Spørgsmål om mønsterrettens krav om væsentlig adskillelse ved ansøgning om registrering af legetøjsklodser.

Spørgsmål om mønsterrettens krav om væsentlig adskillelse ved ansøgning om registrering af legetøjsklodser.

År 1989, den 22. september afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)

følgende

K E N D E L S E

i sagen j.nr. M 4/87: Klage fra

Kawada Co., Ltd.,

Tokyo, Japan,

v/Patentbureau Plougmann & Vingtoft

over

Patentdirektoratets afgørelse af 24. april 1987 af mønsteransøgning nr. 0889/84 efter indsigelse fra

Lego A/S,

Billund,

v/Patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S.

Den 1. oktober 1985 bekendtgjordes en af Kawada Co., Japan den 2. oktober 1984 indleveret ansøgning om registrering af mønstre for løbenumre 1-5: byggeklodser og løbenr. 6: en legetøjsfigur til brug i forbindelse dermed.

I skrivelse af 29. november 1985 nedlagde Interlego A/S, Billund, indsigelse imod registrering af mønstrene, løbenr. 3, 4 og 5 med den begrundelse, at disse mønstre ikke opfyldte den i mønsterlovens § 2 fastsatte betingelse for registrering om væsentlig adskillelse fra, hvad der var kendt før ansøgningens prioritetsdag.

Til støtte for indsigelsen anførte indsigeren ved skrivelse af 7. februar 1986 bl.a. følgende

»Elementerne, der er vist som løbenr. 3-5 i Kawada's omhandlede ansøgning hører til den anførte type legetøj, og de adskiler sig efter vor vurdering kun ved for helhedsindtrykket uvæsentlige detaljer fra Indsigerens hermed som bilag 1-3 vedlagte elementer, der har været på markedet før ansøgningens prioritetsdag, således at ansøgningens mønstre ikke opfylder mønsterlovens krav om væsentlig adskillelse fra det kendte og derfor bør nægtes registrering.

Vi skal herom nærmere anføre følgende

Bilag 1 svarer til ansøgningens løbenr. 3. Disse elementer har en meget særpræget udformning og er set forfra, bagfra og oppefra praktisk talt identiske. I bunden har løbenr. 3 i stedet for de 3 tappe på bilag 1 et antal som knastformede fremspring på indersiden af de rundtgående vægge, hvilket dog efter vor mening må betragtes som en for helhedsindtrykket helt uvæsentlig detalje. Sidevæggens bagkant strækker sig på løbenr. 3 parallelt med forvæggens skråning, medens den på bilag 1 strækker sig lige nedad. Også denne forskel er dog efter vor mening i betragtning af elementernes i øvrigt næsten ens og meget særprægede udformning utilstrækkelig til at helhedsindtrykket kan anses for væsentligt forskelligt.

Bilag 2 svarer til løbenr. 4. Disse elementer er set fra oven identiske bortset fra, at løbenr. 4 i stedet for fire fra den ene kant udragende flige med ens bredde har tre flige hvoraf midterfligen har dobbelt bredde. Hvad undersiden af elementerne angår bemærker vi først, at der er væsentlig uoverensstemmelse mellem ansøgningens afbildninger, der viser undersiden set lige nedefra henholdsvis i perspektiv. Undersiden af løbenr. 4 og bilag 2 adskiller sig - bortset hvad der følger af det nævnte forskellige antal udragende flige - alene fra hinanden ved, at løbenr. 4 i stedet for to ringformede fremspring og et mellemliggende C-formet fremspring, har en flange med vinkelret på hinanden stående dele. Disse forskelle mellem de iøvrigt identiske elementer udgør efter vor vurdering kun detaljer uden betydning - endsige væsentlig betydning for helhedsindtrykket.

Løbenr. 5 og bilag 3, der svarer til hinanden, er indrettet til at samvirke med løbenr. 4 henholdsvis bilag 2, og løbenr. 5 har derfor kun to til siden udragende koblingsflige. Iøvrigt er disse elementer identiske set fra oven og fra siderne, og bunden af løbenr. 5 adskiller sig alene fra bilag 3 ved at have tre par lave koblingsflige, medens der ifølge bilag 3 findes tre koblingstappe. Også her gælder det, at der kun er detaljeforskelle mellem elementerne, der klart er utilstrækkeligt til at adskille de iøvrigt identiske elementer fra hinanden således, at helhedsindtrykket bliver væsentligt forskelligt.

Vi tillader os under henvisning hertil at anmode om, at mønstrene ifølge ansøgningens tre nævnte løbenr., der som påvist adskiller sig fra elementerne ifølge bilag 1-4 ved uvæsentlige detaljer, nægtes registrering.«

Ansøgeren imødegik ved skrivelse af 8. august 1986 indsigelse og udtalte bl.a. følgende

Mønster nr. 3: »Den nedlagte indsigelse er støttet på en ifølge indsigerens påstand almindelig kendt tidligere benyttet byggeklods, af hvilken der er fremsendt et eksemplar med indsigelsesskrivelsen - bilag 1. Indsigerens påstand om, at forskellen i udformningen i mønsteret ifølge løbenummer 3 og byggeklodsen i henhold til bilag 1 er uvæsentlige for helhedsindtrykket, er ikke korrekt, idet der er afgørende forskelle mellem det ansøgte mønster og byggeklodsen ifølge bilag 1.

