Ornament til gulvmåtte adskilte sig ikke væsentligt fra ansøgt mønster og desuden ganske almindeligt.

Ornament til gulvmåtte adskilte sig ikke væsentligt fra ansøgt mønster og desuden ganske almindeligt.

År 1989, den 25. september afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende

K E N D E L S E

i sagen j.nr. M 2/86

Klage fra

Clean-Tex A/S,

Mørke,

v/Patentingeniør K. Skøtt-Jensen

over

Patentdirektoratets afgørelse af 8. oktober 1986 af mønsteransøgning nr. 0263/86.

Den 20. marts 1986 indgav klageren en ansøgning om registrering af et mønster for »ornament til gulvmåttebagside«.

I skrivelse af 23. juni 1986 meddelte direktoratet, at mønsteret var fundet uegnet til registrering, idet mønsteret ikke skønnedes at adskille sig væsentligt fra det mønster, der er søgt registreret under nr. MA 0960 1985.

Hertil anførte klageren ved skrivelse af 24. september 1986 bl.a.

»... at den modholdte mønsteransøgning nr. 0960 1985 synes at adskille sig væsentligt fra den foreliggende ansøgnings mønster ved

1) at have et sort halvmåneformet parti hver cirkel, og

2) at forholdet mellem cirkeldiameter og centerafstand er 10/41, medens det tilsvarende forhold i nærværende ansøgning er 10/35.

Herved adskiller mønsteret ifølge den foreliggende ansøgning sig formentlig i tilstrækkelig grad fra den modholdte ansøgnings mønster til at kunne registreres.«

Direktoratet afslog herefter ved skrivelse af 8. oktober 1986 ansøgningen med følgende begrundelse

»Efter modtagelsen af Deres skrivelse af 24 sep 1986 vedrørende Deres den 20 mar 1986 hertil indgivne ansøgning - MA 0263 1986 - om registrering af ornament til detalje af gulvmåttebagside skal det meddeles, at mønsteret fortsat må anses for at være uegnet til registrering, idet det ikke skønnes, at adskille sig væsentligt fra det under MA 0960 1985 ansøgte mønster, der nu er registreret under MR 0783 1986.

Ansøgningen afslås derfor herved i medfør af bestemmelsen i lov om mønstre nr. 218 af 27 maj 1970, § 15, jfr. § 2, stk. 1, da mønsteret ikke kan anses for at adskille sig væsentligt fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 8. december 1986 indbragt for ankenævnet med påstand om, at den påklagede afgørelse omstødes, idet klageren samtidig har henvist til sine anbringender for direktoratet.

Ved skrivelse af 6. maj 1987 har klageren yderligere anført: »...

Afslaget er formentlig begrundet i mønstermyndighedens ønske om at formindske antallet af mønstre ved at »hæve kvaliteten« af registreringerne, hvorfor man ikke ser på mønsterets detaljer men kun på helhedsindtrykket, der åbenbart er begrænset til et antal ensartet fordelte cirkler.

Der skal her nævnes to grunde til, at mønstermyndigheden ikke bør afslå mønsterregistrering af efter mønstersagsbehandlerens mening »banale« mønstre

Den første er, at det kun fører til en ringe »besparelse« af mønsterregistreringsnumre.

Den anden er, at det som oftest medfører meget unødigt skriveri og misbrug af mønstermyndighedens tid.

Mønsteransøgeren har nemlig ikke særligt let ved at opgive at argumentere for sit mønster, og den mulighed, at mønstermyndigheden skal fejlbedømme f.eks. vedrørende lovens ord »afviger væsentligt«, kan man vel ikke lade ude af betragtning. Det kan der i de fleste tilfælde alligevel ikke opnås enighed om.

Betragter man kun cirklerne i bilag B hver for sig, da afviger de væsentligt fra hver af cirklerne i bilag C, hvilket vel må udgøre en del af bedømmelsen af mønstrenes forskellighed. Cirklerne i bilag B er i modsætning til bilag C alle forsynet med en sort »månesegl«-formet del.

Det skal indrømmes, at cirklernes arrangement er ens på de to mønstre i bilag B og C. Ser man imidlertid på bilag B's cirkler, antyder de heri anbragte sorte månesegl efter almindelige afbildningsregler, at mønsteret i stegepandens stegeflade enten består af cylindrisk borede huller eller af afrundede fordybninger eller af halvkugleformede forhøjninger, alle anbragt i eller på en plan flade.

