lægemiddel i den foreliggende sammenhæng, når man tager den nøjagtige og videnskabelig korrekte definition af et lægemiddel i betragtning.

Hermed skal det ikke siges, at carnitin ikke i almindelighed optræder og virker som et lægemiddel. Når carnitin administreres oralt eller parenteralt vides det at optræde og virke som et virkeligt lægemiddel i en række patologiske situationer, se f.eks. USA-patentskriftene nr. 4.649.159 og nr. 4.656.191, der beskriver anvendelsen af oralt eller parenteralt administreret carnitin til behandling af myocardial iskæmi og hjertearytmi. Disse to patentskrifter er hæftet sammen og vedlagt som »Bilag B«.

Der er imidlertid ikke tale om en sådan optræden og virkning af carnitin som lægemiddel ved den foreliggende opfindelse, hvor det exogene carnitin indeholdt i hæmodialyseopløsningen, som skal tilføres til dialysekammeret i en kunstig nyre, helt klart ikke absorberes af patienten og følgelig hverken spredes eller bindes til receptorer, eller biotransformeres, eller ekskreteres af patienten. Ifølge den foreliggende opfindelse virker det exogene carnitin, som følge af dets osmotiske tryk i dialysatopløsningen, som et fysisk middel, der forhindrer patientens endogene plasmacarnitin i at passere gennem dialysatormembranen og gå til spilde i dialysevæsken.

Efter nu at have klarlagt, at carnitin i det foreliggende tilfælde ikke virker på farmakologisk måde og derfor ikke er et lægemiddel, men virker som et osmotisk middel, kan der muligvis rejses spørgsmålet, hvorvidt der er tilstrækkelig opfindelseshøjde til at begrunde meddelelse af et patent (hvorhos bemærkes at nyheden aldrig er blevet anfægtet).

Det kan hævdes, at det ikke er overraskende, at der, når man tilvejebringer en passende koncentration af exogent carnitin i dialysatkammeret, ikke sker nogen nettostrømning af endogent carnitin fra patientens plasma til dialysevæsken.

Hvad der er afgjort uventet og overraskende, og således etablerer en tilstrækkelig opfindelseshøjde efter vor mening, er at en række kliniske undersøgelser har vist, at carnitin, når det anvendes som et osmotisk, fysisk middel i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse, er langt mere effektivt end oralt eller parenteralt administreret carnitin.

Nærmere angivet har det vist sig, at oral og parenteral administrering af carnitin til uræmipatienter, der undergår regelmæssig hæmodialyse, fremkalder uønskede bivirkninger, såsom en »paradoksal« forøgelse af serum-triglyceridkoncentrationen og af blodpladeaggregation.

Som eksempler på undersøgelser, der viser dette, fremlægges hermed to litteratursteder

(a) »High Dose of L-Carnitine Increases Platelet Aggregation and Plasma Triglyceride Levels in Uremic Patients on Hemodialyses«.

A. Weschler et al., Nephron 38, 120-124, 1984.

(b) »Serum Free Carnitine Esters and Lipids in Patients on Peritneal Dialyses and Hemodialysis«.

C. Wanner et al., Am. J. Nephrol. 6, 206-211, 1986.

De vedlagte kopier af disse to litteratursteder er mærket henholdsvis »Bilag C« og »Bilag D«, og der kan f.eks. henvises til det indledende Abstract i hver af disse litteratursteder.

De nævnte paradoksale og skadelige virkninger af carnitin observeres ikke, når carnitin anvendes i en hæmodialysevæske som beskrevet i den foreliggende ansøgning.

I betragtning af det ovenstående skal vi fastholde patentkravene af 29. december 1986, dog i form af vedlagte principale patentkrav, der kun adskiller sig fra de førstnævnte krav ved følgende rettelse i krav 5

»chloridioner 35-40 m Ækv/l«

er rettet til

»chloridioner 105-115 m Ækv/l

edikesyreioner 34-40 m Ækv/l«

Basis for denne rettelse findes i den oprindelige danske beskrivelse side 6, linie 3-4.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 3. oktober 1989.

Klageren gav ikke møde.

Ankenævnet skal udtale

Ansøgningen findes at vedrøre et medicinsk præparat med terapeutisk virkning.

Idet Ankenævnet herefter kan tilslutte sig Patentdirektoratets begrundelse for afslaget, og idet det for Ankenævnet fremførte ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. E. Franck. Arne Holm. T. Laubst.

Siden 1. december 1983 har der i Danmark kunnet meddeles patent på lægemidler, jf. patentlovens kapitel 11, nr. 1, stk. 2.

Krav i forbindelse med ansøgning indleveret 14. maj 1979 om patent på »dialyseoplysning« fundet at angå en fremgangsmåde til terapeutisk behandling og dermed ikke at anse som en opfindelse, jf. patentlovens § 1, stk. 3. Andet krav anset som ansøgning om patent på lægemiddel og ikke ansøgning om patentering af fremgangsmåde til fremstilling af lægemiddel.