Klodsen ifølge bilag 1 er udformet med ubrudte trekantsflader med vertikale bagkanter, der samtidig er byggeklodsens bageste kanter. Det ansøgte mønster er derimod udformet med sideflader, der nærmest har form af et L med smalle ben, hvilket sammen med mønsterets øvrige komplekse udformning giver dette et meget elegant helhedsudseende. Dette indtryk af lethed og elegance vil enhver iagttager eller bruger af det ansøgte mønster nr. 3 få, især på grund af den karakteristiske udformning af sidefladerne. Uanset betragtningsretningen vil man næsten ikke kunne undgå at se sidefladerne på henholdsvis mønsteret og på den modholdte byggeklods og derved at bemærke, at det ansøgte mønster har L-formede sideflader, medens klodsen ifølge bilag 1 har trekantformede sideflader.

Udformningen af det nederste område og undersiden af det ansøgte mønster nr. 3 adskiller sig også iøjnefaldende fra indsigerens bilag 1. Her skal især henvises til den lukkede omsluttende, fremspringende rand på undersiden af mønster nr. 3 og til de på indersiden af randen fremspringende klemmeknaster. Denne udformning giver et indtryk af en lukket basisdel, som set fra undersiden afgrænser et U-formet, nærmest uudnyttet indre rum. I modsætning hertil har undersiden af klodsen ifølge bilag 1 et større antal i underfladens midte fremspringende knopper, der i det væsentligste bestemmer helhedsindtrykket af basiselementet. Det skal også anføres, at basiselementet på indsigerens klods nærmest ligger i et plan og fremtræder på det ansøgte mønster 3 nærmest i form af en ramme, der har et U-formet omrids, og ved sin midterdel er dækket af et låg, der imidlertid ikke dækker »rammens« udragende endedele, der således får form af ringe.

Mønster nr. 3 kan kort betegnes som en komplekst udformet byggeklods med L-formede sideflader og med en lukket basis med rammeform, medens indsigerens bilag 1 kunne betegnes som en byggeklods, der er formet som halvdelen af en skål med trekantsformede sideflader, og som en spaltet underside. Efter det anførte skulle der ikke være tvivl om, at det ansøgte mønster opfylder kravet i mønsterlovens § 2 om, at det skal adskille sig væsentligt fra, hvad der allerede var kendt før indleveringen, og indsigelsen bør derfor tilbagevises for så vidt angår løbenummer 3.

Mønster nr. 4. Denne indsigelse er ligeledes støttet på en ifølge indsigerens påstand almindelig kendt tidligere benyttet byggeklods. Et eksemplar af byggeklodsen er fremsendt som bilag 2. Der er tale om en i det væsentlige pladeformet byggeklods, hvor især over- og undersiden er væsentlig for klodsens udseende. Såvel det ansøgte mønster som den modholdte klods har imidlertid en kantflade med forskellige indskæringer, som også har betydning for udseendet. Kantfladen på det ansøgte mønster har kun to symmetrisk anbragte indskæringer og har derfor ubrudte endeflader. Klodsen ifølge bilag 2 har tre små U-formede indskæringer, to halve indskæringer og fire mellemliggende udragende flige, hvilket medfører at den pågældende kantflade får et udseende, der er helt forskelligt fra udseendet af det ansøgte mønster. Når klodsen ifølge bilag 2 ses ovenfra, vil den fremtræde som en firkantet flade med flige ved den ene kant, og det firkantede indtryk fremhæves ved, at de fire flige fremtræder som »påhæftede«, idet de rager ud fra den firkantede flades ene kant. På det ansøgte mønster bliver det firkantede indtryk brudt ved, at de to indskæringer er forholdsvis store.

Som anført vil undersiden af mønsteret give et væsentligt bidrag til mønsterets helhedsindtryk, idet byggeklodsen ved leg skiftevis vil blive vendt med den ene eller den anden side opad. Undersiden af mønsteret adskiller sig ved sin geometriske og æstetiske udformning meget væsentligt fra undersiden på klodsen ifølge bilag 2. Undersiden af mønsteret ifølge løbenummer 4 er således langs de tre kanter afgrænset af nedadvendende, fremspringende vægge, der nærmest danner et U. Ved den fjerde kant er undersiden åben. Vi skal især henvise til den perspektiviske afbildning af mønsteret set nedefra, hvor det særligt tydeligt fremgår, at mønsteret er åbent langs den kant, hvor indskæringerne er. Hver indskæring er også omkranset af en nedadragende væg, men da disse vægge ikke er en fortløbende del af den U-formede væg fremtræder de meget karakteristiske og giver derved et væsentligt andet indtryk end det, der gives af indsigerens klods ifølge bilag 2, hvis underside er karakteristisk ved en ubrudt rand langs klodsen. Da indsigerens klods som tidligere anført har tre indskæringer, og der tillige er små indskæriger ved hjørnerne, fremtræder den ubrudte rand nærmets mæanderformet, hvilket giver den kendte klods' underside et særegent udseende. Undersiden af det ansøgte mønster nr. 4 har udover de allerede nævnte fremspringende vægge langs tre kanter - hvilke vægge danner U - endnu en indenfor beliggende U-formet væg. Dette medfører, at mønsteret nærmest har udseende som en »skovl«, på hvis skovlflade der er anbragt et antal U-formede vægfremspring. Indsigerens klods ifølge bilag 2 indeholder ud over den allerede nævnte lukkede fremspringende rand, der nærmest må betegnes som mæanderformet, indenfor den rammeformede rand to cirkelformede fremspring, et bueformet fremspring og en tungeformet fordybning, der strækker sig fra den mæanderformede fortløbende randdel til de cirkelformede fremspring. Denne udformning af undersiden på bilag nr. 2 giver klodsen et lukket helhedsindtryk - nærmest form af en æske - der er bestemt af kontrasten mellem urolige mæanderformede linjer, lige linjer og runde linjer, og som derved væsentligt adskiller sig fra det af mønster nr. 4 dannede åbne og af ensartede lige linjer bestemte, klare og overskuelige udseende. Det skal endelig anføres, at det ansøgte mønster formentligt er væsentlig højere end indsigerens klods, hvilket medfører at de indbyrdes dimensioner bliver forskellige.