Cirklerne i mønsteret på bilag C antyder uden sorte månesegl, at mønsteret på gulvmåttebagsiden består af cylindriske forhøjninger eller tappe, eller af afrundede fordybninger eller forhøjninger eller af cirkelformede vulster eller af cirkelformede, smalle noter.

På grund af disse tolkningsmuligheder og til yderligere præcisering eller begrænsning af mønsteret i bilag C, foreslås derfor mønsteret i bilg A lagt til grund for ansøgningens videre behandling.

Derved bliver det helt klart, på grund af de sorte, næsten måneseglformede områder eller tapskygger uden for cirklerne i bilag A, at mønsteret kun skal omfatte cylindriske tappe på gulvmåttebagsiden, hvor tappene er anbragt med en centerafstand på ca. 3,6 gange tapdiameteren.

At de sorte områder udenfor cirklerne i bilag A ikke er helt måneseglformede, som det er tilfældet for de inde i cirklerne anbragte, helt måneseglformede områder i bilag B, afgrænser yderligere mønsteret i bilag A fra et mønster bestående af halvkugleformede forhøjninger....'

I anledning af klagen har direktoratet ved skrivelse af 19. oktober 1988 udtalt

»... I skrivelse af 24. sep 1986 imødegik ansøgerne direktoratets ved skrivelse af 23. jun 1986 trufne afgørelse med to argumenter, nemlig 1) at det fremdragne mønster i modsætning til det ansøgte mønster har et sort halvmåneformet parti ved hver cirkel og 2) at forholdet mellem cirkeldiameter og centerafstand i det fremdragne mønster er 10/41, medens det i det ansøgte mønster er 10/35.

Direktoratet fandt ikke disse forskelle tilstrækkelige til, at mønstrene kunne anses for at adskille sig væsentligt fra hinanden og afslog herefter ansøgningen ved skrivelse af 08 okt 1986.

Det er direktoratets opfattelse, at de nævnte forskelle ikke er særlig iøjefaldende. Begge mønstre er karakteriseret ved forskudte rækker af cirkelrunde felter, hvis afstand fra hinanden set med øjemål er omtrent den dobbelte af cirklernes diameter. Afstanden mellem rækkerne er også nogenlunde ens. Mønstrene giver derfor det samme helhedsindtryk.

Med skrivelse af 06 maj 1987 til ankenævnet har ansøgerne fremsendt en yderligere afbildning, bilag A, der viser mønstret perspektivisk. Det er direktoratets opfattelse, at ansøgningen ikke bør kunne suppleres med en sådan afbildning, da denne viser et nyt mønster i forhold til det ansøgte mønster, som alene angik en afbildning, der viste et todimensionalt mønster. Men selvom denne afbildning kunne accepteres, finder direktoratet ikke, at den kan bevirke, at mønstret adskiller sig væsentligt fra det under MR 0783 1986 registrerede mønster, idet mønstrene fortsat giver samme helhedsindtryk.

Det indsendte måttebagside-emne viser efter direktoratets opfattelse heller ikke det ansøgte mønster. Et reliefmønster vil kunne registreres som mønster for et ornament, men det må klart fremgå af det billedmateriale eller modelmateriale, som indsendes med ansøgningen, at der er tale om et sådant mønster.

Direktoratet må afvise ansøgernes udtalelse om, at afslaget formentlig er begrundet i mønstermyndighedens ønske om at formindske antallet af mønstre ved at »hæve kvaliteten« af registreringerne. Det er alene fra direktoratets side givet til kende, at man i højere grad end tidligere vil bestræbe sig på at undgå at registrere mønstre, hvis beskyttelsen ikke vil holde ved domstolsprøvelsen, fordi de ikke eller kun i ganske ringe omfang adskiller sig fra udseendet af i forvejen kendte varer eller fra kendte ornamenter.'

Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 16. august 1989.

Klageren gav ikke møde.

Ankenævnet skal udtale

Under henvisning til det af direktoratet anførte og i øvrigt med bemærkning, at det ansøgte mønster findes at være ganske almindeligt,

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. J. Warnich-Hansen.

Ingen

Ansøgning om registrering af et mønster for »ornament til gulvmåttebagside« afslået, da mønstret ikke adskilte sig væsentligt fra et ansøgt mønster med bedre prioritet. Ankenævnet udtalte desuden, at det ansøgte mønster fandtes at være ganske almindeligt.