Under henvisning til det anførte må det hævdes, at det ansøgte mønster adskiller sig så væsentligt fra hvad, der var kendt før ansøgningens indlevering, at indsigelsen må tilbagevises.

Mønster nr. 5. Mønstret ifølge løbenummer 5 har grundform som en bjælke, hvis bredde- og højdedimensioner er af samme størrelsesorden. I modsætning hertil er den i indsigelsesskrivelsen omtalte kendte klods, vist ved bilag 3, udformet som en flad strimmel, hvis højde er væsentlig mindre end bredden. Herved opstår et væsentligt forskelligt helhedsindtryk af de to byggeklodser, der skal sammenlignes. Det klare helhedsindtryk af en bjælke ved mønsteret ifølge løbenummer 5 forstærkes yderligere af to på siden udragende flige, der er anbragt på den ene sideflade i afstand fra enderne af bjælken, samt af den relativt store højde af de på oversiden udragende runde knoper. Den omstændighed at fligene ikke er udformet ved enderne af bjælken gør, at denne bjælke ikke bliver optisk bredere end bredden af grundelementet, men bevirker tværtimod, at bjælkens grundform træder klarere frem.

Undersiden af bjælken er som følge af bjælkens højde udformet med en relativ dyb hulhed, i hvilken et antal plane flige nedrager, men dog ender et stykke inden de nederste kanter af bjælkens sidevægge. I modsætning hertil bliver den flade strimmelform som klodsen ifølge bilag 3 har, optisk gjort bredere ved, at der er udformet ialt fem sideværts udragende flige på den ene side af strimmelen, og af disse flige er de to en fortsættelse af endefladerne. Da disse flige er smalle, virker de næsten som »frynser« på den ene side af strimmelen. Undersiden af klodsen ifølge bilag 3 har kun en meget flad hulhed med tre cirkelrunde knopformede fremspring, der rager frem til samme niveau som kanten på undersiden af bygeklodsen. Også i denne henseende er der meget store forskelle mellem det ansøgte mønster og klodsen ifølge bilag 3, idet det ansøgte mønsters underside nærmest fremtræder som en dyb udhuldning med rumopdelinger, medens mønsteret ved bilag 3 er karakteristisk ved de fremspringende knopper.

Under henvisning til de anførte forskelle mellem det ansøgte mønster og den kendte klods synes der ikke at være tvivl om, at mønster nr. 5 må anses for at adskille sig væsentligt fra det kendte og derfør bør registrerers.

Da såvel mønster 3, 4 som 5 må anses for at opfylde kravet i mønsterlovens § 2 om nyhed og om væsentlig adskillelse fra det kendte, bør indsigelsen tilbagevises.'

Hertil anførte indsigeren ved skrivelse af 28. oktober 1986

»Mønster nr. 3. Vedrørende dette mønster gøres det af ansøgeren gældende, at der er afgørende forskelle mellem dette og byggeelementet ifølge vort bilag 1, og der henvises herved til, at ivær mønsterets L-formede sideflader giver mønsteret »et meget elegant helhedsudseende«, hvorved det fremhæves, at uanset betragtningsretningen vil man næsten ikke kunne undgå at se dette træk. Dette er imidlertid ikke rigtigt: -tværtimod vil dette træk, - som det også fremgår af ansøgningens tegning, - alene kunne iagttages, når mønsteret ses lige fra siden eller i de viste prespektiver, medens sidefladernes udformning ikke er synlig, når mønsteret ses forfra, bagfra, fra oven og fra neden. Med andre ord er dette efter ansøgerens mening særligt karakteristiske træk kun synligt for iagttageren under ganske bestemte synsvinkler, hvilket efter vor vurdering i væsentlig grad svækker dets betydning for helhedsindtrykket, og vi har hverved noteret os, at det ikke af ansøgeren er bestridt, at mønsteret og elementet ifølge bilag 1 er praktisk talt identiske set forfra, bagfra og oppefra, - jfr. side 2, linie 7-10 i vor skrivelse af 7. februar 1986, - hvilke er de sider af elementet, en iagttager normalt vil hæfte sig ved.

Ansøgeren gør dernæst nogle bemærkninger angående udformningen af undersiden af mønsteret, hvorved der især henvises til den lukkede, fremspringende rand på undersiden, - der også findes på elementet ifølge bilag 1, - og til »klemknasterne« på indersiden af randen, - der ikke findes på bilag 1, men som er så lidet iøjnefaldende, at de næppe vil kunne ses på en byggeklods ifølge mønsteret, og at ansøgeren selv betegner rummet indenfor randen omkring undersiden som et nærmest uudnyttet rum. Ansøgeren ser dog herved bort fra, at der i dette rum findes to mere iøjnefaldende tappe, som nok burde nævnes i betragtning af, at ansøgeren anser de tilsvarende fem tappe på elementet ifølge bilag 1 som afgørende for helhedsindtrykket. Spørgsmålet er herefter alene, - idet vi anser mønsterets »klemknaste« for en for bedømmelsen af helhedsindtrykket helt uvæsentlig detalje, - om udformningen af mønsterets underside med to tappe i stedet for med det modholdte elements fem tilsvarende tappe, er et træk, der bør tillægges betydning for bedømmelsen af helhedsindtrykket af hele mønsteret. Vi ville anse det for urimeligt at besvare dette spørgsmål bekræftende, idet også dette træk efter vor mening udgør en for helhedsindtrykket af byggeklodsen uvæsentlig detalje, - dette så meget mere, som det drejer sig om et i sig selv uvæsentligt træk, der findes skjult i det smalle, kun nedad åbne rum indenfor undersidens rand, og som følgelig alene og kun vanskeligt kan iagttages, når mønsteret ses nedefra.

Ansøgeren afslutter sine bemærkninger angående dette møsnter med en kort beskrivelse af dette og af elementet ifølge bilag 1, som vi dog skal undlade at kommentere nærmere, da vi ikke kender den halve vase med hul i bunden, hvortil der henvises, og det ikke er os muligt at genkende elementet ud fra denne beskrivelse.

Vi mener i henhold til det anførte, at der ikke af ansøgeren er påvist forskelle mellem mønsteret og det modholdte element, der er væsentlige for heldhedsindtrykket, og vi skal tilføje, at det ved vurderingen af registrerbarheden bør lægges til grund, at det drejer sig om genstande med en forholdsvis kompliceret udformning, og at der ved bedømmelsen af sådanne genstandes registrerbarhed må kræves større afstand fra det kendte, end hvis det drejer sig om genstande af en mere enkel, almindelig form. Ved bedømmelsen af registrerbarheden må der derhos tages hensyn til ikke blot forskelle fra, men også lighedspunkter med det allerede kendte, således at mønstre, der uanset forskelle fra det kendte dog har en påfaldende lighed med dette, skal nægtes registrering, jfr. betænkningen vedr. mønsterloven side 61, sp. 2. De af ansøgeren i det aktuelle tilfælde påviste forskelle mellem mønsteret og det modholdte element er efter vor vurdering helt utilstrækkelige til at fjerne indtrykket af en meget påfaldende lighed mellem de to elementer.

Vi fastholder således vor anmodning om, at dette mønster nægtes registrering.

Mønster nr. 4. Vi skal vedrørende dette mønster først konstatere, at oversiden af dette er praktisk talt identisk med oversiden af det modholdte element - bilag 2 - alene med den forskel, at midterspalten mellem hængselsfligene på det modholdte element er fjernet på mønsteret. Dette bestrides i og for sig ikke af ansøgeren, der imidlertid mener, at denne forskel har væsentlig betydning for helhedsindtrykket, hvilket dog klart modbevises, når det modholdte element og ansøgningens tegning af mønsterets overside betragtes anbragt side om side.

Ansøgeren henviser endvidere vedrørende dette mønster til, at udformningen af dets underside må tillægges væsentlig betydning ved vurdering af helhedsindtrykket, idet byggeklodsen ved leg skiftevis vil blive vendt med den ene eller den anden side opad, og det gøres gældende, at undersiden ved sin geometriske og æstetiske udformning adskiller sig væsentligt fra undersiden af det modholdte element.

Nu kan man vel have sine tvivl om, hvorledes børnene under legen vil vurdere de geometriske og æstetiske træk, men spørgsmålet er tillige, hvori disse træk består. Herom skal vi bemærke følgende

I sit omhandlede indlæg argumenterer ansøgeren meget udførligt for, at den afgørende forskel mellem undersiden af mønstret henholdsvis af det modholdte element ligger i udformningen af kantvæggene, der på det modholdte element strækker sig kontinuerligt langs alle fire kanter, medens de på mønsteret er udeladt langs den kant, hvori indskæringerne findes, således at denne kant er åben, idet dog hver indskæring er omkranset af en nedad vendende væg. Denne udformning er ifølge ansøgeren meget karakteristisk for mønsteret og bevirker, at dette får et væsentligt andet helhedsindtryk end elementet ifølge bilag 2, »hvis underside er karakteristisk ved en ubrudt rand langs klodsen«. Nu er forholdet imidlertid det, at der - som allerede anført i vor skrivelse af 7. februar 1986 - er væsentlig uoverensstemmelse mellem ansøgningens perspektiviske afbildning af mønsterets underside, der ligger til grund for ansøgerens argumentation, - og afbildningen af undersiden set lige nedefra, der klart viser, at kantvæggen strækker sig kontinuerligt langs alle fire kanter. Afbildningen af møsnteret set lige forfra, viser ligeledes, at kantvæggen strækker sig ubrudt langs kanten, hvori indskæringerne findes. Ansøgeren har dog desværre helt undladt at udtale sig om dette punkt, selvom det må være klart, at mønsteret ikke vil kunne registreres med de foreliggende afbildninger, der strider mod hinanden på de - også efter ansøgerens mening - væsentlige og for helhedsindtrykket afgørende punkter, således at der er tale om to væsentligt forskellige mønstre.

Vi må derfor i denne situation kræve, at ansøgningen afslås eller afvises, såfremt den nu søges videreført på det foreliggende grundlag. Såfremt ansøgningen søges videreført på grundlag af ændrede afbildninger, beder vi om at få underretning om Direktoratets stillingtagen hertil og at få adgang til på indsigernes vegne at tage stilling til ansøgningen i dens ændrede form. Vi bemærker herved, at ansøgningen efter vor mening ikke nu vil kunne kræves ændret til at angå mønsteret ifølge den nævnte perspektiviske afbildning, der viser et andet mønster end ansøgningens oprindelige mønster, og som først er indført i sagen den 1. maj 1985, jfr. herved mønsterlovens § 13.

Mønster nr. 5. Dette mønster viser et aflangt, rektangulært element, der på oversiden har fire opstående, med ens indbyrdes afstand anbragte, cirkulære tappe, samt som har side- og endevægge, der sammen afgrænser et nedad åbent, aflangt, rektangulært rum, i hvis bund der findes fire under hver sin af de nævnte tappe beliggende cirkulære fordybninger og i mellemrummene mellem disse beliggende koblingsorganer. Endvidere har elementet til den ene side udragende flige. Samtlige disse træk, der udgør de efter vor mening for helhedsindtrykket væsentlige træk, findes ligeledes på det af os modholdte element, bilag 3. Forskellen mellem de 2 elementer ligger i antallet af det til siden udragende flige, hvilken forskel som anført i vor skrivelse af 7. februar 1986 beror på, at ansøgnigens element er indrettet til at samvirke med elementet ifølge ansøgningens løbenr. 4, medens elementet bilag 3 er indrettet til at samvirke med elementet bilag 2. Endvidere har koblingsorganerne i det nedad åbne rum forskellig udformning på de to elementer. De øvrige af ansøgeren nævnte forskelle er efter vor mening ganske uvæsentligt detaljer, og af de af os nævnte forskelle kan koblingsorganerne - allerede på grund af deres lidet iøjenfaldende placering i hulrummet - kun have en særdeles begrænset - om overhovedet nogen - betydning for helhedsindtrykket. Tilbage er herefter alene antallet af de til siden udragende flige, og i betragtning af den iøvrigt påfaldende lighed mellem de to elementer mener vi ikke, at dette træk er tilstrækkeligt til, at mønsteret bør accepteres til registrering.

Vi fastholder derfor vor anmodning om, at også dette mønster nægtes registrering.'

Ansøgeren udtalte i skrivelse af 4. februar 1987

»Indsigerne anfører i deres skrivelse af 28. oktober 1986, at de på det ansøgte mønster nr. 3 fremhævede sideflader, der nærmest er udformet som et L med smalle ben, alene kan ses, når det ansøgte mønster ses lige fra siden eller i de viste perspektiver. Det anføres endvidere, at de karakteristiske træk kun er synlige for iagttageren under ganske bestemte vinkler. Vi kan ikke give indsigerne medhold i det anførte, idet iagttageren eller brugeren af byggeklodsen ikke kan undgå at se de karakteristiske sideflader fra næsten alle vinkler.

Indsigerne anfører endvidere, at de har noteret, at det ikke er bestridt, at det ansøgte mønster nr. 3 og elementet i medfør af bilag 1 praktisk talt er identiske set forfra, bagfra og oppefra. Dette kan vi ikke tilslutte os, idet vi tillader os at henvise til vor skrivelse af 6. august 1986, og skal nedenfor fremkomme med yderligere kommentarer.

Set lige forfra vil brugeren særlig lægge mærke til, at kanterne foroven på det ansøgte mønster nr. 3 er meget højere end på indsigernes byggeklods, og endvidere at basiselementet er højere. Det er næsten en utænkelig situation, at mønstrene ses lige forfra, idet brugeren under leg vil skubbe til klodserne, og så snart det ansøgte mønster nr. 3 blot drejes en ganske lille smule, vil også de karakteristiske sideflader ses.

Når mønstrene ses lige oppefra eller næsten lige oppefra, kan man ikke se bort fra de på begge mønstre udragende endedele i basiselementet, der er opbygget vidt forskelligt. De udragende endedele på det ansøgte mønsterer opbygget af rammen, der går udbrudt rundt om basiselementet. Når man ser det ansøgte mønster lige oppefra eller næsten lige oppefra, ser man ned i et hul, idet de udragende endeflader er gennembrudt. Den ved bilag 1 viste byggeklods har som angivet i vor skrivelse af 6. august 1986 et brudt basiselement, hvor afskæringerne i hjørnerne på endefladerne er meget karakteristiske.

Når man sammenligner det ansøgte mønster nr. 3 og den ved bilag 1 viste byggeklods set lige bagfra, er der tale om meget væsentlige forskelle. Man kan ikke undgå at lægge mærke til, at rammen i basiselementet i det ansøgte mønster nr. 3 er ubrudt i modsætnig til rammen i indsigerens klods vist ved bilag 1, hvor rammen i de udragende endeflader er afskåret på en meget særpræget måde. Endvidere ses også forskellen i sidevæggens opbygning, idet det ansøgte mønster nr. 3 som tidligere omtalt har L-formede sider, hvilket giver mønsteret et elegant og let udseende, der også understreges af, at de udragende endedele er genemhullede. I modsætning hertil fremtræder indsigernes klods vist ved bilag 1 med de lukkede sideflader og den ugennemhullede basis ret bastant. Basiselementet i det ansøgte mønster nr. 3 er også væsentligt højere end basiselementet på mønsteret ifølge bilag 1.

De i vors skrivelse af 6. august 1986 anførte vedrørende de meget væsentlge forskelle i udformningen af bunden på de to mønstre fastholdes. Ved sammenligning af de to modeller skulle det ikke være nødvendigt at gentage de tidligere anførte forskelle, men vi skal dog fremhæve, at den ubrudte ramme på ansøgermønsteret indeholder et næsten tomt, ret dybt rum, hvori der kun udrager ganske smalle klemflige, i forhold til indsigerens mønster (bilag 1), som indeholder udragende klemtappe, såvel i den lange side som i de to udragende endedele. Indsigerne anfører, at forskellene mellem de små klemflige på det ansøgte mønster og klemtappene på indsigernes klods er uden betydning for mønstrenes udseende. Dette kan vi ikke være enige i, idet det, når mønstrene ses fra bunden, er en meget væsentlig forskel.

Efter vor klients og vor opfattelse må mønstrene i deres helhed anses for at adskille sig så væsentligt fra hinanden, at det ansøgte mønster nr. 3 kan gennemføres til registrering, hvorfor den nedlagte indsigelse må tilbagevises.

Mønster nr. 4. Indsigerne fremkommer ikke med nye påstande om forskellen mellem det ansøgte mønster nr. 4 og det på bilag 2 viste mønster, idet indsigerne koncentrerer sig om den tilsyneladende forskel mellem afbildningerne af det ansøgte mønster nr. 4. Hertil skal vi bemærke, at alle afbildningerne viser det samme mønster. Som det tydeligt framgår af bl.a. afbildning b er den ene side med hængselsindretninger rund, og ved afbildning af mønsteret set lige nedefra optræder rundingen næsten som en kant. Dette er årsagen til den tilsyneladende forskel mellem afbildningerne. Vi tillader os også at gå ud fra, at direktoratet ved godkendelse af den supplerende perspektiviske afbildning har kontrolleret, at den viser samme mønster som de allerede indsendte afbildninger. Det har desværre ikke været muligt at fremskaffe en model af det ansøgte mønster nr. 4. Direktoratet har netop udbedt sig en supplerende perspektivisk afbildning af mønsteret set skråt nedefra for at der ikke senere skulle kunne opstå misforståelser om mønsterets hele udseende. Det viser sig ofte, at en perspektivisk afbildning viser mønsterets udseende bedre end tegninger af mønstre set lige forfra, lige bagfra, etc.

Indsigerne omtaler, at »i stedet for de fire fra den ene kant udragende flige med ens bredde har ansøgermønster nr. 4 tre flige, hvoraf midterfligen har dobbeltbredde«. Det må fastholdes, at der er en væsentlig forskel mellem de omtalte flige og sider, idet det ansøgte mønster nr. 4 fremtræder med ubrudte endeflader med to udskæringer i, medens indsigernes mønster vist ved bilag 2 netop fremtræder som en firkantet byggeklods med fire flige påhæftet, idet fligene ikke går ud til kanten og derved ser påhæftede ud. Endelig skal det påpeges, at det ansøgte mønster viser en meget bredere klods, hvilket også fremgår af tegningerne, medens indsigernes mønster viser en smal plade.

Vi fastholder i øvrigt det i vor skrivelse af 8. august 1986 anførte vedrørende forskellene mellem det ansøgte mønster nr. 4 og de af indsigerne ved bilag 2 viste mønster og skal derfor henstille, at den nedlagte indsigelse ikke tages til følge.

Mønster nr. 5. Indsigerne erkender, at antallet af udragende flige på henholdsvis mønster nr. 5 og det ved bilag 3 viste element er forskelligt, men begrunder dette med, at indsigerelementet vist ved bilag 3 skal samvirke med elementet vist ved bilag 2. Uanset at der er denne sammenhæng med elementet vist ved bilag 2, må det fastholdes, at netop det, at der er forskel i antallet af flige - fem smalle flige på indsigernes klods, hvor de to yderste flugter med endefladerne, mod det ansøgte mønster nr. 5, der kun har 2 midtstillede flige - medfører en væsentlig forskel mellem mønstrene.

Den væsentlige forskel mellem det ansøgte mønster og indsigernes element understreges også af, at det ansøgte mønster fremtræder som en bjælke i forhold til indsigerens element, der fremtræder som en strimmel. Vi fastholder iøvrigt det i vor imødegåelse af indsigelsen af 6. august 1986 anførte, hvortil der henvises. Det har desværre ikke været muligt at fremskaffe en model af mønster nr. 5.

Da mønstrene 3, 4 og 5 må anses for at opfyde kravet i mønsterlovens § 2 om nyhed, idet de adskiller sig væsentligt fra det før indleveringsdatoen kendte, påstår vi, at den nedlagte indsigelse mod mønstrenes registrering tilbagevises, og de ansøgte mønstre snarest gennemføres til registrering.'

Indsigelsen blev taget til følge af Patentdirektoratet der i skrivelse af 24. april 1987 til klageren bl.a. anførte

»For løbenr. 3's vedkommende, må der gives indsigerne medhold i at der trods flere detailforskelle og forskellen i udformningen af siderne, er betydelig lighed mellem dette mønster og det af indsigerne påberåbte element vist ved bilag 1. Det ansøgte mønster kan derfor ikke anses for at adskille sig væsentligt fra nævnte byggeelement.

For løbenr. 4's vedkommende er der en ikke ringe forskel på undersiden af dette mønster og undersiden af det af indsigerne påberåbte byggeelement vist ved bilag 2. Imidlertid er oversiden af de 2 byggeelementer kun ganske lidt forskellig, og der kan ikke gives Dem medhold i, at der må lægges lige stor vægt på oversidens og undersidens udseende. Trods de af dem påpegede forskelle skønnes løbenr. 2 ikke at adskille sig væsentligt fra byggeelementet, bilag 2.

For løbenr. 5's vedkommende er der tale om et mere enkelt mønster end løbenr. 3 og 4, og det adskiller sig især fra det af indsigerne påberåbte byggeelement, vist ved bilag 3, ved at der kun er 2 flige overfor 5 flige på indsigernes byggeelement. Undersiden er forskellig ved at koblingsorganerne består af flige, medens de i indsigernes byggeelement består af tappe. De nævnte forskelle, som ikke i sig selv bibringer dette møster ejendommelige træk, og forskellen i dybden af byggeelementerne, skønnes imidlertid ikke tilstrækkelige til, at dette mønster kan anses for at adskille sig væsentligt fra indsigernes byggeelement bilag 3.

Det er fra Deres side ikke bestridt, at de af indsigerne påberåbte byggeleementer har været på markedet inden den dag, på hvilken Deres ansøgning anses som indleveret.

Deres ansøgning afslås derfor herved i medfør at bestemmelsen i lov om mønstre § 20, jfr. § 15 og § 2, for så vidt angår løbenumrene 3, 4 og 5, da disse mønstre ikke kan anses for at adskille sig væsentligt fra, hvad der var kendt før den dag på hvilken ansøgningen anses indleveret.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 24. juni 1987 indbragt for ankenævnet med påstand om, at indsigelsen tilbagevises og mønstrene registreres.

Klageren har i skrivelse af 16. november 1987 nedlagt påstand om

principalt at direktoratets afgørelse omstødes og mønstrene registreres,

-subsidiært en delvis omstødelse af afgørelsen og registrering af et eller flere af mønstrene.

Klageren har bl.a. anført følgende

» Mønster nr. 3. Det ansøgte mønster nr. 3 er et byggeelement til brug for frontrude på biler. Denne frontrude er en særlig type til brug i cabriolet-biler. De smalle sideflader virker som sprosser, og den resterende del af sidefladen er åben. Dette medfører, at mønsteret set fra siden er L-formet som udførligt beskrevet i svarskrift og dupbik, medens indsigernes element vist ved bilag 1 har en lukket sideflade.

Indsigernes byggeelement vist ved bilag 1 er i det fremsendte brochuremateriale vist anvendt som forrude og som frontparti på en kommandobro. Da mønsteret vist ved bilag nr. 1 har lukkede sideflader, vil dette byggeelement på grund af disse massive sideflader ikke være egnet til anvendelse i sportsbiler. Til gengæld kan ansøgerens mønster nr. 3 ikke anvendes som vindue/frontparti på kommandobroer etc., da et frontelement, der har åbne sideflader, ikke vil passe til dette formål. Forruden til cabriolet-biler adskiller sig så væsentligt fra model 1, at ingen brugere vil kunne forveksle disse. I øvrigt er der, som meget udførligt beskrevet i imødegåelsen af indsigelsen og i duplikken, en lang række forskelle, af hvilke vi især påny vil fremhæve de mange forskelle i bunden, herunder den ubrudte kant på det ansøgte mønster nr. 3 over for den brudte kant på indsigernes bilag 1.

Vi skal bemærke, at det på Lego-byggevejledning nr. 4025 viste byggeelement, der er anvendt som frontparti på en kommandobro, ikke svarer til den fremsendte model nr. 1, idet det i brochuren viste element har seks meget markerede knopper i bunden (som i det viste tilfælde vender opad), medens den indleverede model 1 har fem mindre fremtrædende knaster, hvilket giver et noget andet udseende. Vi har ikke betvivlet, at de fremsendte modeller var offentligt tilgængelige før prioritetsdagen for nærværende ansøgning, dvs. før den 30. maj 1984, men skal dog på den anførte baggrund anmode om, at Mønsterankenævnet udbeder sig dokumentation fra Interlego A/S for, at mønsteret vist ved bilag 1 faktisk var offentligt tilgængeligt før denne dato.

Som anført fastholder vi, at det ansøgte mønster nr. 3 bør anses for at adskille sig væsentligt fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdato, hvorfor direktoratets afgørelse må ændres og mønsteret registreres.

Mønster nr. 4: Vi henviser til direktoratets afgørelse af 24. april 1987, hvor det anføres, at der er »en ikke ringe forskel på undersiden af dette mønster og undersiden af det af indsigerne påberåbte byggeelement vist ved bilag 2. Imidlertid er oversiden af de to byggeelementer kun ganske lidt forskellig ....«. Dertil skal vi anføre, at vi ikke er enige i direktoratets vurdering af oversiden af de to byggeelementer, idet der bl.a. er den mest væsentlige forskel, at siden med hængselsfligene er helt forskelligt opbygget. På de ansøgte mønster nr. 3 er hængselsindhakkene udformet ved, at der i den ellers ubrudte sideflade er udskåret to indhak, medens der i indsigernes mønster vist ved bilag 2 er påhæftet fire flige med tre indhak. Indsigernes mønster vist ved bilag 2 fremtræder som et firkantet element med fire flige påhæftet, idet fligene er trukket ind i siden, dvs. at de ikke flugter med sidekanten, således at dette element passer til model nr. 3, der har fem tynde flige. Vi er ikke i tvivl om, at denne forskel er meget afgørende for brugeren, og at ingen vil kunne forveksle de to elementer. At begge elementer har 4 x 3 knopper på oversiden skyldes, at de skal anvende sammen med andre byggeelementer, der er opbygget på tilsvarende måde med samme afstand mellem knopperne.

Vi må derfor fastholde, at det ansøgte mønster nr. 4 adskiller sig væsentlgt fra, hvad der var kendt før ansøgnigens indleveringsdato, hvorfor direktoratets afgørelse må ændres og mønsteret registreres.

Mønster nr. 5: Vi er ganske uenige i direktoratets bedømmelse af forskellene mellem det under nr. 5 ansøgte og det ved bilag 3 viste mønster. Direktoratet anfører, at der er tale om et mere enkelt mønster, og at de især adskiller sig fra det af indsigerne påberåbte byggeelement vist ved bilag 3 ved, at der kun er to flige over for fem flige på indsigernes byggeelement. Netop dette sammenholdt med, at indsigernes mønster vist ved bilag 3 har den første flig i begge ender i forlængelse af selve elementet, medens det ansøgte mønster nr. 5 er et byggeelement i facon som en bjælke med to påsatte hængselsindretninger, nærmest som to påsatte øjer, medfører, at mønstrene overhovedet ikke vil kunne forveksles af brugeren. Da der netop, som direktoratet anfører, er tale om enkle elementer, må disse forskelle i fligenes udformning tillige med forskellene i bundens opbygning og endelig det, at det ansøgte mønsters proportioner er således at der er tale om en bjælke, medens indsigernes mønster er meget smalt, og derfor fremtræder som en tynd plade, betyde, at mønstrene i deres helhed må anses for at adskille sig væsentligt fra hinanden.

Såfremt mønster nr. 5 ikke bliver anset for at adskille sig væsentligt fra indsigernes mønster vist ved bilag 3, synes dette at medføre, at det vil være overordentlig vanskeligt at få registreret et mønster med hængselsflige til brug ved sammenkoblingselementer. Der er en anden filosofi bag udformningen af mønster nr. 5 end bag udformningen af mønsteret vist ved bilag 3, idet mønster nr. 5, når det sammenkobles med mønster nr. 4, ikke ændrer udseendet af mønster nr. 4, da de 2 flige fra mønster nr. 5 blot udfylder de 2 »huller« mellem fligene på mønster nr. 4, medens indsigernes mønster vist ved bilag 3, når det sammenkobles med mønsteret vist ved bilag nr. 2, ændrer udseendet af bilag 2, idet elementet ser kortere ud - da fligen fra bilag nr. 3 skjuler fligene på bilag 2.'

Indsigeren har i skrivelse af 17. februar 1988 i det væsentlige gentaget sine anbringender for direktoratet og nedlagt påstand om, at ankenævnet stadfæster direktoratets afgørelse for alle 3 mønstres vedkommende. For så vidt angår ansøgernes provokation har klageren henvist til et eksemplar af Lego's byggebog nr. 7779 fra 1981, hvori der øverst side 22-23 er vist 2 biler forsynet med den pågældende frontrude. En fotokopi af byggebogens forside, bagside (med angivelsen: »Made by Lego System A/S, Denmark, 1981 Lego Group«) og af de nævnte sider 22-23 vedlægges. Endvidere vedlægges en Lego-æske nr. 6627 fra 1980, indeholdende en af de i byggebogen viste biler.'

Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 9. august 1989.

For indsigeren mødte konsulent, cand.jur. Birgit Wiborg med akademiingeniør Paul Erik Fabricius.

For ansøgeren mødte konsulent, cand.jur. Jette Sandel.

Sagen procederedes under henvisning til de afgivne skriftlige indlæg.

Indsigeren anførte navnlig, at kravene i mønsterlovens § 2 til væsentlig adskillelse fra det kendte ikke var opfyldt, idet der forelå mange identiske detaljer og ikke var tale om nogen selvstændig konstruktionsindsats. Der var ikke tale om nogen given funktionel form af en brugsting, som eventuelt kunne nedsætte kravene hertil. Den afvigende udformning af de ansøgte løbenumres underside er uden betydning, da de ikke er synlige i brugsstillingen, som er afgørende for en købers valg af vare.

Ansøgeren anførte særligt, at der er tale om en samregistrering, omfattende seks løbenumre, hvor der kun er rejst indsigelse mod de tre. De ansøgte løbenumre har efter deres tiltænkte anvendelse et givet formål, og der kan derfor ikke stilles de store krav til forskellighed. Der må lægges vægt på den forskellige udformning af undersiden, idet der er tale om et nyt fastholdelsesprincip, som ud over at adskille sig fra det modholdte bevirker, at de ansøgte løbenumre ikke kan anvendes sammen med indsigernes materiale.

Ankenævnet skal udtale

Af de af direktoratet anførte grunde, og idet det for ankenævnet fremførte ikke findes at kunne føre til andet resultat

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann.

Ingen

Ankenævnet stadfæstede Patentdirektoratets afgørelse, hvorefter et japansk selskabs ansøgning om mønsterregistrering af nogle legetøjsbyggeklodser blev afslået, da mønstrene ikke adskilte sig væsentligt fra et dansk selskabs igennem flere år markedsførte legetøjsklodser.